Når 33-årige Mike Skinner i nat giver et dj-sæt på Vesterbro i København som et af årets hovednavne på Distortionfestivalen, bliver det første gang, vi møder ham under eget navn.

LÆS OGSÅThe Streets genfortolker sig selv under blodigt alias

De gange han tidligere har jongleret med publikum fra Roskildes Orange Scene eller som en anden Moses spaltet KB Hallens tætpakkede publikum i to, har det været som The Streets.

Pseudonymet, som Skinner brugte, da han med 2002-debuten ’Original Pirate Material’ udstak retningen for den britiske popmusik i 00’erne.

Fra Birminghams hverdag til rock'n'roll-tilværelse
Hvis 1990’erne tilhørte britpoppen, blev 00’erne formet af Londons klubmusik og den britiske hiphopvariant grime. The Streets havde et ben i hver lejr og gav britisk rap sin egen stemme i forhold til det amerikanske forbillede.

Ved at tale om hverdagen i Birmingham, hvor marginaliserede unge mennesker rodede rundt mellem bistandshjælp og skodjob, mellem hashtågede dage i tv-sofaen og famlende weekendnætter på billig sprut og piller.

Uden at Skinner var en teknisk stærk rapper. Han snakkede mest rytmisk over fjedrende house-beats.

Siden voksede The Streets’ popularitet til gigantisk størrelse i Storbritannien, og hele verden fulgte med. Mike Skinner fortalte blot videre fra livet omkring sig, mens det ændrede karakter og blev til en rock’n’roll-tilværelse i overhalingsbanen.

Kringlet, men personlig tekst
Det endte med kollaps, rehab og kungfutselyrik på håndspillede instrumenter, før Skinner efter fem album sidste år lukkede ned for The Streets og gled ind i familielivets private rum. Der kommer han aldrig til at sende rappende postkort fra.

Hele den overordnede historie er meget god at kende, inden man giver sig i kast med at læse Mike Skinners selvbiografiske historie om The Streets. For han gør ikke ligefrem en dyd af at følge den i forvejen løse kronologiske ramme.

LÆS OGSÅEnglands nye stjerne gik fra 'nobody' til diva på under et år

Teksten drejer rundt som en snurretop og hvirvler skarpe observationer og navlepillende selvrefleksioner op. En springende form, der giver plads til anekdotiske afstikkere, længere udredninger og en del ligegyldigheder som naboens tanker om huskøb.

Men det samler sig alt sammen i en tone, der er personlig og i øjenhøjde. Præcis som Mike Skinners musik.

Åbenhjertig og arbejdsom
Og man skal ikke tage fejl. Skinner skriver ikke med venstre hånd, men lader hver enkelt lille sjusket gentagelse stå, fordi den spiller en rolle i bogens samlede karakteristik.

I sin åbenhjertighed om stoffer, epilepsi og angstanfald tegner Mike Skinner et selvportræt af et ekstremt ambitiøst og arbejdsomt menneske, der modsat pladebranchens forgudelse af den geniale kunstner tror på benhårdt arbejde.

Han viser os ind i konstruktionen af sine tekster, tager os med bag marketingspekulationer og tilbage til barndommens teknikbegejstring, der til sidst endte med, at han sad og komponerede hele sit forrygende debutalbum på en computer i et lejet værelse i London.

Burde have været lommefilosofien foruden
Ligesom Skinner indledningsvis forklarer overvejelserne bag den forskel, han satte ind i forhold til amerikansk hiphop, er det interessant, når Skinner skræller magien af og trækker os ind i musikken og pladebranchens maskinrum.

For han kan fortælle om det, så det lever og samtidig belyser hans værk fra nye vinkler. Straks mere overflødigt er det, når Skinner viser rundt inde i sit forbedrede jeg.

LÆS OGSÅ The Streets sender sin sidste statusopdatering

Han har fået ryddet op gennem et terapeutisk forløb og kan nu – med lommepsykologiske ræsonnementer – fortæller os, hvorfor han gjorde, som han gjorde, da han brændte sin ungdom og en hel del penge af i den kliché af coke, ludomani og hurtige biler, han oprindelig var modstykket til.

Smaskende selvsmagen
Klicheen om selvdestruktion bliver afløst af den om tilkæmpet visdom, og selv om han pakker det godt ind i selvbevidst skrift, trænger smaskelyden fra hans selvsmagen igennem.

Så måske er det meget godt, at han kommer for at spille musik i aften. Og ikke for at holde foredrag.

FACEBOOKBliv ven med Politiken