Dengang.  Forfatterskolen i en yngre udgave med daværende leder Poul Borum  i centrum.
Foto: Erik Petersen (arkiv)

Dengang. Forfatterskolen i en yngre udgave med daværende leder Poul Borum i centrum.

Faglitteratur

Forfatterskolefolk er gode til at hylde sig selv i jubilæumsbog

Forfatterskolen fylder 25 år. Vi bøjer et ’hurra’ i neon og pisser et ’tillykke’ i glasuren.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

På Forfatterskolens meget ministerielle hjemmeside oplyses det i høflige blåtoner, at hverken lærere eller elever må drikke sig fulde i skoletiden.

Og i skolens 25-års jubilæumsskrift fortæller tidligere bestyrelsesformand Anne-Marie Mai, at det efter »enerverende« kamp er lykkedes at få indført en rygepolitik ’som på alle andre institutioner’.

Ikke lige den form for institutionalisering, der stod øverst på ønskelisten i 1987, dengang digteren, kritikeren og storrygeren Poul Borum fik sin skole. Institution? Det var Borum jo selv.

LÆS OGSÅ KRONIK
Den årelange kamp

Det var da også først flere år efter hans død, at Forfatterskolen blev blåstemplet, nemlig da den 2-årige uddannelse i 2004 kom på finansloven, og Kunstakademiet kammeratligt lukkede dørene op til tidssvarende klasselokaler i Peder Skrams Gade.

En slumstormertilværelse i diverse tilrøgede kælderrum var definitivt slut, ja, selv paragrafferne er undervejs blevet shinet op, så lærergruppen nu jævnligt ventileres og rektor må acceptere sin begrænsede besøgelsestid.

Tilbage er vel kun at udnævne en mælkeduks og indføre en årlig Pisa-test?

Dét er selvfølgelig at vende sagen helt og aldeles på hovedet. Fremskridtet er tydeligt for så vidt angår formalia, økonomi og indsatsen mod usundt kammerateri.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce