Annonce
Annonce
Faglitteratur For abonnenter

Biografi afslører ufrivilligt litterær superstjerne som en ordinær gut

Ny bog lægger ikke meget til det, som i forvejen er kendt om Thorkild Hansens forfatterskab.

I sin levetid opnåede Thorkild Hansen status som litterær superstjerne. Hans bøger kunne tiltrække hundredtusindvis af læsere, han var en kendis både i den kulørte og i den mere seriøse presse, og forlaget Gyldendal tegnede en speciel kontrakt med ham, der både var særlig lukrativ og særligt bindende.

Men siden han døde, tidligt, i 1989 – og især siden udgivelsen af hans redigerede dagbøger fra studieårene i Paris, ’Et atelier i Paris’ (1990) – har hans stjerne været støt dalende. Appellen til yngre generationer af læsere er ikke stor.

Mærkeligt nok, kunne man sige, for så vidt som Hansens store litterære bestræbelse på at bevidstgøre om Danmarks koloniale synderegister foregriber de postkoloniale strømninger, der senere har vokset sig stærke.

Eller for så vidt som hans selvbiografiske poseren er blevet løftet til nye kunstneriske højder af de senere års autofiktion, ikke mindst Karl Ove Knausgårds.

LÆS OGSÅKnausgårds sidste bind sætter ny standard for, hvad litteratur kan

Aktualiserende greb burde man altså nok kunne finde, men det er ikke dem, Kurt L. Frederiksen benytter sig af i sin nye bog om Thorkild Hansen, ’Thorkild Hansen. Forfatteren og livet’.

Ikke overvældende udbytte
Det er en ganske traditionel portrætbog om Hansens liv og værk, der konsekvent læser bøgerne biografisk – altså som nøgler til begivenheder og psykologiske mønstre i forfatterens eget liv.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce