Alle grinede med Allotrias fiffige bz’ere, da de forlod huset via en gravet tunnel, mens politiet stormede hovedindgangen.

Men da bz’erne i Musik Mekanisk Museum tiltede en wc-kumme ud fra vinduet med retning mod politistyrken nede foran døren mod Platanvej, stivnede grinet hos flere. Også da der blev sat ild til containerne på Nørrebro, knaldet butiksruder og hældt maling ud over trods alt lovligt valgte ministre.

’Når uret bliver ret, bliver modstand til pligt', skrev de unge ganske vist og lånte tanker fra frihedskampen, knytnævesymbolik fra socialisternes gamle plakater og bomber fra anarkisternes ditto.

Men var ’de’ så virkelig de samme som de (selv)ironikere, der sikrede sig smilets sympati ved at tegne Sorte Klat, Spirillen og Hexia de Trick ind i deres plakater og skrive ’Arbejdere i alle lande - la' vær' mæ' det', eller 'Make noise, not war'?

Skaber identitet
Jo, det er én og samme sociale bevægelse i stadig udvikling, hævder Malene Meisner efter studiet af de mere end 400 plakater, hun with a little help from her friends har fundet frem og ordnet efter årtier, 1980’erne, 1990’erne og 2000’erne.

Fra opfordringer som ’Støt Byggeren’ i 1980 over den årelange kamp om Ungdomshuset på Jagtvej og frem til f.eks. ’Stop Nordens største Nazimarch’ i december 2006. Fra bz-bevægelsens ’alternative boligformidling’ over autonome og ANC’s aktivister mod apartheid til den internationale Antifascistisk Aktion.

Plakaterne skaber identitet indadtil i bevægelsen og formidler samtidig den identitet til omgivelserne, påpeger Meisner og noterer, at de har udviklet sig fra »det levede alternativ og kartoffeltrykkene« over 90’ernes mere militante professionalisme til nutidens »modkulturelle mobilisering, hvor bevægelsens koder blander sig med samtidskunsten i kampen om det offentlige rum«.

Smilet eller truslen
Graffiti nævnes dog ikke som parallel; samfundsforhold, som plakaterne svarer på, strejfes højst; og den indforståede udgiver skelner ikke mellem vellykkede og mislykkede udtryk - endsige ditto aktionsformer.

Alligevel er det en imponerende og værdifuld dokumentation. Så længe efter begivenhederne blegner aktionsaktuelle agitprop-opråb unægtelig over for de mere poetiske eller underfundige.

Er det f.eks. smilet eller truslen, der fremkaldes af et stort billede af en Kalasjnikov, når teksten lyder: ’Halløj – her kommer det gode humør! (underskrevet:) Lebbernes Befrielsesfront’?