Annonce
Annonce
Faglitteratur For abonnenter

Ny bog sætter spørgsmålstegn ved hyldet ny dansk arkitektur

'Ny bølge' i dansk arkitektur har stor succes. Men er det god arkitektur? Det debatteres i ny bog.

En junidag i 2001 stod jeg sammen med den øvrige danske arkitekturpresse på Taastrup Rådhus og gloede forbløffet på det ene af vinderprojekterne i en arkitektkonkurrence om fremtidens forstad.

De to næsten nyuddannede arkitekter bag projektet havde stablet boliger og kontorer med grønne uderum, gader og trapper og pladser oven på Bilkas flade kasser i Aarhus-forstaden Tilst.

En helt ny, tæt og spændende by i en ellers dødsenstrist parcelhus- og butikscenterørken. Bare sådan. På én gang provokerende utopisk og lige i øjet.

Konkurrencens dommerkomité talte om »et gennembrud i dansk byudvikling«. De to arkitekter var Julien de Smedt og Bjarke Ingels. Og siden har dansk arkitektur som bekendt ikke været den samme.

LÆS OGSÅ Stjernearkitekter inviteres til dyst om nyt stort hospital

Bjarke Ingels viste sig at være det fremmeste talent i en hel bølge.

De unge arkitekter i bølgen deler en ligefremhed og en pragmatik, som både har givet dem store opgaver og en mediebevågenhed, der normalt ikke bliver arkitekturen til del.

Internationalt er de ved at overtage den rolle, hollandske arkitekter havde i 1990’erne. Med lige dele begavelse og charme har de i den grad formået at surfe på deres egen bølge. Men overfladiske eller ironiske som postmodernisterne er de langtfra. De vil noget. Og ikke i det lille format.

Nytænkende og kommerciel
Spørgsmålet er, om der også kommer en anden og bedre arkitektur ud af strømningen.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce