»De der sad på borgene, havde magten i riget«. Så kort kan den politiske og militære logik beskrives under borgens storhedstid i middelalderen.

I værket ’Danske middelalderborge’ beskriver historikeren Rikke Agnete Olsen et velvalgt udvalg af de omkring tusind borge, der var vigtige omdrejningspunkter i middelalderen og fortsat sætter deres præg på det danske landskab hist og her.

Suppleret af Janne Klerks glimrende fotografier og adskillige tegnede rekonstruktioner fortæller hun borgens historie og anskueliggør dens virke som afgørende faktor i forsvaret mod indtrængende fjender såvel som i de tilbagevendende magtkampe mellem konger, bisper og stormænd, der har formet middelalderens politiske danmarkskort.

Både fæstning og bolig
Borgens tidsalder begynder så småt i første halvdel af 1100-årene, men først fra midten af 1200-tallet føres egentlige slag om borge, og det er fra denne periode, at disse særegne konstruktioner bliver de centrale brikker i magtspillet, hvorfra diplomati, krig og administration udgår. I modsætning til vikingetidens fæstningsværker var borgen både fæstning og bolig, og fordelingen af kongelige og private borge var i sig selv et pejlemærke for, hvor magtens tyngde lå.

Skiftende forbud mod opførelse af nye borge eller påbud om destruktion af gamle giver derfor et godt billede af styrkeforholdet.

Foto:  fra bogen/ Janne Klerk

Efterhånden ebber borgens betydning imidlertid ud, og i midten af 1500-tallet slutter dens tidsalder ikke bare i Danmark, men også i Europa. Krudt og kanoner er blevet så effektive, at dens betydning som forsvarsværk ikke længere er tidssvarende, og begrebet ’borg’ får en ny betydning:

»Borgens to funktioner blev skilt ad, og siden byggede man fæstninger til krigsbrug, men slotte, paladser eller herregårde til at bo i. Magtens huse kaldes stadig ofte borge, men ingen drømmer om at opfatte Amalienborg eller Fredensborg endsige Christiansborg som fæstningsværker«.

Moderne standardværk
Fotografen viser os, hvad nutidens besøgende kan forvente sig på de historiske lokaliteter med og uden spor af fortidens bygninger, mens historikeren levendegør fortiden, lige fra de storpolitiske træk til de helt basale hverdagsglimt. Læseren får således dagliglivets detaljer i krig og fred perspektiveret af relevante fortællinger fra århundreders intense magtspil.

Værket kommer rundt om adskillige borge, hvoraf enkelte ruiner stadig kan imponere. Det gælder naturligvis ikke mindst Hammershus, der er Nordens største borgruin, og hvis betagende placering og storslåede profil må kunne vække interessen hos selv den mest fantasiforladte og historieløse skoleelev. Foto:  fra bogen/ Janne Klerk

Kun få ruiner er dog spektakulære herhjemme. Efter at borgens betydning er aftaget, er de allerfleste bygninger blevet nedbrudt til grunden, så kun jordvolde og andre landskabsspor endnu antyder de imponerende middelalderanlæg.

Men ruiner eller ej: Takket være arkæologers tålmodige arbejde og nyere historisk forskning har Rikke Agnete Olsen mere end opdateret tidligere værker om emnet, så vi her kommer endnu tættere på livet i og omkring borgen end nogen sinde før.

’Danske middelalderborge’ er dermed et på én gang yderst kompetent og dog letlæst moderne standardværk, som ikke blot er af værdi for enhver historisk interesseret i den foretrukne læsestol, men tilmed fungerer som guide og inspirationskilde for den, der også selv vil ud og opleve de historiske steder – og måske mærke nogle af de autentiske murbrokker.