Alle har hørt om Koranen, de fleste har en mening om den, men de færreste har vel læst den.

Det gælder både for ikkemuslimer og muslimer, for langt de fleste muslimer er slet ikke i stand til at læse det gamle arabiske sprog, koranteksten er skrevet på.

Det er Kåre Bluitgen heller ikke, og man kan derfor undre sig over, at han nu udkommer med hele to danske oversættelser af Koranen!

LÆS ARTIKEL Kronik: Som jeg læser Koranen

Der hersker ingen tvivl om, at Bluitgen har gjort et kæmpe stykke arbejde forud for udgivelsen af 'Koranen gendigtet' og 'Koranen kommenteret'.

Han har omhyggeligt konsulteret hundredvis af lærde og mere eller mindre videnskabelige værker om Koranen og islam.

Han har læst adskillige engelske oversættelser af Koranen, som han baserer sin egen ’oversættelse’ på, og han kan uden tvivl koranteksten både forfra og bagfra.

Ifølge Bluitgen selv er denne dobbeltudgivelse yderst relevant, fordi danskernes almindelige kendskab til muslimernes hellige bog er meget mangelfuldt, samtidig med at islam fylder meget i den offentlige debat.

Skal man tro Bluitgen, er hans ærinde altså god, gammeldags folkeoplysning. Men skal man virkelig tro Bluitgen? Det spørgsmål vender jeg tilbage til.

Homogent narrativt forløb

'Koranen gendigtet' er skrevet i et mundret sprog, men minder alligevel ikke helt om almindeligt hverdagsdansk.

Bluitgen baserer ikke kun gendigtningen på Koranen, men også på de såkaldte hadither, dvs. overleveringerne om, hvad Muhammed sagde og gjorde, og som har normativ status inden for islam.

Ved at supplere med haditherne og ved at fremstille åbenbaringerne, eller suraerne, i den kronologiske rækkefølge, Muhammed fik dem i, lykkes det Bluitgen at skabe et temmelig homogent narrativt forløb.

'Koranen kommenteret' er ligeledes organiseret efter et kronologisk princip i modsætning til den arabiske koran, der har de længste åbenbaringer først og de korteste sidst, uafhængig af åbenbaringstidspunktet.

At Koranen er kommenteret, betyder egentlig bare, at Bluitgen har udstyret den med forklarende fodnoter; der er ikke tale om en kommentar i bibeleksegetisk forstand.

Ifølge Bluitgen har han valgt den kronologiske fremstilling, fordi den arabiske korans ukronologiske opstilling er »forvirrende«.

Forvirringen skyldes mest, at Guds ufejlbarlige ord gang på gang ender i modsigelser, og hvad skal man da tro som rettroende muslim?

Tvivlsomme 'oversættelser'
Det muslimske fortolkningsprincip, der allerede formuleres i Koranen selv, om at senere åbenbaringer ophæver tidligere, hvis der foreligger en modsigelse, er beregnet på at løse denne vanskelighed.

Men netop fordi der ikke – hverken blandt muslimske lærde eller vestlige forskere – hersker nogen entydig konsensus om, hvilke åbenbaringer der kommer først og sidst, er det meget åbent for fortolkning, hvad der står tilbage som gældende åbenbaring.

Denne fortolkningsmæssigt komplekse og åbne situation får Bluitgen (alt for) let og elegant ryddet af vejen med sine 'oversættelser'.

Som enhver ved, fik den tidlige Muhammed, der måtte flygte fra Mekka, fortrinsvis tolerante og spirituelle åbenbaringer fra Gud, a la »Der er ingen tvang i religion«.

Den sene Muhammed, der havde erobret magten i Mekka, og som agerede profet, krigsherre, dommer og politisk hersker på samme tid, fik derimod mere intolerante, politiske og voldelige åbenbaringer, a la »Så dræb afgudsdyrkerne, hvor I end finder dem!«

Ikke videnskabelig
Det herlige er nu, at Bluitgens koranudgivelser gør det utvetydigt klart, at den sene Muhammed ’overruler’ den tidlige, hvorfor der ikke hersker tvivl om, hvad islam i virkeligheden handler om, når det kommer til stykket.

Efter min mening er Bluitgens 'oversættelser' ikke videnskabelige, men ideologiske.

At gribe aktivt og ændrende ind i en gammel tekst for at udradere dens 'forvirringer' er ikke god akademisk skik, men det kan i det mindste have den funktion at give læseren en koranudgave, der er lettere at afvise som intolerant og voldelig.

LÆS ARTIKEL Muslimer afviser Koran-oversættelse

Der er mange gode grunde til at lade gamle, normative helligtekster forblive diffuse og komplekse.

Den ene er, at en uhomogen tekst tvinger til fortolkning og diskussion, hvorimod den homogene tekst tilstræber en lukning af enhver diskussion, allerede inden den er kommet i gang.

Folkeoplysning eller islamkritik?
Det er min mistanke, at Bluitgens arbejde giver moderate muslimske kræfter meget dårlige teologiske kort på hånden, netop fordi de forsøger at fortolke Koranen på tværs af åbenbaringernes kronologiske rækkefølge.

Derfor spørger jeg: Er Bluitgens store koranprojekt udtryk for folkeoplysning, eller er der i virkeligheden tale om islamkritik?

Lødig islam- og korankritik er et tiltrængt og længe forsømt forehavende, men spørgsmålet er bare, om en kritik, der foregiver at være samtale og oplysning, kan kaldes lødig?

Koranen er et komplekst og 'forvirrende' værk, der netop skal holdes forvirrende for at undgå den fortolkningsmæssige ensretning, som fundamentalister altid tilstræber.

De muslimer, der burde være utilfredse med Bluitgens indsats, er de moderate. Osama bin Laden har derimod fået en tidlig julegave i år.