Genom. »Hvor kommer jeg fra? Hvem er jeg?«. Videnskabsjournalisten Lone Frank stiller de store spørgsmål i sin nye bog og bruger sig selv som eksempel. - Foto: Robin Skjoldborg

Kan man sige nej til fremskridtet? Tja, tjoh, næ ... det kan man vel ikke, eller hvad?

Jo, selvfølgelig kan man det, og vi mennesker gør det hele tiden, når vi lægger moralske bånd på videnskaben.

Om båndene er for stramme, kan man diskutere.

Lone Frank synes uden tvivl, at de er alt for stramme. Hun har gjort det til sin mission at omfavne den ’fagre nye verden’ – både som videnskabsjournalist på Weekendavisen og som forfatter.

I sin nye bog spiller hun dog en ubekendt på banen, nemlig sig selv, og det giver hende undervejs indtil flere moralske skrupler.

Personlig beretning
Det gør også ’Mit smukke genom’ til en dybt personlig beretning, hvor Lone Frank stiller sig selv, sine skavanker og sine skeletter i skabet til fri afbenyttelse for videnskaben og læseren:

Hun er journalisten, der tager ud i verden og taler med videnskabens håndgangne mænd, men hun er også den levende forsøgskanin – og dermed personligt den røde tråd på rejsen ind i den menneskelige arvemasse og den industri, som er poppet op omkring den.

LÆS OGSÅ Den grå eminence

Dette setup er der kommet en medrivende og vedkommende bog ud af – en rigtig ’øjenåbner’, som det vel hedder for dem af os, der aldrig har fået våde fingre af videnskaben.

Man skal af og til holde tungen lige i lægmandsmunden for at følge med i alle de genetiske mellemregninger, men gør man det, er facit en voldsomt tilfredsstillende læseoplevelse.

Romankarakter
Lone Frank tager sit afsæt i de eksistentielle spørgsmål – og søger svarene i genetikkens verden:

»Hvor kommer jeg fra? Hvem er jeg? Kommer jeg til at ligne mine forældre? Hvordan kommer jeg til at dø? Og hvornår? Det er spørgsmål, vi altid har stillet, men som nu kan stilles meget konkret og hægtes op på noget dejligt håndfast, nemlig DNA«.

Hun er en kvinde, der efter eget udsagn »er, hvad hun gør«, så hun afgiver prøver, taler med eksperter, eksaminerer sig selv (på en helt igennem usentimental måde, selv om der ellers er personlige tragedier nok at komme efter), aktiverer den del af familien, som endnu ikke er afdød, og som har brugbart spyt eller andet, som kan være med til at komme svarene på hendes spørgsmål nærmere.

LÆS OGSÅ Det Vilde Østen

Hun vil vide, hvor på kloden hun stammer fra; hvilke sygdomme hun er disponeret for at få; hvilke partnere hun kan få de ’bedste’ børn med (og det er sjovt nok ikke hendes kæreste ...).

Og eftersom hendes mor og mormor begge er døde af brystkræft, er det især hendes disposition for at udvikle denne sygdom, der ligger hende på sinde.

Jagten på dette og andre spørgsmål giver sine steder bogen karakter af en roman. Det er positivt ment, og derfor skal intet afsløres her.

Genetikkens problematik
Men genetik handler ikke bare om at forudsige sygdomme, det handler også om adfærd; om »hvordan små bitte forskelle i enkelte gener kan forklare, hvordan mennesker tænker, reagerer og handler forskelligt«.

Og så er genetik ved at blive et forbrugerfænomen. Ikke mindst i USA får flere og flere mennesker gennemlyst deres dna hos den underskov af virksomheder, som tilbyder (mere eller mindre valide) svar på de bekymredes spørgsmål.

Denne fremvækst er selvsagt ikke uden problemer, og selv om Lone Frank ikke lægger skjul på sin begejstring for udviklingen, er hun heller ikke blind for at problematisere den:

»Sagen er, at det fejlfri genom ikke findes, og at vi alle sammen er mutanter med tikkende bomber gemt i genomet«.

Og kan man som ganske almindelig dødelig forbruger tåle alle de oplysninger, som genetikken giver?

Unik fortælling
Frank kan godt tåle dem, også selv om det kan give hende diarré en hel weekend at vente på svar fra laboratoriet. Men hun er jo også selv tidligere forsker, ph.d. i neurobiologi.

Måske er det også herfra – via sin begejstring for videnskabens frembringelser – at hun har hentet sit til tider forkortede menneskesyn:

»Jeg kan sidde stille og vitterlig føle, hvordan vi hver især er midlertidige hylstre for en information, der har sit eget næsten evige liv, og som bare føres videre og videre og videre«.

LÆS OGSÅ Bioteknologi er biomagt

Eller måske skal vi alle sammen bare vænne os til at tale om homo sapiens på en ny måde?

Men okay, nu skal man jo heller ikke være enig i detailformuleringer og holdninger for at sætte stor pris på bogen.

Og inde i hylsteret ’Lone Frank’ gemmer sig en unik fortælling, en barsk opvækst, ar på sjælen (ja, sjælen), viden mellem ørerne, og – når nu det skal være – lyst til livet i al dets mangfoldighed.