Danmark er flere gange blevet udråbt til 'verdens bedste land', hvor folk er blandt de lykkeligste og mest trygge i hele verden.

98 pct. af danskerne svarer, at de er »tilfredse eller meget tilfredse med det liv, de lever«, og når det gælder kvaliteter som gensidig tillid, social ansvarlighed og sammenhængskraft, så scorer vi meget højt her i landet sammenlignet med andre lande. Langt de fleste af os har det endda rigtigt godt.

Men alligevel er omkring 15 pct. af befolkningen i en situation, hvor de ikke uden videre kan identificere sig med billedet af danskerne som verdens lykkeligste folk, anfører Carsten René Jørgensen, der i sin nye bog lægger Danmark på briksen.

En høj forekomst af skilsmisser, alkoholproblemer, dårlig psykisk trivsel og kroniske helbredsproblemer er faktorer, der peger på, at ikke alle har det godt. 21 pct. af danskerne i den arbejdsdygtige alder har kroniske helbredsproblemer, som går ud over deres daglige aktiviteter.

En undersøgelse viser, at også blandt unge er der nogle, der har det så svært psykisk, socialt, økonomisk eller uddannelsesmæssigt, at de skønnes at være i risiko for at blive 'socialt ekskluderet' – det vil sige ryge helt ud af samfundet. 15 pct. af de 15-årige og 18 pct. af de 19-årige er 'overvægtige eller svært overvægtige', og en anden undersøgelse viser, at knap hver femte pige og hver ottende dreng i samme aldersgruppe har tanker om at begå selvmord. 24 pct. af dem har faktisk forsøgt at tage sit eget liv.

'De andre'
Tegn på mistrivsel er ikke ligeligt fordelt. En undersøgelse viser, at 31 pct. af pigerne med indvandrerbaggrund har tanker om selvmord, og 20 pct. af 15-24-årige mænd har begået kriminalitet som overfald og indbrud.

Ud over psykiske problemer er der omkring 680.000, som får en form for offentlig forsørgelse og dermed er uden for uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Dette gælder især unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk. Samme gruppe er desuden specielt belastet af fattigdom, hvilket øger deres risiko for at blive yderligere socialt marginaliseret og udstødt af fællesskabet.

LÆS OGSÅ Forståelse af terrorismens psykologi

Danskernes vilje og evne til at tage sig af skrøbelige, anderledes og socialt udsatte mennesker, herunder indvandrere, er ikke god, anfører forfatteren. At ekskludere andre, som ikke lige passer ind i det dominerende selvbillede – verdens lykkeligste folk – styrker en form for sammenhold og giver en følelse af magt til at afgøre, hvem der hører til 'os'. og hvem der tilhører 'dem'.

Tendensen til at opfatte 'de andre' som en social kategori viser sig tydeligt i forhold til muslimer, der som gruppe både opfattes som en trussel mod danske værdier og som mindreværdige. Pointen er, at det enkelte menneske ikke bliver set og opfattet i sin egen identitet, men som repræsentant for gruppen, som i høj grad er farvet af danskernes projektioner og fordomme.

Angsten for at fejle
Carsten René Jørgensen peger på, at både psykiske og sociale problemer i de senere år er blevet individualiseret. Den herskende holdning i dagens Danmark er, at alle kan blive en succes, hvis man virkelig vil. Denne tankegang har medført et øget krav om at præstere og at have kontrol over sig selv og sit liv. Klarer man sig ikke, så er det ens egen skyld og et udtryk for, at man har en 'svag karakter', 'manglende vilje' eller, at man 'ikke anstrenger sig nok'.

Og det er ikke kun på det individuelle plan, at man ser ekstreme og måske megalomane krav om at skulle præstere det ultimative. Formuleringer som, at Danmark skal være blandt 'de ti rigeste lande i verden', have 'verdens bedste folkeskole', og have et 'sundhedsvæsen i verdensklasse' samt 'mindst et dansk universitet på Europas top-10', er totalt urealistiske og kan bedst tolkes som et udtryk for et manisk forsvar mod følelser af utiltrækkelighed og sårbarhed.

Angsten for at fejle, blive en fiasko og hægtet af betyder, at mange opfatter en permanent overbelastning som et nødvendigt grundvilkår. Dette kan resultere i udbrændthed, afhængighed af alkohol, beroligende medicin, eller at man mister overblikket og får stress, depressioner, angstlidelser eller problemer med opmærksomhed og impulskontrol, som eksempelvis er tilfældet med ADHD.

Skønt vi ved, at ADHD overvejende er genetisk bestemt, så er der sket en voldsom stigning i antallet af mennesker, der får diagnosen, og fra 2000 til 2009 er der sket en stigning på næsten 1.200 pct. i antallet af danskere, der får medicinsk behandling. Dette hænger utvivlsomt sammen med, at man sygeliggør og diagnosticerer reaktioner, der ikke passer ind i de snævre rammer i det moderne samfund, f.eks. i skolen, hvor der tidligere var bedre plads til utilpassede, urolige drenge.

Fagbog af høj karat
Carsten René Jørgensen, der er professor på Psykologisk Institut på Århus Universitet og forfatter til mange videnskabelige artikler og lærebøger, har et klart blik for, at der kan være noget rigtigt i den 'offentlige' vurdering af visse muslimske subkulturer, af visse marginaliserede unge, af den biologiske komponent i ADHD og andre af de mange sårbare stigmatiserede grupper, som han bruger i sin analyse af dagens Danmark, men hans mål med denne imponerende og veldokumenterede fremstilling er at argumentere for nødvendigheden af refleksioner, der involverer humanistiske værdier, psykologisk forståelse og det enkelte menneskes værdighed og integritet.

Der er, som titlen antyder, tale om en kulturkritisk psykologisk analyse.

'Danmark på briksen' er fascinerende læsning. Det er det, fordi man får et kig ind ad vores egne vinduer, hvor Jørgensen med sin skarpe pen og vidende psykologiske analyser får skabt mening og sammenhæng.

LÆS OGSÅ Professor laver ambitiøst projekt om buddhistisk psykologi

Anvendelsen af en psykologisk optik, der trækker på psyko- og gruppeanalyse, identitets- og social distinktionsteori samt ikke mindst den dynamiske forståelse af relationer og samspil, lukker op og får givet en ny dimension i forståelsen af landets tilstand. Man kunne dog efterlyse en forklaring på, hvorfor der faktisk er 15 pct., som ifølge hans analyse ikke kan identificere sig med at tilhøre 'verdens lykkeligste folk', når 98 pct. svarer ja til det udsagn.

Der er tale om en fagbog af høj karat. Den er imidlertid ikke er let læsning for ikke-fagfolk, men den sammenfatter et stort og komplekst stofområde, der spænder fra empirisk dokumentation til socialpsykologisk tænkning. Det er en stor præstation.