Rumforsker. Georges Perec beskæftigede sig med alt det, som ellers forekommer banalt, indlysende, trivielt. Arkivfoto: Jean Mounicq/ Roger-Viollet

Rumforsker. Georges Perec beskæftigede sig med alt det, som ellers forekommer banalt, indlysende, trivielt. Arkivfoto: Jean Mounicq/ Roger-Viollet

Faglitteratur

'Verdens rum' kombinerer en manisk trang til at rydde op med en lystfuld og sirlig kombinatorik

Man behøver ikke rejse ud i det ydre rum for at blive forundret, nej, det forunderlige findes også lige for næsen af én.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Det er ikke tilfældigt, tænker jeg, at der flere steder er en reference til Jules Verne i det tekstudvalg af den franske forfatter Georges Perec (1936-1982), der nu foreligger på dansk under titlen ’Verdens rum og andre tekster’. Men hvor Verne altid steg ned i en vulkan, begav sig ud i rummet eller rejste verden rundt, er Perecs odyssé og virke nærmere at betragte som en verdensomsejling under hverdagen. Eller: Hans tekster foretager en månelanding i hverdagens rum (en ’rumforsker’ bliver han kaldt i det glimrende efterskrift).

Bogen er en samling af en lang række tekster, der blandt består af ’Verdens rum’, hvor beskrivelserne af rum i en ekspansiv bevægelse går fra soveværelse, lejlighed, opgang, gaden, byen, landet osv. Der er også tekster som »Forsøg på at opregne den flydende og faste føde jeg nedsvælgede i løbet af nitten hundrede fireoghalvfjerds« (et katalog over (fiktive og fjollede) madopskrifter) og »Betragtninger om briller«!

Georges Perec (1936-1982) skriver med andre ord om alt det, der ikke optræder som spektakulære sensationer på formiddagsavisernes spisesedler. Ikke det sublime, men det banale. Ikke det ekstraordinære, men det ordinære, eller det infraordinære, som han selv kalder det. På den måde får de udvalgte tekster et sociologisk skær, og litteraturen bliver lige så meget en metode (til undersøgelse) som en form (til fremstilling).

Litteraturen bliver en måde at stille spørgsmål til det på, som ellers forekommer én at være banalt, trivielt, selvindlysende. Det man normalt ikke ser eller sædvanligvis ikke mærker. Så står der for eksempel: »At bebo et værelse, hvad er det? At bebo et sted, er det at gøre det til sit? Hvornår bliver et sted virkelig ens eget? Er det, når man har lagt tre par sokker i blød i en lyserød plastikbalje«. Så står der: »Sæt spørgsmålstegn ved Deres teskeer. Hvad er der under Deres tapet? Hvor mange bevægelser skal man bruge for at dreje et telefonnummer? Hvorfor?«.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce