Annonce
Faglitteratur 11. dec. 2009 KL. 14.53

Tre bøger giver gode råd til moderne børnefamiler

Tre bøger tager på forskellig vis fat i familiens travle hverdag og giver bud på, hvordan den kan blive bedre.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Trine. J. Kolding: Førstehjælp til travle børnefamilier – bedre balance i hverdagen. Gyldendal Business, 116 sider, 200 kroner.

Lotte Heise: Kan du nå det? Overlevelsesguide for børnefamilier
. København: Documentas, 156 sider, 169 kroner.

Jesper Juul & Pernille W. Lauritsen: Samtaler med forældre – hverdagsliv i familien. København: Apostrof, 115 sider, 269 kroner.

Trine. J. Kolding: Førstehjælp til travle børnefamilier – bedre balance i hverdagen

Børnefamilierne hører til de mest pressede grupper i det danske samfund. Ingen tvivl om det. Forældre med fuldtidsarbejde og karriereforløb, børn i institutioner og så en daglig kamp mod uret.

Det handler om tid, overskud, at få det hele organiseret – og så også selv være nærværende og konstruktiv. Et presset hverdagsliv fører til koks i opdragelsen – og bliver for let til negative spiralprocesser. Men forældrene har ansvaret – for sig selv, parforholdet og børnene. Kan de få det hele til at hænge sammen?

Tre bøger prøver at give råd og hjælp, de to er fokuseret på den praktiske side, den sidste på børneopdragelsen.
Trine Kolding er coach, og hendes bog handler om at prioritere sin tid og sine valg. Et forslag er at droppe »sammenligningsfælden«, et andet at udfylde et skema for familiens prioriteringer – en prioriteringsmatrice.

Her ligger en god ide og især forslaget om at gøre rigtig meget ud af »det der er vigtigt for familien – og ikke haster«. Det er nøglen til et godt familieliv, der kan bygges op uden trussel fra alarmblink og krisesignaler.

Bogens budskab er, at det er op til dig og dine valg at få din familie til at hænge sammen, begynd nu, du skal ikke vente på noget, der måske en dag dukker op – f.eks. tiden. Den kommer aldrig. Du skal »tage« den. Koldings bog har masser af gode forslag, lige til at bruge.

Bogen kommer ikke meget under overfladen, det lover den heller ikke. Den henvender sig til forældre, der ved meget og har ressourcer til at få vendt en kritisk udvikling til det bedre.

Lotte Heise: Kan du nå det? Overlevelsesguide for børnefamilier

Lotte Heise er også praktiker, og bogen kaldes en overlevelsesguide for forældre. Den er præget af sin forfatters mange populære foredrag, og indimellem fornemmer man i teksten den bramfrie tone, der uden tvivl har gjort sig i den fyldte forsamling!

Lotte Heise serverer alle de mange forslag, hun selv eller veninder har haft glæde af, det er alt fra madplaner, indkøbslister, ferie, fritidsliv og julekomsammen. Velanbragte, sommetider for enkle – eller overfriske – råd, som et fra en veninde: »... betal dig fra din rengøring – og få bedre sex«.

Lotte Heise har selvfølgelig guldkorn indimellem – f.eks. om overspringshandlinger. Men også misforståelser, som når hun påstår, at halvdelen af danske børn vokser op i skilsmissehjem. Det er der 25-30 pct., der gør. Og når hun sætter begrebet ’indre styring’ lig med impulsstyring.

Det er det modsatte: indre kontrol baseret på værdier og normer. Samlet set er Lotte Heises bog vist omtrent, som hun selv er: kontant, underholdende og på kanten til det banale.

Jesper Juul & Pernille W. Lauritsen: Samtaler med forældre – hverdagsliv i familien


Jesper Juul og Pernille Lauritsen har et helt andet fokus i deres bog om opdragelse. Her handler det om forældrenes autenticitet i forhold til deres børn. 16 familier har været til en samtale med Jesper Juul. Det er familier, der er plukket ud af en gruppe på omkring 100 familier, som forfatterne har mødtes med gennem de sidste fem år.

De udvalgte familier dækker almene problemer som f.eks. børn, der ikke vil sove, der er voldsomme i børnehaven, der tryner lillesøster, der får for meget skældud, der er kastebold mellem uenige skilsmisseforældre eller er ensomme. Familiesamtalerne rummer indsigt og glimrende formidling – og her er der meget at hente for enhver læser.

Hvad er så de gode råd til forældre i knibe? Sagt kort handler de om, at forældre skal lytte ind til det budskab, barnet formidler med sin adfærd, uanset hvor besværlig den er: Hvor ligger barnets behov?

Det budskab skal forældre sætte ord på, også selvom det er svært, og formulere det direkte til barnet: »Vi vil gerne lære dig bedre at kende, som den du er«. Mange børn lever en lang dag, hvor de er »ude af sig selv«, siger Jesper Juul, de har svært ved »at være inde i sig selv«, det er noget af det, vi skal hjælpe dem med.

En vej er, at barnet skal have et ansvar: Opgiv kampen om tandbørstningen – giv barnet ansvar for det: »Men jeg vil gerne have, du gør det to gange om dagen«. Forældre skal sætte ord på, og de skal kunne tale direkte med barnet om vanskelighederne – og hvor ansvaret ligger.

Det indebærer, at de også selv skal træde i karakter: »Jeg vil – gerne have, du kommer i seng snart«. I stedet for: »Du skal«-tiltalen, der lægger op til konflikter og protester. Forældre kan ikke være autentiske hele tiden, men viljen til det er afgørende.

Det er en rigtig god bog, der er kommet ud af samtalerne, og det, forældre helt klart kan bruge, er at få tillid til selv at være ægte og troværdige. Det er her, børnene henter noget vigtigt: muligheden for at finde frem til deres eget indre og få sammenhæng i deres liv. Bogen er en fornem blanding af familieterapi, hverdagsfornuft og pædagogisk indsigt.

Den pressede børnefamilie kan lære meget af gode råd – men mest til at finde frem til de valg, de selv skal træffe. Og få modet til at være sig selv.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen