Tom Buk-Swientys slagvare er mildt sagt blevet revet ned af hylden, inden hans butik i dag officielt åbner.

Hvad historikerne hidtil har holdt for sig selv – at Christian IX var parat til at sælge sit land til tyskerne mod at beholde sin krone – har den litterære konge af 1864 fået sagt på så klart dansk, at alle har hørt det.

LÆS OGSÅHemmeligt arkiv: Kongen tilbød Danmark til tyskerne efter 1864

Nyheden er nået helt ud til radioens P3, som har fantaseret om, hvor store biler med lav vægtafgift vi alle ville køre rundt i, hvis ikke Bismarck havde sagt nej tak.

Danskhedens sag
Men Buk-Swienty har meget mere på hylderne.

Efter en storartet bog om nederlaget på Dybbøl har han skrevet en lige så fin beretning om næste og sidste stadie i den ufattelige række af fejlgreb, som ikke bare kostede overflødige tab af liv og førlighed i 1864, men også førte til, at danske sønderjyder mod deres vilje skulle være tyske statsborgere i 56 år og blandt andet aftjene værnepligt i tyske skyttegrave under Første Verdenskrig.

Den engelske premierminister Palmerston mente, at der kun var tre, der forstod, hvad problemet gik ud på – den ene var død, den anden dement og den tredje var ham selv, »men jeg har glemt det«.

Danske skoleelever havde det cirka ligesådan i de hundrede år, hvor de blev tæppebombet med Dybbøl og alt det dér. Havde vi haft Tom Buk-Swienty som skolelærer, havde vi forstået mere.

Men vi var ikke blevet mere stolte af vores forfædre og deres måde at forsvare danskhedens sag på.

Mestre i tilbagetogt
Når man i dag står af flyveren i Sønderborg Lufthavn, møder der en et smukt syn med bølgende korn omgivet af hegn og lunde.

Her blev mindst 1.100 danske soldater dræbt eller såret til ære for en ideologi under slaget på Als 29. juni 1864. Disse milde, bløde marker er Danmarks Killing Fields.

Går man en tur langs stranden i Sottrup Skov på den anden side af Als Sund, kan man endnu se nogle furer i jorden, som er spor af de robåde, preusserne havde gemt i skoven og præcis kl. 2 om morgenen i den lyse sommernat slæbte ned til stranden. I løbet af ti minutter fik de roet 2.500 mand over til Als med dem. En lille preussisk D-dag.

Ovre på øen befandt sig de danske tropper, som var blevet slået tilbage fra Dybbøl godt to måneder tidligere.

LÆS OGSÅVi må se monstret fra Dybbøl i øjnene

På ingen tid var preusserne så langt inde på øen, at der aldrig blev tale om en egentlig front. Kun kaotiske træfninger, hvor danskerne led otte gange så store tab som tyskerne og inden aften befandt sig på vild flugt ned mod øens sydende, hvorfra de overlevende blev evakueret til Fyn.

»Det er og bliver danskernes eneste virkelige styrke i denne krig, at de mestrer tilbagetogets vanskelige kunst«, konkluderer Buk-Swienty.

Herefter var det op til Bismarck at bestemme, hvor skabet skulle stå og grænsen ligge. Han ville ikke høre tale om små to millioner flere vrede danskere inden for sine grænser, bare fordi en konge nødig ville have færre kvadratkilometer under sig.

Flere bedrifter
I bogen om Dybbøl toppede forfatterens sjældne kombination af research og fortællekunst under fremstillingen af selve slaget og dets grusomhed.

LÆS ANMELDELSEJern, blod - og dumhed

Slagtebænken på Als fremstår mere flimrende. Til gengæld viser hans mesterskab sig i fremlægningen af det mest ubegribelige i hele historien, det englænderne kaldte The Schleswig-Holstein Problem, og den besynderlige måde, det blev håndteret på.

Den maniodepressive statsminister Monrad fremstår tydeligt og nuanceret, med sine store armbevægelser og små sko. Den krigslystne stemning i København maler Buk-Swienty med et rigt stof fra fru Heibergs breve til Carl Plougs avisledere.

Han fremstiller den tiltagende forvirring i den danske regering under fredsforhandlingerne i London i tiden mellem Dybbøl og Als, så man taber kæben og får respekt for Bismarcks intelligens og tæft.

At gøre diplomati og politiske rævekager så spændende som en søndags-tv-serie er en bedrift.

Sårfeberen genopfrisket
Om ugens scoop, kongens ’landsforræderi’, får man meget mere at vide ved at læse bogen.

For eksempel om, hvor lidt folkestyre der egentlig fandtes her femten år efter demokratiets indførelse. Og hvor let den nationalliberale statsminister – der flere gange ikke vidste, om han var fyret eller fungerende – havde ved at tage kongens plan om indmeldelse i Tyskland til sig som sin egen, hvis bare mest muligt af den sydlige jord kunne beholdes.

Man lærer også meget om, hvor lidt menneskeliv betyder for militære fantaster, når bare det er de andres liv, nemlig nøjagtig lige så lidt som for jernkansler Bismarck.

Tilsammen er Tom Buk-Swientys to bøger en gave. Det er godt for immunsystemet i en militaristisk tid at få genopfrisket sårfeberen fra Dybbøl.