Fra livet.  Ulrikka S. Gernes (f. 1965) debuterede i 1984 med digtsamlingen 'Natsværmer'. De 47 nye digte skrevet fra livet midtvejs udgør hendes ellevte digtsamling.
Foto: JP (arkiv)

Fra livet. Ulrikka S. Gernes (f. 1965) debuterede i 1984 med digtsamlingen 'Natsværmer'. De 47 nye digte skrevet fra livet midtvejs udgør hendes ellevte digtsamling.

BogForum

Kvindepoet med stort K gærer og begærer i midtvejsdigte

Fint flossede digte fra Ulrikka S. Gernes, der besøger BogForum i weekenden.

BogForum

Med ’Flosset opus for strygere & blæsere' får vi 47 digte fra den 47-årige Ulrikka S. Gernes.

Digtene udgør tilsammen løseligt et sekventielt forløb fra vinter til vinter et år i København med stadige, muntre sidespring, glimt, drømme og digressioner fra hele det ufærdigt flossede opus, et liv er og kan være, efterhånden som det når en vis længde og har en vis dybde i erindring og erfaring.

Og digtene er fortalt, de henvender sig udtrykkeligt fra et ’jeg’ til et ’du’, hvor ’du’ på skift er en elsker, en ven og læseren selv.

Munter seksuel hilsen til ven
Digtene har en stram, fast venstremargin og en knap så fast, men dog ret regelmæssigt bølgende højremargin, og de er som regel en 10-20 linjer lange, der urimet, men rytmisk befinder sig i gråzonen på vej ud til prosalyrikkens fortællende sfære. Udsigeren er udtrykkeligt kvinde.

I en »brandstorm af besindelse«, som det med en skøn oxymoron hedder, føder hun sin datter, og under meteorsværmen Laurenti i tårer vandrer hun omkring med en homoseksuel ven, mens de begge betaget betragter håndværkere med nøgne overkroppe, og jeget tænker at »måske er det, fordi luften/ dirrer stakåndet af varme, død og lavendel, at jeg med ét/ ikke ønsker andet, end at han skal holde om mig«, men det ømt kærlige får lige et mere råt svirp med begærets nihalede, når der tilføjes:

»han kan pule mig i røven, hvis han/ vil, vi kan begge et øjeblik forlade dem, vi er«, det sidste også en munter hilsen til vennens seksuelle orientering.

Fortrydelse og bitterhed
Når man er 47, er det uundgåeligt, at tanken også kan falde på det, der kunne have været, således tænker jeget på vej rundt om Søerne og de udsprungne kastanjetræer på: »den affære, vi aldrig havde på trods/ af de mange små lodne tilløb, der gik på/ line mellem vore blikke«, hvor ordet ’lodne’ er virkelig godt.

LÆS OGSÅ

Fortrydelse og bitterhed er ’Flosset opus’ nu dejligt befriet for; det er en mere glad og saftig flossethed, der løber gennem samlingen, som f.eks. i udgangsdigtet, hvor det ganske vist hedder, at jeget er »en akut rodbehandling nærmere kanten«, dvs. døden, men hvor scenen er den, at en ægtemand venter, på vej ud til en middag, og digteren lover om sit opus:

»i morgen, så skriver jeg det færdigt,/ jeg lover, og det bliver smukt!«. Og det blev det, og det er det, Ulrikka S. Gernes flossede opus for strygere og blæsere og andre vindomsuste, midaldrende københavnere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce