Vel er det svært at skrive bog nummer to. Navnlig når den første bog er gået direkte løs på ens egen identitet.

LÆS INTERVIEWDen svære toer: »Jeg ved godt, at jeg ikke er et billede i en avis«

Den koreanskfødte og danskadopterede Eva Tind Kristensen debuterede med en dejlig samling tekster og billeder om sin dobbelte oprindelse under titlen ’do’, der betyder noget på både jysk og koreansk, skønt der er lige så langt mellem de to betydninger som mellem Låsby og Seoul.

En velvalgt titel til en bog om en barndom som jysk koreaner.

Nu med seksualitet
Hendes nye bog, der udkommer i dag, hedder ’eva+adolf’, der leder tanken hen på Der Führer og hans samlever, Eva Braun. Dem er der også nogle tekster om i bogen, scener fra kort før det fælles selvmord med omsorg for hundene.

Hitler er så også øgenavnet på en legekammerat: »hitler siger, at mine øjne ligner små måner, når jeg smiler. hitler er allan, jeg er marilyn. vi ligger på gulvet i det lille legehus, mit ene ben er fastklemt mellem hendes lår«. Det kunne være optakten til en fordybelse i rolleforvirring, nu også med seksualitet.

Men Eva Tind holder ikke fast i temaet. Hun skyder i stedet med spredehagl, henter teknikker fra 1920’ernes og 1960’ernes avantgarde: citat, collage, opremsning.

Her er billeder af en brystkasse og et tandsæt fra en anatomibog, af moustacher fra internettet, af de navngivne dele af grisen fra en slagterbutik, af et klippemønster til en brystholder samt gengivelse af en blomst, som kunstmaler A. Hitler har set den.

Gamle, meget slidte, avantgardegreb, der peger i øst og vest. Et nogenlunde fastholdt motiv er seksualitet, der topper i – en graf med en sinuskurve over orgasmens forløb.

Kulturforvirring
Det er ikke svært at sætte sig ind i Eva Tinds dilemma. Mellem hvilke stole risikerer man dog ikke at sætte sig, når man er begyndt med at sidde godt og grundigt på hovedstolen. Det er ikke desto mindre, når hun nærmer sig den, at hendes bog får nerve.

Den ny bogs mest vellykkede opslag ser sådan ud. På en venstreside står et digt med titlen ’familiealbum, eva braun, 1935, rekonstruktion’. Teksten begynder »eva sort som al jolson«.

Og fra højresiden breder sig ind over digtet fotografiet af et ansigt, hvis konturer ligner den gulhudede Eva Tind Kristensens, men malet sort på samme måde som det fjæs, der gjorde den litauiske jøde Asa Yoelson berømt som black-face-sangeren Al Jolson. Her får race- og kulturforvirringstemaet fra debutbogen et nyt og forhøjet swing.

På sådan et par sider lever bogen. På grund af dem og de tårnhøje ambitioner, man mærker overalt, fortjener den sine tre hjerter, selv om meget af resten er mislykket.

Der skal nok være mere i denne kvinde. Måske bliver det lettere for hende at få det frem, nu hun har overstået den svære toer.