Der er skoler i København, der har det tungt.

De har en overvægt af børn med sociale problemer, børn fra ressourcesvage familier, børn med anden etnisk baggrund end dansk og børn, der slås med faglige vanskeligheder.

Det er de skoler, der oplever, at etnisk danske børn flygter derfra. Andelen af elever i privatskoler i København er omkring 25 pct. Den offentlige skole i København opleves ikke ligefrem som model til efterligning.

Succeshistorie
Men der er undtagelser, og en af dem er Rådmandsgades Skole på Nørrebro.

Her er Lise Egholm skoleleder, og den skole er på vej til at blive en succes, som forældre ikke flygter fra – men melder sig ind i. I 2007 var 86 pct. af eleverne tosprogede, i 2012 er andelen 72 pct.

LÆS OGSÅLise Egholms fristed: »Hvis omgivelserne er grimme, bliver man fattig inden i«

Stadig overvældende, men skolen ligger på ydre ’Nørrebronx’, hvor 65 pct. af beboerne er af anden etnisk oprindelse end dansk. Derfor afspejler den udvikling, at der er noget i gang omkring Rådmandsgades Skole, som fortjener opmærksomhed, og som resten af samfundet kan lære noget af.

Lise Egholms bog fortæller historien.

I kamp med lærere
Den historie handler om ledelse, om synlighed, om at stå for noget, om at stille krav, om at være nærværende – og så ikke mindst om at være dedikeret til et arbejde med mennesker. Det er Lise Egholm. Hun lever i arbejdet som lærer og som skoleleder, og hun elsker det.

Og bogen er en lang beretning om hendes lærerliv, hvor hun kom fra, faderen, der også var lærer, karrieren som lærer og senere viceinspektør, og så en dag, i 1995, skoleleder på Rådmandsgade.

LÆS OGSÅAntallet af skoler med mange tosprogede elever falder

Det var dér, hendes tid som leder begyndte – og gjorde det, hvor hun lige er startet og sidder og kigger ud ad vinduet, ud i skolegården, og hvad ser hun? Hun ser børn, der allerede har taget hul på frikvarteret – ti minutter før ringetid.

Hun styrter ud, møder læreren, der mener, at »timen blev lidt lang«. Ordren var kort og præcis: »Du skal være der, lige indtil klokken ringer – ellers er det tjenesteforsømmelse, og den slags kan man blive fyret for«. Dermed var kampen indledt med de lærere på Rådmandsgade, der mente, at de var ledelsen.

Enkle kodeord
Den kamp varede mere eller mindre i ti år, og den var hård. Men Lise klarede den, og ikke uden ar på sjælen. Men hun blev klogere og en dag vel også egentlig vís. Hun mistede ikke sit temperament, der sommetider kan koge helt over.

Men hun er blevet klar over, at det skal beherskes af en leder, der jo ikke hele tiden kan fare rundt og sige undskyld. Og hvad hun har udviklet, er en slags helt jordnær relationskompetence: Hun kan se, hvad situationen rummer af sociale bånd, af potentiale og af handlekraft. Det er det, hun reagerer på.

Derfor er hendes kodeord enkle: kys, krav og kommunikation. Forståelige begreber, og det er Lise Egholms pædagogik også.

Det er slet ikke kæft, trit og retning, men det er krav, der er enkle og indlysende: Børn skal have hjemmearbejde, de skal leve op til forventninger, møde voksne, der selv står for en faglighed, og børn skal lære noget. Og så skal skolen stå for synlige holdninger.

Integrationspris i 2007
Det er måske her, der er et budskab langt ud over Nørrebro: Hvis skolen i dag skal give børn både faglighed og menneskelig udvikling, skal skolen selv stå for noget. Den skal have modet til at opdrage, rumme en stolthed over de værdier, den repræsenterer. Ikke nødvendigvis være politisk korrekt.

Sådan er Lise Egholm, hun er stolt over det, hun, kollegerne og skolen har nået – og med rette.

LÆS OGSÅElevernes tro er ikke noget problem på københavnske skoler

Rådmandsgade fik Integrationsprisen i 2007, de har fået en ekstra million om året i tre år fra Undervisningsministeriet – og deres faglige niveau er over gennemsnittet.

Halvdelen af eleverne fortsætter i gymnasiet, og 80 pct. af eleverne i 1. klasse er »hurtige og sikre læsere«, det er over landsgennemsnittet. I 2011 blev Lise Egholm kåret som årets leder.