Der er simpelthen intet, der i den grad er sundt for øjet og godt for sjælen som at glide ned ad strømmen i Gudenådalens enge ... Og jeg bliver virkelig harm ved tanken om, at sådanne naturområder kunne blive ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andet af industrisamfundets frembringelser«.

Ordene er såmænd Anders Fogh Rasmussens og stammer fra hans kontroversielle bog ’Fra socialstat til minimalstat’ (1993). Og som man måske husker, var den daværende statsministers personlige standpunkt ikke en uvæsentlig detalje i debatten om motorvejsplaceringen ved Silkeborg for få år siden.

LÆS OGSÅPytternes land

Blot en af mange historier om Gudenåens betydning for den foranderlige kulturhistoriske, politiske, natur- og erhvervsmæssige udvikling i Jylland, som Erik Hofmeister præsenterer i det grundige og rigt illustrerede værk ’Gudenåens kulturhistorie’, der rummer en bred vifte af fortællinger og informationer, fra de store helheder til de små detaljer langs åens bredder og i det rislende floddyb.

Mangelfuld indpakning
Layoutet og omslaget yder ikke teksten fuld retfærdighed, men har lidt 'kommunal brochure' over sig, og det er synd for helhedsindtrykket af den solide og gennemarbejdede bog.

Jeg kunne også godt have tænkt mig mange flere naturbilleder, der kunne eksemplificere Gudenåsystemets pragtfulde oplevelsesværdier, men andre vil måske sætte lige så stor pris på de forskellige kort og mange historiske billeder af bygninger og mennesker ved åen.

I alle tilfælde er vi i kompetente hænder, når Hofmeister agerer guide gennem alle de midtjyske lokaliteter langs vandløbet – der er ikke mange blade, som ikke vendes.

Gennem mere end 11.000 år har åen været en blå tråd i menneskers liv og kulturers strøm fra det mudrede udspring ved Tinnet Krat og op gennem det smukke midtjyske søhøjland og videre til Randers Fjord og Kattegat.

Og så er åen faktisk også en flod, konstaterede forskere i 1980'erne og 1990'erne, da man fandt vandinsekter af betydning for definitionen af vandløbet.

Som afgørende transportvej og et vigtigt livsgrundlag for store områder i det midtjyske gennem årtusinder er der imidlertid også blevet slidt voldsomt på naturen og miljøet i og omkring floden.

Og selv om dagsordenen er vendt i lidt grønnere retning de seneste par generationer, hvilket citatet fra vor tidligere statsminister også er et eksempel på, kan man jo i høj grad diskutere, hvor lidt eller meget dette reelt prægede den foregående regerings naturpolitik – og om der gøres nok af den nuværende.

Kulturskat
Artsrigdommen er i frit fald, og der er meget lang vej til naturgenopretningsplaner, der virkelig batter, om end der er eksempler på fremgang at spore forskellige steder i landet, f.eks. i Gudenåen. Også sådanne aspekter berører Hofmeister i en fremstilling, der ikke kan skjule forfatterens betagelse af den å og flod, der binder det hele sammen.

Betaget var også Henrik Pontoppidan, ikke mindst af Gudenåens mægtige sivskove, som han oplevede dem i 1887: »En egen, troldomsagtig Stilhed hviler her inde, kun ligesom gennemvævet af Sivenes hemmelighedsfulde Hvisken og Strømmenes rindende Sirenesang hen under Stammerne. Og Lyset lister ind på lette Alfefødder, sigtet og fint, læggende sig med lysblå Silkeglans hen over de umærkeligt glidende Vande«.

Gudenåen er fortsat en stor kultur- og naturvej, hvis eventyrlighed man kan opleve flere steder, og Hofmeister leverer et godt baggrundsperspektiv for den, der har øjnene med sig - hvad enten det er naturen eller kulturen, der er det primære fokus.