Tyndt. Lækkert ser det ud, men er det nok? Foto: Astrid Dalum

Tyndt. Lækkert ser det ud, men er det nok? Foto: Astrid Dalum

Faglitteratur

Fedt værk om spiseforstyrrelser er længe ventet

Den kulturelle vinkel på spiseforstyrrelser gør 'Frås og faste' til noget særligt.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Spiseforstyrrelser kan overordnet tage form som spisevægring (anoreksi), hvor personen har et forvrænget kropsbillede og synes, at hun ser for tyk ud og derfor vil tabe sig; bulimi, der egentlig betyder oksehunger – sulten som en okse eller så sulten, at hun kunne spise en okse – der viser sig ved spiseanfald eller ædeflip, der ofte efterfølges af opkastning.

Bulimikeren behøver ikke at være overvægtig, hvilket imidlertid er et kendetegn ved tvangsspisning eller Binge Eating Disorder, som det hedder, når man grovæder uden at kunne stoppe.

Spiseforstyrrelser har for alvor påkaldt sig opmærksomhed i de sidste 30 år, hvor man i stigende grad har rettet fokus mod den sunde, slanke, sexede og superkontrollerede krop.

En dansk undersøgelse fra 1996 viser principielt det samme, og her fremgår det, at 76,6 pct. af pigerne i 8.-9. klasse ønskede at tabe sig. Samme undersøgelse viser, at bl.a. slankekure udgør en stor risiko for udvikling af en egentlig spiseforstyrrelse.



Endelig viser en undersøgelse, at der fra 1979 til 1989 er sket en tredobling af førstegangsindlagte anoreksipatienter, hvilket også er en alarmerende stigning, og når man tænker på, at anoreksi er den psykiske lidelse, der har den største dødelighed, står vi over for et alvorligt problem, der ikke længere kun handler om kosmetik og signaler til omverdenen.

Vores forhold til mad og krop i den vestlige verden, hvor sulten principielt er afskaffet, er blevet noget, der ligner et stort problem.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce