En række sansninger. Sådan må man betegne 'I forlængelse af koens horn' med undertitlen 'Indiske oplevelser' af Michael Svennevig, en rejseroman og forfatterens anden bog.

Bogen beskriver Svennevigs indtryk af Indien, nærmere betegnet området omkring Jaipur, på to rejser. Om end det først går op for en, at der er gået to år siden sidst, et stykke inde i del III, hvilket er ret forvirrende, men det siger også noget om den stil, bogen er skrevet i.

Bogen består af en fortløbende række af små oplevelser, anderledes kan det ikke benævnes, af mødet med Jaipur, gadelivet, landskaberne og befolkningen. Eller rettere mændene. Michael Svennevig møder kun kvinder ganske overfladisk, de er ikke tilgængelige for udlændinge.

I begyndelsen har han et romantisk forhold til disse fjerne, farvestrålende væsener. Siden mister han interessen, ligesom man fornemmer, han mister interessen for kvinder i al almindelighed. Det, der starter som en vellystig inhalation af en fremmed kultur, ender som en åbenlys bekendelse af glæden ved mænd.

Indtrykket, man som læser får, er, at forfatteren begynder med at vende sig imod og omfavne, eller rettere forsøger at omfavne, en fremmed kultur, men ender med at forkaste sin egen, i alle tilfælde ægteskaber, som han kalder 'følelsesmæssig afpresning', og vestlige kvinder, som 'både vil være kvinder og mænd'.

---

Hvis der er et tema i bogen, er det nok det. Samt venskaber. Bogens jeg, som man må gå ud fra er forfatterens, etablerer nogle venskaber i begyndelsen, som viser sig at være gensidig udnyttelse: Turisten udnytter den indfødtes venlighed og lokalkendskab og bliver lettere fornærmet, når det viser sig, at han ikke holdes af for sin egen skyld, men for sin købekrafts. Siden etableres noget, som virker mere ægte.

I al det her er der ikke noget nyt. Man rejser, man forundres, man betages, man går et skridt tilbage, man går et skridt frem, man forsøger at etablere nærkontakt og undres, når det viser sig, at det ikke er så enkelt.

Michael Svennevig er god til at beskrive disse små trin på stedet, godt nok på en måde, så man funderer over, om han selv ved, hvad han har gang i. Eller om han er håbløst fortabt i en romantisk drøm?

I alle tilfælde er han velskrivende - minus forvekslingen af mistænksom med mistænkelig (s.77) - så hvis det er beskrivelser af indiske landskaber og unge mænds liv på en lidt elegant skøjtende måde, man higer efter, er 'I forlængelse af koens horn' glimrende.

Hvis det er en historie med bid i, man er ude efter, lader bogen en hel del tilbage at ønske.