Det var rigtig synd for Saddam Hussein, da det gik galt i Kuwait. Han havde røde øjne og var dybt fortvivlet over, at hans amerikanske venner faldt ham i ryggen.

Så ude af den var den stakkels Saddam, at hans mangeårige græske elskerinde måtte give ham et varmt bad og hidkalde en massør. Efter behandlingen og en stiv whiskey havde han det heldigvis bedre. Hvilken lettelse!

Det er essensen af Parisoula Lampsos’ erindring om en etape i den irakiske diktators begyndende nedtur. Den græskfødte kvinde, kaldet ’Blondinen’ af Saddam, mødte den senere diktator, da hun var 16 og efter eget udsagn meget naiv.

En slags lægeroman
Med en opvækst i Bagdad som eneste pige mellem syv brødre i en meget velhavende græsk familie lever hun et overmåde behageligt og beskyttet liv.

Indtil den dag i 1968, da naboen lokker hende over for at møde Saddam Hussein, en upcoming mand med smag for unge piger, noget, hans entourage var helt bevidst om.

Saddam falder for den vestligt udseende teenager i den lyserøde kjole, og hun for ham, og de begynder snart et hemmeligt forhold, som med diverse pauser skulle vare i over 30 år. Ifølge bogen altså.

’Mit liv med Saddam’ er en dramatisk beretning om en skæbne, der hører hjemme i et kulørt blad. En slags lægeroman, hvor overlægen dog er udskiftet med en magtsyg og morderisk bøddel og tyveknægt.

Hele vejen igennem undskylder Lampsos sig, enten med naivitet eller med angst. Angsten kommer ind i billedet, da det går op for hende, at man ikke siger nej til Saddam, uden at der er en grusom pris at betale enten for en selv (»jeg ville jo leve!«) eller ens nærmeste.

Elsker at danse til Frank Sinatra
Da hun bliver gift ind i en rig armensk familie, har hun nogle lykkelige år med mand og børn, men da Saddam Hussein får hele magten, bliver familiens besiddelser konfiskeret og ægtemanden truet til at flygte.

Siden bliver ægteskabet tvangsopløst, og Lampsos genoptager forholdet til den mandige diktator, som elsker at danse til Frank Sinatra, se amerikanske film og drikke whiskey.

LÆS OGSÅAnker J.: Pittelkow ville så gerne ind hos Saddam

Grusomhederne og forfølgelserne stiger i Irak, og Lampsos har nogle gode beskrivelser af, hvad diktatur gør ved folk:

»Hverdagen skifter farve, alting bliver gråt. Tonefaldene ændres. Folk begynder at blive mistænksomme over for hinanden, at skelne mellem venner og fjender. Frygt og forsigtighed breder sig som mug«.

Saddams elskerinder
Alligevel bliver Lampsos mere og mere draget ind i Hussein-familien, hun arbejder for den skingerskøre søn Uday og må nu både udholde hans vanvittige og dødbringende humørsvingninger og faderens lige så omskiftelige, men over for hende endnu ikke livstruende adfærd.

De har stadig deres hyggeaftener, hvor han sidder i lænestolen med sit sprutglas og ser videooptagelser af dagens tortur og afhøringer, mens hun sidder på gulvet og studerer tykke bøger om astrologi.

Hun bedyrer, at det kun er frygt, som holder hende og hendes to døtre fanget (Uday voldtager den ene, kun 16-årige, så hun må på hospitalet!).

Men hun røber en anden sandhed, når hun forarget skriver om alle de kvinder, som efter diktatorens død praler af at have været hans elskerinder:

»Jeg lo ved synet af dem. Saddam havde aldrig interesseret sig for dem, de var alle dårlige kvinder. De var stolte af deres forhold til Iraks præsident. Jeg er slet ikke som dem, for jeg er ked af, at Saddam overtog mit liv«.

En temmelig dum blondine
Mon?

Beskrivelserne af, hvor spændende et arbejdsliv og hvor luksuriøs en tilværelse, hun havde i Irak, trækker den anden vej. Også hendes mislykkede forsøg på at begynde forfra i Grækenland, hvor hun, forlystelsessyg, drages mod et party i den irakiske ambassade og igen sidder i saksen.

Så tåbelig har ingen lov at være.

Parisoula Lampsos lever nu i Sverige, hvor også den ene datter bor med sin familie. Den anden lever også. Det samme gør den søn, hun fik med Saddam Hussein, en søn, som muligvis nu lever i Grækenland, og som hun efter eget udsagn ikke har noget godt forhold til, efter hun har fortalt vidt og bredt om sit liv med diktatoren i amerikansk tv.

Man forstår denne unge mands mangel på interesse for at få sit liv og sin herkomst udbasuneret for alle vinde af en temmelig dum blondine.

Men en overlever, det er hun.