Efter at have læst denne bog synes jeg pludselig, mine kopper er dødssyge.

Hvide, uden pynt og på ingen måde overraskende. Det samme gælder for mine tallerkener, skåle og kander – de har ikke et strejf af pynt over sig, men er alligevel landet på mine køkkenhylder, fordi deres former er så smukke og rene.

Men øv, hvor er de triste, når jeg sammenligner med det dessertstel, som salig Frederik VI fik fremstillet og leveret i årene 1832-35. Længe før funktionalismen gjorde sit indtog, før vi blev banket på Dybbøl, og før København udviklede sig til en moderne storby med biler og højhuse.

I dag forstår vi slet ikke, hvad man egentlig skal med et dessertstel, men tilbage i 1800-tallet var desserter det hotteste af det hotte, og et måltid var kun fuldendt, hvis det blev afsluttet med en god dessert.

Som kunne være en mandelrand kogt på fløde og masser af mandler. Eller sukkersyltet frugt, karameller eller is. Kongen var selvfølgelig med på noderne og ville gerne kunne dupere sine gæster, hvorfor han fik fremstillet et stel i 350 dele designet af arkitekten Gustav Friedrich Hetsch og tegnet i empire-stil.

Interessante motiver
Stellet er lige nu udstillet i de kongelige repræsentationslokaler på Christiansborg, hvor det står og pynter på fine hvide duge og imponerer i al sin svulstighed.

Og der blev ikke lagt fingre imellem, da kongen skulle have sit stel. Opsatser med søløver, små skytsånder og delfiner bliver akkompagneret af ovale og runde frugtskåle, kompotfade, isasietter, isvaser og et væld af tallerkener. Sirligt modelleret og udsmykket med de fineste motiver.

Og det er faktisk motiverne, som er det mest interessante ved stellet, og som gør denne bog så læseværdig.

For her er tallerkener med prospekter fra kongeriget Danmark, som det så ud under Frederik VI – inklusive hertugdømmerne sydpå, besiddelserne i Vestindien og fra Guldkysten plus et par enkelte motiver fra Island.

Kort sagt danmarkshistorie serveret på en tallerken og med garanti anledning til masser af samtaler hen over desserten gennem årene.

Roskilde Domkirke, Hammershus på Bornholm, Greis Mølle, badehuset ved Kiel, havnen og byen på St. Thomas, fortet på kysten af Guinea og lidt lavaformationer fra Island.

Tilsat masser af tallerkener med stokroser, dahliaer, hvid snebolle (ja, det er der en blomst, der hedder), pelargonier, roser, æbler og pærer.

Provinsen og naturen malet for adelen, der på den måde fik et indblik i verden uden for slottene og de trygge rammer.

Ikke at der er noget farligt eller overraskende over prospekterne på desserttallerkenerne, men modsat stellet Flora Danica, der var blevet fremstillet 30 år tidligere, og som hentede motiverne i den danske fauna, så fandt dessertstellet altså en del af sine motiver ude i samfundet.

En fryd for øjet og hjernen
Stellet bliver stadig brugt – blandt andet når hoffet holder nytårskur. Og tallerkenernes motiver er så kendte og elskede af gæsterne, at taffeldækkeren sørger for, at særlige gæster får særlige tallerkener.

Dronning Ingrid fik således tallerkenen med gengivelsen af Gråsten Slot, og Mærsk Mc-Kinney Møller får Svendborg-tallerkenen på grund af familiens forbindelser til den fynske havneby.

Bogen om Frederik VI’s dessertstel er en fryd for øjet og hjernen.

Stellets kulturhistorie bliver foldet fornemt ud af forfatterne Hans Vammen, Ida Haugen, Samuel Witter og Klaus Dahl, og fotografen Iben Bølling Kaufmann har taget nogle billeder, der er så lækre, at andre stel fuldkommen blegner.

Inklusive det hjemme i køkkenskabet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken