Al Gore er politiker ’med stort P’, og hvem kan stole på en politiker?

Intet i hans formelle uddannelse har rustet ham til rollen som ’klimaekspert’.

Mit gæt er, at hovedparten af det videnskabelige samfund – ligesom jeg – ryster lidt på hovedet, når man hører hans navn i forbindelse med den offentlige klimadebat.

Hvordan kan det så være, at jeg alligevel varmt vil anbefale hans nye bog, ’Vores valg’? Det er, fordi han kender sit stof, og han skriver godt!

Al Gore har interesseret sig for klimapolitik i mange år, men han slog først for alvor sit navn fast på området i 2006 med udgivelsen af bogen og filmen ’En ubekvem sandhed’, som sikrede ham både en Oscar og Nobels Fredspris, men som også skaffede ham en solid portion fjender blandt dem, der stadig nægter at erkende, at der kan ske menneskeskabte klimaforandringer.

LÆS OGSÅ Sneen smelter på Kilimanjaro

Gore lavede nogle få faglige fodfejl i ’En ubekvem sandhed’. Disse var i virkeligheden små – og uden betydning for hans overordnende budskaber – men de blev flittigt brugt som ammunition mod Gore og hans budskaber.

En enkelt fejl
Med ’Vores valg’ har Gore åbenbart besluttet sig for, at miseren ikke skal gentages. Netop fordi det var de små fejl, som ’fældede’ (om man vil) Gores tidligere bog, satte jeg mig for at finde fejl i den nye bog.

Jeg fandt kun én: Gore udnævner Skegness i England til verdens største havvindmøllepark.

Enhver dansker ved, at den ære nu i to måneder har tilhørt den danske Horns Rev 2, men jeg tvivler på, at den slags fejl får jorden til at vakle under Gore og hans nye bog – ligesom Skegness jo var størst, da Gore afsluttede sit manus.

Bogen oser af, at Gore har sat sig ind i stoffet. I parentes kan man her tilføje, at jungletrommerne også beretter, at mange anerkendte eksperter har fået lejlighed til at gennemlæse teksten inden udgivelsen.

Da det er åbenbart, at materialet er blevet grundigt gennemgået og sammensat, kan det derfor undre, at der hverken findes fodnoter eller referencer i ’Vores valg’, men kun en minimal henvisning til, at kilderne findes på et website: www.ourchoicethebook.com (eksternt link).

CO2-neutral udgivelse
Internettet har tydeligvis inspireret Gore i sin udformning af bogen, og ’Vores valg’ minder på mange måder om et website: mange meget flotte billeder og små tekstbidder og citater, som er ideelle til at formidle bogens hovedbudskaber – også over for den mest overfladiske læser.

Penge har helt klart ikke været en begrænsning i produktionen af den enormt flotte bog, men Gore har denne gang sikret sig, at han ikke bliver udsat for den samme type kritik omkring sit eget overforbrug af ressourcer, som fulgte i kølvandet på udgivelsen af ’En ubekvem sandhed’.

Bogen er nemlig i sin produktion CO2-neutral.

Der er også en anden fordel ved bogens tiltalende og meget umiddelbare formidlingsform: Man behøver ikke at læse hele bogen for at blive klogere.

Hvert kapitel udgør en historie i sig selv, og bogen inviterer til, at man udplukker de kapitler, som umiddelbart har ens interesse.

Netop den invitation er dog måske i virkeligheden en ulempe i forhold til formidling af de store budskaber, da den sammenhæng, der er nødvendig for at forstå og håndtere klimaudfordringerne, udebliver, hvis man ikke læser hele bogen.

Fordele og ulemper ved energierne
’En ubekvem sandhed’ blev kritiseret for sit dommedagsfokus – at den påpeger et videnskabeligt dokumenteret problem, men ikke kommer med løsninger. Med ’Vores valg’ svarer Gore på den kritik.

Bogen handler kort og godt om, hvordan vores samfund, ved at ændre på valg af energikilder og adfærd, kan imødekomme klimaudfordringen.

Og brikkerne til løsningerne er stillet op på en flot og logisk måde.

Efter et kort indledende kapitel, som endnu en gang minder læseren om nødvendigheden af at reducere de menneskeskabte udledninger af CO2, følger 100 sider, der alene handler om energi, og hvor vi får den fra.

De vigtigste vedvarende energier samt a-kraft får tildelt hver deres egne kapitler, hvor Gore detaljeret gennemgår, hvordan de virker, deres nuværende bidrag til dækning af vores energibehov og deres fremtidige potentiale.

Der er intet forsøg på at Pick The Winner i ’Vores valg’. Gore gør sig umage med at forholde sig neutralt, mens han opridser både fordele og ulemper ved de forskellige teknologier.

I lyset af de forventninger, som mange – ikke mindst her i Danmark – har til biobrændsler, var det især en fornøjelse at læse den sobre og oplysende diskussion om de muligheder og begrænsninger, samt de etiske dilemmaer, der knytter sig til deres udvikling.

Befriende livtag med overbefolkning
Et kapitel forklarer om de forventninger, eksperterne har til, hvordan de nye teknologier kan kobles sammen via ’super’ eller ’smart’ grids for at opnå stabile energiforsyningssystemer.

Lande og områder, som ikke tidligere har arbejdet sammen, hvad angår udveksling af energi, bliver ifølge Gore nødt til at overveje nye samarbejdsformer – i takt med at man overgår til disse nye teknologier.

Han dedikerer et andet kapitel til en beskrivelse af de lavthængende frugter – nemlig de meget store muligheder, der er for umiddelbart at spare på vores energiforbrug.

Gore understreger, at man kan opnå den samme mængde energitjenester og dermed komfort og velstand ved at bruge meget mindre energi end i dag. Det gør vi ved at bruge energien mere effektivt, hvilket også p.t. er langt det billigste redskab, samfundet har til rådighed, for at afbøde klimaforandringerne.

Selv om energieffektiviseringer alene ikke kan resultere i en tilstrækkelig stor reduktion i CO2-udslippet til at løse hele klimaproblemet, kan de hjælpe os godt på vej, og de kan indføres stort set med det samme.

Et efterfølgende kapitel hedder ’Den sande pris på CO2’.

Ved hjælp af disse to kapitler gør Gore det klart for læseren, at energi er en form for valuta – og at der er store omkostninger forbundet med at bruge mere energi end nødvendigt for at holde hjulene i gang.

Og så tager Gore i øvrigt på befriende vis livtag med det, som der normalt ikke tales om – nemlig at hovedudfordringen ved klimaforandringen og fordeling af de tilgængelige naturressourcer blandt verdens befolkning bunder i, at vi er rigtige mange – for mange? – mennesker i forhold til de ressourcer, Jorden byder på!

En amerikansk bog
Gore har på forbilledlig vis inddraget de gode eksempler fra hele verden i sin bog. Man er som læser aldrig i tvivl om, at han primært skriver for et amerikansk publikum.

Det kan dog tilgives, da meget i øjeblikket tyder på, at netop amerikanerne har behov for information om klimaudfordringen og de reelle muligheder, som det globale samfund har til rådighed for at løse den.

At amerikanerne er de primære modtagere af hans budskaber kommer tydeligst frem i de sidste ca. 100 sider af bogen, hvor han behandler de barrierer, der forhindrer hurtige løsninger på klimaområdet.

Det er forståeligt nok, da mange af disse barrierer er kulturbetingede, men man krummer alligevel lidt tæer over den tidligere amerikanske vicepræsident, når han i bogen adskillige gange praler af alt ’det gode’, han har arbejdet for i sin politiske karriere.

Som læser får man ikke lov til at glemme, at verden ifølge Gore i dag ville have været et bedre sted, hvis han havde vundet USA’s præsidentvalg i 2000. Det kapitel, som omhandler de politiske forhindringer for fremskridt på klimaområdet, indledes f.eks. med et tosidersfoto af George Bush, som modtager en pris fra Saudi-Arabiens kong Abdullah!

I bogens afsluttende kapitel går Gore direkte efter amerikanernes følelser. En billig sæbeopera kunne ikke have gjort det bedre. Alligevel vil jeg dog varmt anbefale bogen til både danske og andre europæiske læsere.

Dygtig formidler
Som naturvidenskabelig forsker er jeg misundelig på Al Gore, hvad angår formidling.

Her har vi er en mand, der mangler enhver form for formel uddannelse inden for naturvidenskab, men som alligevel er bedre til at formidle tekniske og naturvidenskabelige emner til et bredt publikum end de fleste, der er uddannet inden for området.

Han er en enormt dygtig formidler, og – heldigvis for klimadagsordenen – har han kastet sin kærlighed over netop det spørgsmål. Det er nok ikke tilfældigt, at ’Vores valg’ udkommer nu, mens verden er i slutspurten op til COP15.

Bogen vil næppe kunne gøre en forskel, hvad angår selve forhandlingerne eller det endelige resultat af FN’s store klimatopmøde, men som bekendt: Når det regner på præsten, drypper det jo på degnen.

Udkommer i klimahøjtid
Man kan håbe, at fokus på COP15 vil øge nysgerrigheden i befolkningen generelt omkring vores muligheder for at imødekomme klimaudfordringen.

’Vores valg’ er skrevet med henblik på at tilfredsstille den nysgerrighed.

Den præsenterer på en let og fordøjelig måde den information, som verdens borgere behøver for at forstå og bidrage til de beslutninger, som samfundet står over for i forbindelse med håndteringen af de menneskeskabte klimaforandringer.

Samtidigt viser dog ’Vores valg’ med al ønskelig tydelighed, at Al Gore fortsat er en politiker ’med stort P’.

Og netop derfor skal der trækkes på stjernekontoen – de beslutninger, som samfundet står over for i forbindelse med klimaudfordringen, er så vigtige, at de hverken kan eller bør ejes af en bestemt partifarve.

Blå bog Al Gore
Albert Arnold Gore, Jr., født i 1948. Amerikansk politiker, erhvervsmand og miljøforkæmper. Uddannet fra Harvard University indenfor jura.

Som demokratisk politiker vicepræsident i 1993-2001 i Clinton-regeringen. Stillede op som præsidentkandidat i 2000 men tabte valget til George W. Bush.

Forfatter til flere bøger. Indenfor miljø- og klimaområdet har han udgivet: 'Earth in the Balance', 1992 (da: 'Jorden i balance', 1993).

I 2006 lanceres bogen og filmen 'An Inconvenient Truth', 2006 (da: 'En ubekvem sandhed', 2007). Filmversion fik i 2007 en Oscar for bedste dokumentarfilm.

Gore er med til at realisere klimakoncerten 'Live Earth', der foregår 07.07.07. Der er koncerter på syv kontinenter, og de transmitteres til 132 lande.

Modtog Nobels Fredspris i 2007 sammen med IPCC, FN's klimapanel.

'Our Choice. A Plan to Solve the Climate Crisis' er Gores nyeste bog, der netop er udkommet. Bogen udkommer på dansk 21. november.

Research: Politikens Bibliotek