Feminint. To unge soldater i 1940'erne. Piger helt ned til 15 år bad om at blive sendt af sted til fronten. Kærligheden til Sovjetunionen var en stærk drivkraft.
Foto: Wikimedia Commons

Feminint. To unge soldater i 1940'erne. Piger helt ned til 15 år bad om at blive sendt af sted til fronten. Kærligheden til Sovjetunionen var en stærk drivkraft.

Faglitteratur

Et kor af hundredvis af kvindeliv er stor litterær kunst

Dette års modtager af Nobels litteraturpris, Svetlana Aleksijevitj, har transskriberet et mangestemmigt kor af kvindelige soldater til smuk prosa.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

»Efter 500 møder holdt jeg op med at tælle, glemte ansigterne, huskede kun stemmerne. I min erindring klinger et kor«.

Sådan skriver Svetlana Aleksijevitj om de år, hvor hun opsøgte sovjetiske kvindelige veteraner fra Anden Verdenskrig for at interviewe dem. Hendes bog er dette kor, et kor af stemmer, der i kortere eller længere satser fortæller deres ubærlige erindringer fra fronten, alle dele af samme historie, hver med sin egen historie.

I deres historier er der »sider, som kan sammenlignes med de bedste sider i litteraturens klassikere«, skriver Aleksijevitj. Og det er der.

Der er scenen, hvor landsbypigerne samler de forbrændte rester af deres familier i lagener og pudebetræk: »Jeg samlede min venindes familie for hende (...) Alt var sort, kun knoglerne var hvide. Og knogleasken ... Jeg lærte efterhånden at genkende den ... Den var så hvid, kridhvid ...«.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce