Annonce
Annonce
Faglitteratur For abonnenter

Underholdende Axel Strøbye-biografi er en tand for næsegrus

Fortællingen om den folkekære Axel Strøbye har fået stor kritik for sit gudebillede.

Når man i disse måneder lørdag efter lørdag ser Axel Strøbye føre sig frem som den geskæftige, fiffige og slagterhundsfrække parvenusagfører Viggo Skjold Hansen, tænker man ikke over, at skuespilleren bag havde et på mange måder dybt tragisk privatliv fyldt med bristede illusioner, skuffede forventninger og personlige kriser.

Men det havde han. Og faktisk fra første færd, idet han som den sidst fødte – og uventede – tvillingebror aldrig blev budt rigtig hjerteligt velkommen til livet.

Hans forældre, manufakturhandlerfamilie på Amager, så ikke deres ekstra og tredje barn som nogen form for bonus fra forsynet; de betragtede den lille dreng som et problem. »Du skulle slet ikke have været her«, sagde mor og far til Axel. De havde rigeligt i bror Jørgen og storesøster Inger.

Betydelige kvaliteter
Så den unge Strøbye har haft noget at leve op til; brug for at hævde sig og vel sagtens ubevidst gøre forældrene opmærksomme på, at han aldeles ikke var til hverken ulejlighed eller overflødig, men et særligt begavet og talentfuldt menneske, som nok skulle blive til noget her i verden.

Og den bestræbelse støtter de to forfattere til hans biografi ham et hundrede og halvtreds procent i.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce