Der ligger en hvid gipsklods på et gulv.

Noget af klodsen er boret væk. Der ligger et rundt stykke gips med brunlige spor efter en boreproces ved siden af klodsen. En lang jerntråd går igennem det udborede stykke.

Det er kunst af fineste slags, og kunstneren har nu gjort sig fortjent til en bog om sit værk, skrevet af Mikkel Bogh, Anne Ring Petersen og Anders Troelsen.

De behøver måske ikke spørge sig selv om det, men hvad gør egentlig det her til kunst?

Hvorfor er det så vigtigt med den klods, at tre af landets stærkeste intellektuelle kunstkendere har givet sig i kast med kunstnerens værk, stykke for stykke, periode for periode, så vi nu har fået kunstnerens værker analyseret helt i bund?

Udsædvanlig karriere
Kunstneren er Thomas Bang (1938). Han har en helt usædvanlig karriere bag sig, idet han startede i USA og senere flyttede til Danmark.

Bang bragte erfaringer fra arbejdet med den amerikanske minimalisme fra 1960’erne og 70’erne med sig til landet, og han blev ignoreret af nogle, men bemærket af andre.

Bangs værker består af nærmest pinligt enkle materialer, arrangeret med udsøgt finfølelse i gallerier og museers hvide rum.

De udgør en uafviselig udfordring for den højt raffinerede tanke og sensibilitet. Værkerne maner både til meditativ stilhed og til dyb undren.

Jeg ser dem som den bedst tænkelige madding for den intellektuelle kunstelsker. Hans værker indgår direkte i dialogen på den store, internationale kunstscene.

Processen fremhæves
Hvis man rører ved Bangs univers, tager man direkte fat om store dele af det 20. århundredes avantgarde.

Så kommer fortolkningerne og interessen som en syndflod over værkerne. De råber på at blive fortolket helt ud, og det er forsøgt med denne bog.

Anne Ring Petersen gennemgår Bangs relationer til andre kunstnere i USA-perioden. Bang lod efterhånden værkerne bære præg af processerne ved tilblivelsen, og værkerne hang, lå og stillede sig i rummene på særlige måder i stedet for blot at stå opret og vise et færdigt resultat.

Den lille forskydning over mod at vise processer åbner værket for et engagement fra beskuerens side. Man opfordres til at følge en udvikling, og værket selv udgør et lille univers af mere eller mindre komplekse handlinger.

Farverne spiller en afgørende rolle
Mikkel Bogh tager os med sin forsølvede formuleringsevne dybt ind i det univers, Bangs værker fra 1970’erne og 80’erne udgør.

Det før omtalte værk af en klods på et gulv etc. med titlen ’F 3’ beskrives således: »Den er det abstrakte resultat af en konkret, aflæselig proces, hvor noget forsøgsvis er sat i stedet for noget andet. En skrøbelig tilstand. Og et diagram over samme«.

Anders Troelsen tager sig af den sene produktion, hvor Bangs værker får meget lange titler, små fortællinger, og farverne begynder at spille en afgørende rolle.

Nogle af Bangs værker hedder nu ’trofæer’, og titlerne fortæller om en sær jægers (kunstnerens) interesse i at samle på ’køernes pletter’. Troelsen følger trofæernes fortællinger til dørs med Kafka, Peter Greenaway og andre på bagsmækken.

Behandlet af kendere
Vi får altså en kunstner med æstetisk udfordrende objekter sat ud til kenderne.

De tager maddingen og går hele vejen med dem, fra fortællingen om en velrenommeret og selvbevidst kunstner med de internationale og nationale relationer på plads til analysen af værker, der åbner hele universer op for refleksion over eksistensen, processer og resultater af menneskelig væren.

Til sidst åbnes der op for bredere fortællinger fra vores kultur.

Værkerne står som ’trofæer’ over det 20. århundredes kunst og som udsøgte rester efter menneskelige processer.

Derfor kan det være stor kunst med en klods på gulvet.