Det er en uhyggeligt aktuel bog om en rå verden, som den prisbelønnede amerikanske New York Times-reporter Peter Maass netop nu har fået udgivet i en fin dansk oversættelse. For netop i disse dage frygter amerikanerne, som lever ud til Den Mexicanske Golf, for fiskenes, dyrenes og fuglenes liv - ja, for hele deres fremtid.

Vi taler naturligvis om råolien, det klæbrige stads, som nu i ugevis er strømmet op fra havbunden ved den forliste BP-olieplatform. Mens vi dagligt ser tv-billederne af tilsølede fugle, delfi-ner og fiskere, der ikke må fiske, kommer bogen, der rejser spørgsmålet: Er vi blevet for afhængige af olien - er omkostningerne ved olieudvinding alt, alt for høje?

LÆS ARTIKELEkspert: Olieudslip kan ødelægge dyreliv i Europa

For indbyggerne i Louisiana er svaret klart, fordi millioner af liter råolie lige nu truer med at forpeste deres liv og nærmiljø. For Peter Maass , som har rejst i snart sagt ethvert olierigt land i Mellemøsten, Asien, Sydamerika og Afrika for at fortælle om en verden, der lever og dør med olien, er svaret ikke helt så entydigt.

Undervurderede konsekvenser
For olien er vitterligt et af den moderne verdens vigtigste fundamenter, og det er svært at forestille sig vores verden helt uden olien. Men når man lægger bogen fra sig, står det klart, at de negative sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af olieproduktionen er groft undervurderede.

Specielt når olien hentes op blandt de fattige i den tredje verden. Indtil oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf havde de fleste af os nok lullet os ind i en overbevisning om, at olien som regel bliver produceret under rimelige forhold.

Det gør olien ikke. Korruption, magtbegær, miljøkatastrofer, politisk undertrykkelse og krig følger med den strømmende olie på dens vej til os oliehungrende vesterlændinge. Hvis man skal tro Peter Maass, som ganske overbevisende tager os med på en fabelagtig rejse gennem olierige lande som Irak, Iran, Nigeria, Iran og Ækvatorialguinea.

Alle lande, som har enorme olierigdomme, og alle lande, hvor olien totalt dominerer økonomien og sjældent gør nogen lykkelige.

Skrækeksemplet over dem alle
Nigeria er skrækeksemplet over dem alle, men langtfra det eneste. Da Shells geologer fandt olie i Nigeria, havde landet en voksende industrisektor og en sund landbrugsøkonomi. Fremtiden tegnede i 1960 lys for den nye selvstændige nation, og Shell gav nigerianerne indtryk af, at de opdagede olierigdomme sikrede dem en endnu mere strålende fremtid.

Sådan gik det ikke. Nigeria, som i dag er verdens ottende største olieeksportør, har tjent over 400 milliarder dollar på olien igennem de seneste årtier. Alligevel må 90 procent af befolkningen leve for under to dollar om dagen, og hvert femte barn dør, inden det er blevet fem år gammelt.

De enorme rigdomme er ikke sivet ned til den almindelige nigerianer, men tværtimod suget op af den ene procent af befolkningen, som kalder sig generaler, politikere, bureaukrater, embeds-og mellemmænd - samt naturligvis af olieselskaberne.

En skidt smag i munden
Mest rystende er det næsten, at Nigerdeltaet, som er et af verdens største og biologisk set rigeste og mest fascinerende vådområder, visse steder mest af alt ligner helvede på jorden. Udelukkende på grund af olieforurening og de borgerkrige, som er fulgt i kølvandet på oliepengene.

Når vi rejser med Peter Maass på fladbundede kanoer gennem et ødelagt Nigerdelta og støder på en lokal fisker, som på to dage blot har fanget en håndfuld små karper, som slet ikke er nok til at mætte en sulten familie - i et af verdens biologisk set rigeste områder - får man en lidt skidt smag i munden, når man et par timer senere står nede ved benzinstationen for at fylde tanken op.

Det er en barsk, men også fascinerende, velresearchet og velskrevet bog, som ligger og venter på et forhåbentlig stort publikum.