Om Franklin Delano Roosevelt er alle tiders mest betydelige indvåner i det hvide byggeri på Pennsylvania Avenue i Washington DC, er naturligvis umuligt at svare seriøst på.

Men det er indiskutabelt, at newyorkeren med det optimistiske opadstræbende cigaretrør er den længst siddende amerikanske præsident og blandt de hårdest udfordrede – det hele kan læses i historikeren Jean Edward Smiths tykke og atmosfæreskabende biografi.

En klassisk biografi
’FDR’ er en klassisk biografi, der bevæger sig støt langs en fast kronologisk kurs med fokus på Roosevelts politiske liv, men også hovedpersonens baggrund i et amerikansk østkystoverklassemiljø er beskrevet i detaljer.

Her sender Smith dog efter Deres anmelders mening læseren med til for meget high society-liv.

Videre går det med Roosevelt over de bedste skoler og universiteter til en begyndende politisk karriere, og så rammer polioen med ét den unge fremadstormende demokrat og gør ham fra 1921 lam fra livet og nedefter.

Med en kombination af enorm viljestyrke, karisma, politiske evner og forbindelser samt rigelige pekuniære midler rejser han sig og vinder en guvernørpost i staten New York.

Teknologien gav sejr
På den tid nærede USA’s republikanske administration en tyrkertro på markedets velsignelser, også efter at aktiepanikken Sorte Tirsdag i 1929 havde sendt børserne i frit fald og banker i afgrunden. Men kapitalismen kunne ikke løse problemerne.

Krisen – Depressionen – blev blot dybere og værre, og snart gik millioner i USA sultne i seng. I 1932 blev Roosevelt nomineret som demokraternes præsidentkandidat, og han lovede amerikanerne at bekrige krisen.

Han vandt en klar valgsejr. Roosevelt havde ført valgkamp over hele USA og forstod – nøjagtig som Hitler gjorde i Tyskland på samme tid, men med helt andre dagsordener – at bruge en ny tids teknologi, hvor radioen og flyvemaskinen kunne bære politikeren ud i alle hjørner af landet.

New Deal-politikkens fader
Med Roosevelt havde USA fået en aristokratisk og alligevel folkelig præsident, der med blændende taler indgød håb – amerikanerne havde ikke noget at frygte, erklærede han i sin tiltrædelsestale, kun frygten selv.

Med New Deal – et socialt og økonomisk reformprogram – gik præsidenten omgående til angreb på den store krise.

Staten skulle tage ansvar, økonomisk og socialt.

Bankkrisen blev inddæmmet, og der blev iværksat sociale hjælpepakker og offentlige investeringer i blandt andet elektricitet, ikke mindst i form af et stort vandkraftprojekt i Tennessee-dalen.

New Deal tændte bogstaveligt talt lys i mange amerikanske hjem, skaffede job til millioner og bragte økonomien på fode. I det mindste midlertidigt, for Depressionen var ifølge Smith ikke mere tilintetgjort, end at præsidentens politik bidrog til ny recession i 1937-38.

Indtoget til 2. Verdenskrig
Roosevelts omdiskuterede udenrigspolitiske kurs fra krigsudbruddet 1939 og til det japanske angreb på Pearl Harbor 7. december 1941 er en anden hjørnesten i ’FDR’. Smith afviser, at præsidenten forsøgte at trække USA ind i krigen.

Roosevelt var – og det hørte til hans helt store evner – på højde med opinionen i et land, hvor mange var isolationister. Samtidig viser Smith, at der fra begyndelsen ikke var tvivl om præsidentens sympatier for Storbritannien.

Han havde sin store andel i, at de desperate briter modtog forsyninger og militært isenkram fra USA. Så kom Pearl Harbor og gjorde USA til aktiv krigsdeltager.

Smith gør gældende, at et mere forsonligt amerikansk diplomati kunne have forhindret krigen mod Japan, men at skylden ikke lå hos præsidenten.

Han havde øjnene rettet mod udviklingen i Europa. For Roosevelt var og blev Nazityskland den virkelige trussel, også mod USA selv.

Ikke et fuldtonet helteportræt
Præsidenten satte markante og vedvarende aftryk under krigen – han beordrede fart i udviklingen af atombomberne, og han prægede afgørende konferencerne med Stalin og Churchill, blandt andet på møderne mellem ’de tre store’ i Teheran 1943. Men da Roosevelt året efter formåede at vinde sit fjerde præsidentvalg, var han dødssyg.

Jean Edward Smith er uhyre sympatisk indstillet over for sin hovedperson, men undervejs undersøger han også enkelte mørkere sider, såsom Roosevelts rolle i forbindelse med den umenneskelige tvangsforflytning af titusinder af japanere på den amerikanske vestkyst under krigen.

Derfor ender ’FDR’ ikke som det fuldtonede helteportræt, biografien ellers til tider truer med.

Stærk præsident i en skelsættende epoke
Det er en del af Smiths ærinde via Roosevelt at erindre om den amerikanske nations store ofre (som nu ellers ikke ligefrem virker oversete).

Det er blandt andet en følge af denne dagsorden, at bogen undertiden er unødvendigt patetisk, f.eks. når den slutter med amerikanske krigsfangers spontane hyldest til Roosevelt som reaktion på nyheden om hans død i april 1945 – man ser uvilkårligt Tom Cruise langsomt og med fugtige hundeøjne løfte hånden til honnør.

Men heldigvis udfolder Smiths Roosevelt-biografi forinden et fascinerende og humoristisk menneske og en stærk og selvsikker præsident i en vanskelig og skelsættende epoke i USA’s historie. Smith sammenfatter den enorme litteratur om Franklin D. Roosevelt, og læsere, der har nydt de store Churchill-værker, vil også føle sig beriget i selskab med tilsvarende monumentale FDR.