Annonce
Annonce
Faglitteratur For abonnenter

Jesper Langballe er en verdensfjern bogorm

Velskrevet biografi er desværre håndsky, når det gælder Langballes holdninger.

»Det projekt ’at gøre verden til et bedre sted at være’ har aldrig beskæftiget mig et sekund. Derimod har jeg hele mit liv måttet kæmpe for at bevare noget, jeg var lige ved at miste«, siger Jesper Langballe i journalisterne Mads Bregenov-Pedersen og Mads Jensens biografi.

Ærlig snak.

Man kan være enig eller uenig. Hade eller elske ham. Men Dansk Folkeparti-politikeren og tidehvervspræsten Jesper Langballe er i det mindste en mand, som mener noget.

LÆS OGSÅBiografi om Pia K føjer ikke nyt til

Eller som den tidligere informationschef i Dansk Flygtningehjælp Finn Slumstrup siger i bogen:

»Når jeg i dag har respekt for Langballe, er det, fordi han ikke fedter med sine meninger«.

Mysteriet Langballe
Men hvad driver et menneske til et livslangt frådende opgør med »den professionelle kærlighedsidealisme«, »godhedsindustrien«, »behandlersamfundet«, frisindet og kulturradikalismen og venstrefløjen og eliten og indvandringen?

Bogen giver ikke svaret.

Selv om den er velskrevet og velresearchet, fremstår Langballe stadig som et mysterium, når man lægger bogen fra sig igen.

At det skulle være barndommen, der er Langballes drivkraft i forhold til at være på folkets side mod eliten, er svært at købe. Godt nok var faderen modstandsmand og i opposition til de politikere, der samarbejdede med tyskerne.

Men paradoksalt nok består Langballeslægten af læger og overlæger i hvide kitler, så langt øjet rækker. En socialgruppe 1-baggrund, der på ingen måde kan siges at være ’folkelig’ i nogen betydning af ordet.

Lidt af en livsløgn
Det største paradoks i bogen er dog Jesper Langballes forståelse af sig selv.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce