I Anne Linnets selvbiografiske ’Testamentet' ville en myndig hånd ikke have været nogen skade til.

Næsten 600 siders kronologisk beskrivelse af damens musikalske, seksuelle og familiemæssige liv i 1970’erne og 1980’erne er en anselig mundfuld, selv for en trofast dansemus, når forfatterens mere dybtliggende ærinde fortoner sig i stolpe-op-og-stolpe-ned namedroppende metervarer så godt som blottet for pointer.

Lige med undtagelse af hovedpointen, at Anne Linnet har ageret som enhver mand. Har taget sig samme friheder, udlevet drømmene om succes og fået magt og anseelse i dansk kulturliv - som en anden Jørgen Leth, havde jeg nær sagt.

Ingen tvivl om, at hun har knoklet som en hest hele vejen fra årene med Holger Laumann i Tears til tiden i Marquis de Sade. Periodemæssigt når hun desværre ikke videre omkring, trods den omfangsrige tekst.

Men man forstår, at livet i disse årtier var gennemstrømmet af menneskemøder og kunstneriske udfordringer. Og frem for alt rummede en seksuel modning, der indbefattede omgang med en hob navngivne kultur-kendisser af begge køn.

LÆS OGSÅAnne Linnets sexliv på bog er en sællert

Tankevækkende, som netop disse beskrivelser har påkaldt sig presseinteresse i det ellers så frisindede Danmark. Herregud.

Marqui'ens nat
En ægte undren hos denne anmelder er imidlertid selvbiografiens manglende interesse for 'tiden'.

Dels som årstal indsat her og der til pædagogisk at lette læserens navigation i respekt for, at det måske ikke er alle, der kan bagkataloget udenad. Og dels datidens tidsånd, som den påvirkede musikeren og mennesket og muliggjorde de kunstneriske fremstød, hun vitterlig var repræsentant for i 1970’ernes unisexede årti op gennem de punklyriske sort-80’ere.

Dén nat i Christianias Grå Hal, julen 1983, hvor Marquis'en åbenbarede sit grænseoverskridende lydunivers med bar røv og piskeslag, og vi, en flok snothvalpe fra de storkøbenhavnske omegnskommuner, tøvende men betaget fandt fodfæste i dronningens nye påfund.

Hvor kom den nat fra? Hvorfor kunne hendes seksuelle oplevelser i New Yorks S/M-kældre sættes direkte på musikalsk formel og fortæres uden forbehold af publikum? Hvad var mulighedsbetingelserne i tiden for præcis dette musikalske udtryk?

Ja, hvorfor var mulighederne otte år tidligere gunstige for dannelsen af et band udelukkende bestående af kvindelige musikere? Hvorfor væltede Shit & Chanel spillestedet ’Trinbrættet’ i Aarhus aften efter aften?

Lærer ikke mere end fra sladderpressen
Ingen bud. Blot detaljemættede beskrivelser af forløbet, som hun efter al sandsynlighed har oplevet det. Hvilket er ærgerligt, når nu lejligheden var der til at løfte 'det skete' en etage op ved hjælp af et par analytiske udlægninger, strammet til med opsamlende refleksioner over erfaringshøstens betydning for hendes personlighedsudvikling – måske endda tematiseret, hvem ved.

LÆS OGSÅAnne Linnet vakler på sit nyeste album

Ironisk nok holdes hele balladen sammen af en rammefortælling, hvori Linnets barnebarn Kristine i år 2033 modtager farmors tre dagbøger, en lyseblå, en sort og en hvid, for herigennem at lære sit ophav bedre at kende.

Om barnebarnet bliver klogere, skal jeg ikke kunne sige. Vi andre derimod lærer ikke mere om Anne Linnet end det, kulørte blade og tabloidpressen for længst har viderebragt.