Kommunistiske fanger henrettes i Paris 1871. Farbelagt gravering fra en samtidig amerikansk avis. 1871. Pariserkommunen byggede blandt andet på anarkistiske og socialistiske ideer.
Foto: The Granger Collection

Kommunistiske fanger henrettes i Paris 1871. Farbelagt gravering fra en samtidig amerikansk avis. 1871. Pariserkommunen byggede blandt andet på anarkistiske og socialistiske ideer.

Faglitteratur

Bog om sort kapitel i Frankrigs historie er aktuel - og fremragende

Et engageret og velskrevet signalement af nedkæmpelsen af Pariserkommunen 1871.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Utallige film og bøger har præsenteret os for terroren i Paris i kølvandet på den franske revolution i 1789. Stakkels adelige og ret så mange borgerlige køres til guillotinen i en kærre, mens pøblen vulgært og larmende hujer og skriger, mens dens kvinder grinende strikker røde sokker og ser på.

Robespierre og hans bødler henrettede med summarisk rettergang i 1793-94 2.639 mennesker. Alt er relativt. Men ifølge den amerikanske historiker ved Yale i USA John Merriman er det bogstaveligt talt peanuts, i forhold til hvad der blev slået spontant og inhumant ihjel på en uge i 1871, nærmere bestemt fra 21. til 28. maj. Under det som er blevet kendt som nedslagtningen af Pariserkommunen.

De forfatningstro franske styrker under (real)politisk ledelse af Adolphe Thiers, militært kynisk af marshal Patrice de MacMahon slagtede uden ret og retfærdighed med egen optælling 17.000 revolutionære. Men i dag tales der om 100.000 mennesker. Uhyggelig mange kvinder og ret så mange børn. Ud over dem, der blev skudt ned på stedet eller lidt senere op ad muren med hævntørstens sorte bind for øjnene, blev mange sendt til Djævleøen ud for Fransk Guyanas kyst til langsom, men sikker død.

Thiers havde bestemt, at Genèvekonventionen fra 1864, vedtaget på grund af Krimkrigens barbari, ikke gjaldt for civile rebeller, især ikke dem, som borgerskabet kaldte for bærme eller pøbel. Eller proletariatet, sultens slavehær, som i Pariserkommunen drømte om et socialt retfærdigt samfund hvor alle nød efter behov og ydede efter evne.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Smil for helvede ...

    Engang grinede man af aarhushistorier - som den om, at der ligger p-piller i gaderne, fordi aarhusianerne ikke vil have børn i trafikken.

    Men i dag er det Smilets By, der har grund til at grine. Aarhus har byggeri på vej for 50 milliarder kroner, i international presse fremstår byen som mere trendy end København, og lørdag åbner Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

    Verdens mindste storby er blevet en vinder. Derfor sætter vi i de kommende dage maksimal fokus på Aarhus.

    'Årgang 0' er uhyggeligt godt castet

    Politikens Poptillæg:

    Ugens panel elsker tv-eksperimentet 'Årgang 0'.Serien er et portræt af nogle vidt forskellige familier, men også et portræt af Danmark, og et spejl, de fleste kan se dele af sig selv i. Politikens Poptillæg kaster et begejstret blik på tv-føljetonen om de snart 17-årige millenials.

    Vil du ha' mere Politikens Poptillæg? Find det her.

Annonce