Gyldendal præsenterer en ny række koncertførere i lommeformat, der hver fokuserer på en komponist og hans orkestermusik.

Forfatteren er tidligere musikanmelder ved Berlingske Tidende Steen Chr. Steensen, der sidste år udgav 'Gyldendals bog om klassisk musik', og som tidligere har skrevet en Carl Nielsen-biografi.

Nielsen-biografi savnes
Den første er en grundig, ansvarsfuld og helt igennem traditionel indføring i den klassiske musik.

Den sidste er en på ny gennemskrevet fremstilling af Carl Nielsens liv, som det kendes fra tidligere fremstillinger, selv om netop Carl Nielsens liv i disse år er genstand for gennemgribende forskning, hvis mange nyopdagelser forhåbentlig om ikke alt for mange år vil resultere i den nybrydende, uretoucherede Nielsen-biografi, vi stadig savner så voldsomt.

Mangt og meget i denne komponists liv var ikke sådan, som vi går og tror.

Ikke kun for specialister
Nå, men tilbage til den nye serie af koncertførere. Steensens soberhed og grundighed fornægter sig ikke, og selvfølgelig er Carl Nielsen blandt spydspidserne. Hver bog indledes med en kort, informativ biografi.

Hoveddelen er en gennemgang af komponistens orkesterværker - i fornuftigt og omfattende, om end ikke komplet udvalg - og der sluttes af med nogle anbefalede og kommenterede indspilninger samt en ordbog over anvendte fagtermer, der er med til at gøre bøgerne brugervenlige. Her behøver man ikke være specialist, bare almindeligt interesseret for at få udbytte.

Der er ikke mange fejl at anholde, men lodret forkert er det, når det på side 69 i bogen om Carl Nielsen hævdes, at dirigenten Herbert Blomstedt ikke fik mulighed for at indspille Carl Nielsens symfonier med Radiosymfoniorkestret, mens han var chefdirigent. Blomstedt indspillede alle seks symfonier plus de tre solokoncerter med Radiosymfoniorkestret for EMI i 1975.

Fordrukken far
Biografien om Beethoven og gennemgangen af hans 1. Symfoni er med sin omtale af Beethovens særlige brug af skitsebøger, nævnelsen af hans ulykkelige opvækst med en fordrukken far, der prøvede at føre ham frem som vidunderbarn a la Mozart, og døvhedens indtræden tidligt i karrieren et eksempel på, hvor mange vigtige oplysninger Steensen får med på ganske få sider. Sproget kan være lidt upræcist.

Man kan således ikke »nærlytte til« noget, og når man - som Bruckner gjorde med sin 3. Symfoni - i løbet af sit liv præsenterer det samme værk i hele tre forskellige versioner, så har man ikke revideret værket tre gange, kun to. (En anden sag er, at antallet af versioner af de forskellige satser i denne symfoni i virkeligheden er endnu mere omfattende og kompliceret at udrede, men en kortfattet koncertfører er selvsagt ikke stedet at gå i dybden med så kompliceret en sag).

Grundige koncertførere
Valgene af anbefalede indspilninger er selvsagt subjektive, og personligt er jeg ofte uenig. Det er efter min mening tvivlsomt at medtage Christian Thielemanns fortolkning af 'Skæbnesymfonien' på bekostning af nyligt afdøde Carlos Kleibers eksemplariske indspilning med Wiener Filharmonikerne.

Den slags indvendinger kan dog ikke forstyrre indtrykket af, at Gyldendal med disse nyudgivelser tilbyder en række overskuelige, grundige og prismæssigt overkommelige koncertførere, der forhåbentlig finder ud til et bredt publikum og medvirker til, at også nye lyttere kommer den klassiske musik nærmere.