Annonce
Annonce
Faglitteratur For abonnenter

Man finder ingen hemmeligheder i Anne Linnets testamente

Kan man redigere et ikon? Eller måske er spørgsmålet snarere, om ikonet vil lade sig redigere?

I Anne Linnets selvbiografiske ’Testamentet' ville en myndig hånd ikke have været nogen skade til.

Næsten 600 siders kronologisk beskrivelse af damens musikalske, seksuelle og familiemæssige liv i 1970’erne og 1980’erne er en anselig mundfuld, selv for en trofast dansemus, når forfatterens mere dybtliggende ærinde fortoner sig i stolpe-op-og-stolpe-ned namedroppende metervarer så godt som blottet for pointer.

Lige med undtagelse af hovedpointen, at Anne Linnet har ageret som enhver mand. Har taget sig samme friheder, udlevet drømmene om succes og fået magt og anseelse i dansk kulturliv - som en anden Jørgen Leth, havde jeg nær sagt.

Ingen tvivl om, at hun har knoklet som en hest hele vejen fra årene med Holger Laumann i Tears til tiden i Marquis de Sade. Periodemæssigt når hun desværre ikke videre omkring, trods den omfangsrige tekst.

Men man forstår, at livet i disse årtier var gennemstrømmet af menneskemøder og kunstneriske udfordringer. Og frem for alt rummede en seksuel modning, der indbefattede omgang med en hob navngivne kultur-kendisser af begge køn.

LÆS OGSÅAnne Linnets sexliv på bog er en sællert

Tankevækkende, som netop disse beskrivelser har påkaldt sig presseinteresse i det ellers så frisindede Danmark. Herregud.

Marqui'ens nat
En ægte undren hos denne anmelder er imidlertid selvbiografiens manglende interesse for 'tiden'.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce