Skår. Ikke al porcelæn ender på kaffebordet. Herover affald fra Royal Copenhagen.
Foto: SIMON HØGSBERG (arkiv)

Skår. Ikke al porcelæn ender på kaffebordet. Herover affald fra Royal Copenhagen.

Faglitteratur

En keramikers sjælevandring til Kina er fuld af forunderlige farver

Forfatteren til ’Haren med de ravgule øjne’ har været på sit livs pilgrimsfærd. Til det hvide porcelæn. Til Kina. Til Østen og Vesten.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Fra Kina, ved du nok, kommer det kejserligste porcelæn. I Jingdezhen brændte de det hvide guld i århundreder, længe før Europa fandt formlen. Venetianeren Marco Polo nåede kort før år 1300 frem til »en by ved navn Tinju«, hvor »de laver skåle af porcelæn, store og små, af umådelig skønhed«. Det var en gåde for den rejsende europæer, hvordan skønheden blev frembragt. Han så de tusindvis af ovne. Han så bjerge af lyst ler ligge i vind og vejr og mente, at det lå der i hundrede år, før det blev brugt. Men brugt hvordan? Marco Polo hjembragte de menneskeskabte og dog guddommelige genstande til Venedig, hvor porcelænet fik samme navn, som drengene råbte efter pigerne hen over kanalerne: porcellani, små grise. Ordet henviste til pigernes mest intime og mirakuløse legemsdel, og fra nu af betegnede det også Kinas mirakel. China, som porcelæn hedder på engelsk.

Først efter fire hundrede års alkymi og besættelse af porcelænets gåde fandt Europa omsider frem til formlen i begyndelsen af 1700-tallet. Men den dag i dag, når vi tager et sip af porcelænskoppen, møder læberne de læber, som venetianske piger har i deres skød.

Den britiske pottemager Edmund de Waal begynder ved den venezianske begyndelse i sin store fascinerende bog om porcelæn og om hvidhed, ’The White Road’, ’Den hvide vej’. Bogen er med undertitlens ord en slags pilgrimsfærd, og sådan skal bogen også læses, som en indre og ydre opdagelsesrejse.

De Waal er keramiker i verdensklasse, men kalder sig helst bare pottemager. For nogle år siden udgav han pludselig en bog, ’Haren med de ravgule øjne’, hvori han eftersporede en historie, som blev båret af en samling små japanske figurer, netsuker. Samlingen havde været i hans families eje, og bogen er, som læsere i 25 lande nu ved, en vidunderlig og forunderlig bog om Europas historie fra det tidlige 1800-tal til i dag, fra Odessa over Paris til Wien, og fra Marcel Proust til De Waal. ’Haren’ er skrevet i et sprog så håndgribeligt og fysisk, som kun en pottemager kan kende. ’Haren’ mærkes og føles, før den læses.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce