En junidag i 2001 stod jeg sammen med den øvrige danske arkitekturpresse på Taastrup Rådhus og gloede forbløffet på det ene af vinderprojekterne i en arkitektkonkurrence om fremtidens forstad.

De to næsten nyuddannede arkitekter bag projektet havde stablet boliger og kontorer med grønne uderum, gader og trapper og pladser oven på Bilkas flade kasser i Aarhus-forstaden Tilst.

En helt ny, tæt og spændende by i en ellers dødsenstrist parcelhus- og butikscenterørken. Bare sådan. På én gang provokerende utopisk og lige i øjet.

Konkurrencens dommerkomité talte om »et gennembrud i dansk byudvikling«. De to arkitekter var Julien de Smedt og Bjarke Ingels. Og siden har dansk arkitektur som bekendt ikke været den samme.

LÆS OGSÅ Stjernearkitekter inviteres til dyst om nyt stort hospital

Bjarke Ingels viste sig at være det fremmeste talent i en hel bølge.

De unge arkitekter i bølgen deler en ligefremhed og en pragmatik, som både har givet dem store opgaver og en mediebevågenhed, der normalt ikke bliver arkitekturen til del.

Internationalt er de ved at overtage den rolle, hollandske arkitekter havde i 1990’erne. Med lige dele begavelse og charme har de i den grad formået at surfe på deres egen bølge. Men overfladiske eller ironiske som postmodernisterne er de langtfra. De vil noget. Og ikke i det lille format.

Nytænkende og kommerciel
Spørgsmålet er, om der også kommer en anden og bedre arkitektur ud af strømningen.

Bogen ’Den ny bølge i dansk arkitektur’ taler med arkitekterne og deres forbilleder, spørger til metoderne og holdningerne og leder efter det nye, det fælles og det særligt danske ved fænomenet. Det viser sig at være en sammensat størrelse.

Den ny bølge er blevet rost for at være nytænkende, international, grøn og på højde med den aktuelle it- og medievirkelighed.

Og kritiseret for at være lidt for smart, for kommerciel og for at ignorere værdierne i den danske og skandinaviske designtradition.

Arkitekterne har de samme forbilleder, har arbejdet på de samme internationale kulttegnestuer og griber ofte til formmæssige udtryk, der minder om hinanden – for nu at sige det mildt.

LÆS OGSÅSe fem bud på Carlsbergs nye oplevelsescenter

Selv siger de, at de er grundige i deres research, opstiller klare kriterier, er løsningsorienterede og har en opdateret bevidsthed om arkitekturens sociale side.

Netop den kombination har gjort dem mere pragmatiske end foregående generationer. Eller som Dan Stubbergaard fra tegnestuen Cobe siger, så var arkitekterne tidligere »mere utålmodige og mere tilbøjelige til at tage den store sprittusch og tegne planen. Sådan«.

Have noget på hjerte
Er de unge tidstypisk uden fordomme og bruger frit af et virtuelt og globaliseret rum af lige dele popkultur og videnskab, har de omvendt en stærk tro på noget så gammeldags som den gode idé.

Bjarke Ingels vedkender sig således arven fra sin læremester, den hollandske arkitekt og konceptudtænker Rem Koolhaas, men fremhæver i samme åndedrag tegnestuen Vandkunstens mere klassisk socialt indignerede Jens Thomas Arnfred for en »cool« bemærkning, nemlig at det afgørende for en ung arkitekt er at »have noget på hjerte«.

LÆS OGSÅBjarke Ingels laver svensk 'kopi' af prisbelønnet byggeri

Hvis der ikke er ikke noget overvældende nyt i at gøre sit hjemmearbejde, finde en god, samlende idé og lade sig lede af en social bevidsthed frem for en æstetisk, er der måske til gengæld noget særligt dansk på færde i ’den ny bølge’?

Innovation.  Aarhus-byggeriet ’Isbjerget’. Foto: Jens Lindhe Flere af bogens bidragydere hævder imidlertid, at de unge mangler den sans for stofligheden, den gennemarbejdede detalje og konteksten (det allerede eksisterende miljø, man bygger i), der karakteriserer den verdensberømte danske designtradition.

Det er tydeligt, at bølgens arkitekter helst vil undgå den romantik, der kan være over ’det arkitektede’. De vil kommunikere direkte med alle slags mennesker uden om god smag og fine følelser.

Formodentlig har den ene af bogens redaktører, Kjeld Vindum, fat i noget, når han siger, at denne afstandtagen i høj grad er en attitude.

Og at den ender med at undergrave det pragmatiske, når man savner godt træ og en ordentlig mursten hos bølgearkitekturen: »De små gårde foran lejlighederne i 8Tallet f.eks. Her, hvor husene kommer tæt på kroppen, er metal måske ikke det mest tiltalende og hensigtsmæssige materiale«.

Arkitektfagligt indadvendt
Men måske er det særligt danske noget helt andet i dag. Især i de seneste år af den nye bølge har der været en stærkt stigende efterspørgsel efter dansk arkitektur som eksportvare, og den omfatter selvfølgelig også de ældre tegnestuer.

Der er bud efter ambitiøse forslag til samtegning af velfærdssamfundets strukturer med bæredygtighed på markedsbetingelser.

SE BILLEDER Foto: BIG har tegnet skibakke til Amagerforbrændingen

Tegnestuen Nord arbejder f.eks. nærmest som samfundsforskere og benytter sig af nye begreber som ’evidensbaseret design’.

Det trækker en linje tilbage til den danske arkitektur fra midten af det 20. århundrede, da arkitekturen »satte krop på de sociale utopier«, som Kristoffer Lindhardt Weiss udtrykker det.

’Den ny bølge i dansk arkitektur’ er en udvidet og redigeret udgave af en række interview og tegnestuepræsentationer bragt i fagtidsskriftet Arkitektur DK.

LÆS OGSÅDansk arkitektur findes ikke længere

Bogen henvender sig angiveligt »ikke kun til arkitekter«, men der forudsættes dog kendskab til en del navne og begreber inden for arkitektverdenen, og i lange stræk er vinklen mest arkitektfagligt indadvendt.

Interviewformen er populær blandt arkitekter, men egner sig bedre til tidsskrift og avis end til bog – man savner en forfatter og en komposition.

Men som faglig diskussionsskaber og samtidshistorisk opsamler er der masser af gods i analyserne og liv i refleksionerne.