Skolefoto. Elever i Friedrichstal sammen med deres lærer. Hovedparten af dem, der indvandrede fra Øst- til Vestgrønland bosatte sig her og blev medlemmer af den hermhutiske menighed.
Foto: Bohlmann 1900, Unitätsarchiv der Evangelischen Brüder-Unität.

Skolefoto. Elever i Friedrichstal sammen med deres lærer. Hovedparten af dem, der indvandrede fra Øst- til Vestgrønland bosatte sig her og blev medlemmer af den hermhutiske menighed.

Faglitteratur

Bog om det oprindelige Grønland bliver reddet af smukke billeder

’Rejsen til landets ende’ lever på billedsiden, hvor læseren får glimt af menneskene bag tallene.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Det oprindelige Grønland, Grønland, inden det blev landet ’Grønland’, hvordan så det ud? Og hvem var inuitterne, inden de blev ’grønlændere’? ’Rejsen til landets ende’ løfter en lille flig af sløret. Mænd i kajakker, kvinder i konebåde mellem is og klipper og skræmte, nysgerrige børn stirrer på os på smukke fotografier taget af den herrnhutiske missionær Ernst Bohlman i 1897.

Einar Lund Jensens bog er en forkortet og populær udgave af hans videnskabelige undersøgelse af indvandringen i 1800-tallet fra Østgrønland til det sydligste Grønland, Kap Farvel: landets ende. Hele det enorme område var ekstremt tyndt befolket. Det sydlige Grønlands samlede befolkningstal steg kun fra 391 til 581 mennesker på hundrede år. Samtidig forsvandt alle indbyggere fra Grønlands flere tusind kilometer lange sydøstkyst.

Udvandring til Kap Farvel-området var svaret på sultedød, sygdomme og mord, og Einar Lund Jensen lægger ikke fingre imellem: Den oprindelige tilværelse i Østgrønland var en ubarmhjertig kamp for overlevelse. Hvis fangsten et år slog fejl, blev de svageste sat ud, (pige)børn, enker og gamle måtte dø. Østgrønlænderne levede helt afskåret fra omverdenen af indlandsisen, men de har vidst, at de mod syd kunne finde andre mennesker. Den farlige færd i konebåd syd om Kap Farvel kunne tage flere år. Det var først da de dukkede op på missionsstationen Friedrichstal og på KGH’s udsteder, at vi, de fremmede, møder dem i vores missionær- og handelsmændsoptegnelser.

Historien om Kap Farvel var et trekantsdrama mellem grønlænderne, den danske stat og de tyske missionærer. Kongelige Grønlandske Handel tjente penge på at købe skind og spæk af fangerne og ønskede derfor en spredt bosættelse og jagt over et stort område. Brødremenigheden ville frelse hedningene og ønskede koncentreret bosættelse nær missionen, så skolegang og forkyndelse blev lettere.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce