Da Lars Løkke Rasmussen var 33 år, udgav han sin hidtil eneste politiske bog.

Sin alder til trods var forfatteren allerede en erfaren politiker.

Han havde været formand for Venstres Ungdom og havde siddet i byrådet i Græsted-Gilleleje i tre perioder – to af dem som viceborgmester.

Han havde været medlem af Folketinget i tre år og var på vej til at erobre posten som amtsborgmester i Frederiksborg Amt.

Bogen – ’Hvis jeg bli’r gammel’ – var en hilsen fra det politiske maskinrum, hvor Lars Løkke Rasmussen allerede færdedes særdeles hjemmevant.

Et højdepunkt blandt bogens mange grafer og statistikker var en udførlig beskrivelse af den såkaldte BUM-model, der kunne anvendes til at gennemføre udlicitering i praksis.

Hvor andre unge politikere skriver sig varme med skarpe ideologiske udmeldinger eller opgør med vanetænkning i deres eget parti, skrev Lars Løkke en praktisk og teknisk gennemgang af moderne – og moderat – liberal ideologi i praksis.

Blot 11 år senere var forfatteren – som den yngste politiker i nyere tid – statsminister i Danmark. En bemærkelsesværdig bedrift af en mand, der aldrig har været den, der råbte højest i kampen om vælgerne – eller den, der talte til deres laveste instinkter.

Hvordan lod det sig gøre? Og hvad vil han med magten? De to spørgsmål har Niels Krause-Kjær sat sig for at besvare i en ny biografi.

Ualmindelig velskrevet
Niels Krause-Kjær er selv en mand med mange jern i ilden: journalist, forfatter, kommentator, radiovært og en fortid som spindoktor. Her er det heldigvis journalisten Krause-Kjær, der er gået i aktion. Biografien er ualmindelig velskrevet med fornem sans for proportioner, paradokser og politiske pointer.

Lad det derfor være sagt, at bogen varmt kan anbefales til enhver, der gerne vil kende landets statsminister lidt bedre.

Får vi så besvaret de to spørgsmål? Lykkes det for Krause-Kjær at opfylde sin egen ambition om at »fritskrabe Løkkes politiske dna«? Både-og.

Bogen fortæller grundigt og troværdigt om en mand, der altid har haft det bedst i begivenhedernes centrum – politisk og privat. Sættes han uden for indflydelse, begynder motoren at hoste. Omvendt er han svær at ryste, når motoren for alvor kører.

Vi får igen – og med mange detaljer – historien om, hvordan Løkke sætter livet på spil for det, han tror på, da han som ung rejser til Pakistan og Afghanistan.

Det ville være unfair at kalde den nye biografi for ukritisk: Råt for usødet fortælles om de perioder, hvor den rastløse Lars Løkke brugte en stor del af sine vågne timer på at indsamle bilag på stort og småt.

'Den politiske traktor'
Tilsvarende refererer Krause-Kjær loyalt de politikere, der har oplevet at blive kørt over af »den politiske traktor« fra Græsted.

Kompromisets kunst er ikke Løkkes kop te – han er i politik for at forandre og for at bestemme.

Niels Krause-Kjær inviterer i flere omgange læseren med ind i processen ved at rapportere fra de interview, han har begået.

Og hele bogens sidste kapitel er udskrift af sådan et interview med den nyudnævnte statsminister.

Kendt stof
I disse passager savner man, at Krause-Kjær benytter sin indsamlede viden til at forholde sig mindre ærbødigt og mere kritisk til hovedpersonen.

Mens der er masser af beretninger fra afgørende episoder og hemmelige møder i Lars Løkke Rasmussens unge år, bliver vi stort set ikke lukket ind bag de lukkede døre i perioden efter 2001, da Lars Løkke blev minister i Foghs første regering.

Her kommer kommentatoren og analytikeren Krause-Kjær til at stjæle billedet lidt fra journalisten Krause-Kjær.

Og dermed kommer vi til at stå tilbage uden svar på, hvad Lars Løkke egentlig tænkte og gjorde i nogle af de afgørende situationer i perioden som minister og kronprins.

En bog skal selvfølgelig ikke – alene – måles på antallet af nyheder, den genererer.

Men det havde pyntet på denne absolut hæderlige biografi, hvis den også havde fortalt os noget, vi ikke allerede har kunnet læse i aviserne.