Hjernevask. Begrebet projektbørn udtryk for en form for opdragelse, hvor forældrene har en ide om, hvad de vil give børnene i deres opdragelse, og den sætter de alt ind på at virkeliggøre.
Foto: SJØRUP THOMAS

Hjernevask. Begrebet projektbørn udtryk for en form for opdragelse, hvor forældrene har en ide om, hvad de vil give børnene i deres opdragelse, og den sætter de alt ind på at virkeliggøre.

Faglitteratur

Velskrevet bog om børneopdragelse er dybt problematisk

'Tro på dit barn' viser, hvordan forældre kan gå ind i projektrollen og mentalt programmere deres børn.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Projektbørn og curlingbørn, vi kender ordene som tidens populære omtale af en udbredt form for børneopdragelse. Det er en opdragelse, der gør børnene til centrum for forældrenes oftest velmenende dyrkelse. Børnene skal præstere, de skal leve op til forældrenes forventninger, vise forældrenes succes, de skal selv være en succes.

Derfor skal de være dygtige, vindere, kompetente, helst også lykkelige. Iscenesættelsen skal være perfekt – og være modvægt til en verden, hvor meget går i kaos eller kommer helt ud af kontrol. Det gælder også børnene, der så fremstår som tabere.

Derfor er begrebet projektbørn udtryk for en form for opdragelse, hvor forældrene har en ide om, hvad de vil give børnene i deres opdragelse, og den sætter de alt ind på at virkeliggøre. De går op i deres børn med en aldrig svigtende nidkærhed. Deres børn er overvåget, styret og kontrolleret.

Programmerede børn
Og her er så bogen, der viser, hvordan en sådan projektopdragelse kan føres ud i livet med en næsten videnskabelig præcision – og med et rationelt og individualistisk menneskesyn.

Bogen giver masser af bud på, hvordan forældre seriøst kan gå ind i projektrollen og mentalt programmere deres børn. Hvordan de kan være ærlige og velovervejede i rollen som forældre, der planlægger deres børn, holder møde om dem og evaluerer resultatet: gjorde vi det godt nok? Hvor begik vi en fejl?

Lyder det absurd? Det er det måske også, men der er selvfølgelig en mening med systemet.

Mental adfærdsregulering
Sagt kort handler den om at indpode positive forestillinger i barnet. F.eks. som forventninger, drømme eller selvopfattelser. Der serveres mange forslag med livsnære glimt til en børneverden. F.eks. den lille skolebegynder, der siger, hun er »genert« ved at skulle begynde (som 4½-årig) i skolen.

Hvad gør faderen: han ’reframer’ (restrukturerer) hendes oplevelse: hvor længe vil du være genert? Eller: hvor vil du ikke være genert? Forestillinger er nogle, som vi selv kan bearbejde. Vi skaber vores egen forestilling – og vores indstillinger. Vi styrer vores liv – og kan vælge det gode liv.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce