Flådefartøjer, der går ned med mand og mus. Skibe der forsvinder, uden at det nogen sinde bliver opklaret, om det var et isbjerg eller et af de forræderiske skær, som flåede skibsbunden op og drev besætning og passagerer ned i den iskolde død.

Eller var det den frygtede grønlandsstorm ’Sydost’, der piskede vandet op til et inferno af skum og vandstøv, som ramte de ulykkelige på havet?

Pensioneret kaptajnløjtnant Per Herholdt Jensen fortæller på sin helt egen underspillede måde en stribe dramatiske historier om, hvordan besætningerne på den danske flådes ’små’ inspektionskuttere og inspektionsskibe siden 1932 har udført deres vanskelige job med fiskerinspektion, søredning og suverænitetshævdelse i verdens farligste farvand: Det is- og stormfyldte hav omkring Grønland.
Med titlen ’Grønlandssejlerne. Flådens inspektionskuttere og inspektionsfartøjer’ har forfatteren valgt den vel nok mest nørdede titel på et bog, man kan forestille sig.

Men overvinder man den kedelige titel og springer over nogle af de lidt for detaljerede tekniske beretninger om de enkelte flådefartøjer, venter der læseren en stor oplevelse og et spændende stykke danmarks- og grønlandshistorie.

Og når sidste side lukkes ved man som læser i tilgift, hvad ’storis’ ’sørøg’ og ’overisning’ er for nogle farlige størrelser.

God historiefortæller
Per Herholdt Jensen har selv sejlet med inspektionskutterne og er tydeligvis sømand med udtalt kærlighed for livet til søs og de smukke gamle flådefartøjer.

Men han er også en god historiefortæller, der elegant trækker tråde helt tilbage til dengang i 1736 hvor fregatten ’Blaa Heyren’ blev sendt til de grønlandske farvande for at stoppe de aggressive hollandske hvalfangere og deres handel med grønlænderne.

Den kamp om overherredømmet i Grønland vandt vi, og siden da har vores flåde hersket over havet i Grønland, med naturen som mægtigste modstander.

For det koster liv at sejle deroppe. Katastrofen, da den Kongelige Grønlandske Handels nye flagskib Hans Hedtoft i 1959 stødte på et isbjerg og sank syd for Kap Favel i orkanagtigt vejr, var blandt meget andet en påmindelse om, at der i hvert fald ikke dengang var store redningsskibe at sætte ind på Grønland, når større civile skibe kom i nød langt fra land.

'Knud Rasmussen-klassen'
I dag er flådens små inspektionskuttere i stort omfang afløst af nogle få langt større og mere robuste og veludrustede inspektionsskibe. Men om de moderne skibe af ’Knud Rasmussen-klassen’ er tilstrækkelige til at løse fremtidens redningsopgaver, vides ikke.

De to flådeofficerer, som skriver forordet til Per Herholdt Jensens bog, bruger i hvert fald lejligheden til at advare om, at klimaændringerne ikke alene er ved at smelte isen og åbne Grønland for øget mine- og olieefterforskning.

For mens Danmark, Canada og Rusland strides om, hvorvidt Nordpolen geologisk set hænger sammen med Grønland eller ej, strømmer turisterne til Arktis og Grønland i mere eller mindre velegnede krydstogtskibe. Sker der et forlis med et af de skibe, må man bede til, at et at flådens nye store inspektionsskibe er i nærheden.