Annonce
Annonce
Faglitteratur For abonnenter

Historieprofessors Leninbiografi er faretruende nær på sine forlæg

Bortset fra slutningen er Kurt Jacobsens bog mere genfortælling end analyse.

Grundlæggeren af den russiske marxisme, G.V. Plehanov, skrev i 1895 en lille bog med titlen ’Personlighedens rolle i historien’.

Plehanov var Lenins teoretiske læremester, som sidstnævnte dog tidligt frigjorde sig fra, men hans teori om, at enkelte personer kunne få vidtrækkende historisk betydning blev måske allertydeligst demonstreret gennem hans elev, Vladimir Iljitj Uljanov, senere kaldet Lenin.

Det samme konstaterer Kurt Jacobsen i sin Leninbiografi ved at anføre, at »havde han ikke været i Petrograd i 1917, havde der ikke været nogen russisk revolution, og uden ham havde revolutionen ikke overlevet (s. 366)«.

Lenin er stadig relevant
På godt og ondt var Lenin nok den mest afgørende figur i det 20. århundrede.

Det er ikke muligt at forstå historien fra 1917 til 1991, hvor Sovjetunionen brød sammen, uden at analysere hans indsats og betydning.

Alle det ’korte’ 20. århundredes storpolitiske fænomener er bestemt af oktoberrevolutionen og dens virkningshistorie, lige fra Stalins tvangskollektivisering omkring 1930 over nazismen og verdenskrigen til den kolde krig.

Det er således stadig relevant at beskæftige sig med Lenin, som Jacobsen gør i sin bog, også selvom leninismen som ideologi gik samme vej som Sovjet i 1991.

Ikke megen analyse
Så meget ærgerligere er det, at Jacobsen først i de sidste kapitler foretager en egentlig selvstændig analyse af Lenins ideologi samt det, den blev til under Stalin - den såkaldte marxisme-leninisme - og dens betydning for både Sovjets og den kommunistiske verdensbevægelses udvikling.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce