Minebestyrer Frederick Wells sad på sit kontor i det sene eftermiddagslys og tænkte, at det snart var fyraften.

De havde ledt efter diamanter i to år uden at have fundet det store.

Det var ikke hans mine, men rigmanden Sir Thomas Cullinan, der havde købt jorden få år før. Så egentlig kunne han være ligeglad.

Men alligevel. Det ville nu være rart med en god fangst, så arbejdet med at bryde gennem de hårde klipper ikke var helt forgæves.

Verdens største diamant
Lige da kom en minearbejder løbende ind og stammede forpustet. De havde fundet et stort stykke ’glas’ i en klippe, og Wells burde komme ud og se på det.

Få øjeblikke senere stod Frederick Wells med verdens største diamant i hånden, Cullinan-diamanten.

621 gram tung, 101 mm lang, 63,5 mm høj og 50,8 mm bred.

Året var 1905, og stedet var Sydafrika.

De fleste må nøjes med drømmen
Diamanter er verdens hårdeste, dyreste og måske også flotteste sten.

Nogle af dem er tre milliarder år gamle, nogle er lidt yngre – det vil sige en milliard år.

De er kommet op til jordens overflade ved hjælp af vulkaner, og de kan få kvinder til at gå fuldkommen bananas.

Nogle har farver, nogle er champagnefarvede, og andre er pink eller blå. Faktisk fås de i alle farver, men det er de helt farveløse, der er de mest sjældne.

De intenst farvede er nu også vældig populære, selv om de forekommer oftere. Faktisk så populære, at priserne når så astronomiske højder, at de fleste af os bare må drømme om diamanterne.

LÆS OGSÅKæmpediamant solgt for 60 mio. kr.

Men så kan man jo sætte sig og bladre i ’Diamanter – brillans, mystik og historie’, som er skrevet af Nina Hald. Ikke kun for at drømme om de smukke ædelstene, men også for at lære lidt om, hvor de bliver fundet, slebet og handlet.

Det sidste forestås primært af jøder, der siden det 15. århundrede har domineret diamantindustrien, fordi det tidligere var et af de eneste erhverv, de ikke havde forbud mod at kaste sig over.

Den forbandede sten
Eller man kan læse om Hope-diamanten, der er en af verdens mest berømte diamanter på grund af sin blå farve og sin lange og omtumlede historie.

Diamanten er forbundet med alt andet end ’hope’, for den siges at være forbandet, hvilket betyder, at dens ejere kommer ud for alskens ulykker.

Stenen landede i Frankrig i 1660’erne, blev købt af Ludvig XIV, der erhvervede diamanten fra Jean Baptiste Tavernier, der efter sigende endte sine dage med at blive flået i stumper og stykker af en flok vilde hunde.

Og på grund af diamantens forbandelse mistede både Marie Antoinette og hendes ægtemand, Ludvig XVI, livet under den franske revolution i 1789.

Senere blev den stjålet, fragtet til London, slebet om, tog livet af rige og berømte – plus deres børn og børnebørn – for endelig at lande i en skaldet kuvert adresseret til Smithsonian Institute i Washington, hvor der var ved at blive opbygget en amerikansk samling af ædelstene, som skulle kunne matche kronjuvelerne i London.

Teknisk indledning
Det er den slags små – sande og usande – historier, der gør Nina Halds bog til en fornøjelse at læse.

De indledende kapitler er rimelig tekniske og kan nok få en diamantignorant til at give op.

Det er lidt ærgerligt, for det er faktisk både underholdende og ret interessant læsning. Men lugter også lidt af pligt, hvilket dog opvejes af historierne om minerne, slibemetoderne, smykkerne og ikke mindst de fine fotos.

Kæmpediamant i kronen
Og har man ikke lige en skål med diamanter inden for rækkevidde, kan man bare knytte sin hånd.

Eller få en mand i nærheden til at gøre det. Så stor var verdens største diamant, Cullinan-diamanten, nemlig da den blev fundet i 1905.

LÆS OGSÅVerdens største diamant fundet i Sydafrika

I dag sidder den på toppen af hovedet af den engelske dronning. Den store diamant blev til ni mindre, der alle indgår i de britiske kronjuveler, hvoraf en af dem – Cullinan II – sidder midt i den britiske krone.

Det er der, du skal rette blikket hen, næste gang der finder en kroning sted i det britiske kongehus, hvis du altså vil se noget helt fantastisk.