Annonce
Annonce
Bøger

Daniel Clowes: Jeg ser altid på det Amerika, der er foran mig

Det tog tegneseriekunstneren Daniel Clowes fem år at skrive og tegne sit nye værk 'Patience’, som får fem hjerter i Politiken.

Patience’ er mit klart mest omfangsrige værk til dato. Jeg har arbejdet på den i 5 år, så det har været en ordentlig omgang«, siger Daniel Clowes på telefonen fra Oakland.

Det er en ret vild blanding af hård socialrealisme, sci-fi og pop art?

»Ja, der er gang i mange ting samtidig. Men man går i gang med at filtrere det hele og håber, det finder sammen. Farverne er klart inspireret af 70’erne. Det er på en eller anden måde der, jeg altid ender«.

LÆS OGSÅ Tegneseriekunstner: Vi mangler ord for de nye tegneserier

»Jeg havde dette her billede af en fyr ved navn Jack, der var som en elefant i en glasbutik. Som bare ikke kunne lade være med at ødelægge alting. Jeg så ham for mig engang i fremtiden, og jeg så ham som en fyr, der uforklarligt i forskellige skikkelser blev ved med at dukke op i en kvindes liv. Langsomt faldt brikkerne på plads«.

Forældrene havde travlt med alt muligt andet end at være forældre. For mig var 70?erne mere Manson-familie end peace & love!

Daniel Clowes

At arbejde med tidsrejser i narrativer er altid en udfordring?

»Tal ikke om det! Det var et puslespil, hvor det tog mig to stive år at få brikkerne til at passe sammen. Men uanset om det handler om tidsrejser eller noget andet, gælder det om at være tro mod de regler, man har opstillet. Jeg synes, man i mange science fiction-film pludselig blæser på det hele. Det kan jeg ikke holde ud«.

’Patience’ er sci-fi, men handler nok så meget om, hvor svært det i USA er at bryde den sociale arv?

»Jeg ser altid på det Amerika, der er foran mig. Men jeg prøver på ikke at overtydeliggøre det«.

Angst for fremtiden synes mere end nogensinde at være fast inventar i genren?

»Verden er pludselig blevet meget kompliceret, og vi er blevet mere bevidste om meget af det, der foregår. Vi er omgivet af et uhåndterligt kaos, som vi skal finde ud af at leve i. Det tror jeg ikke vil ændre sig foreløbig«.

LÆS OGSÅ Ny tegneserie er original, nostalgisk og har eksistentielle undertoner

Hvad er det ved 70’erne, som bliver ved med at inspirere dig?

»Det var en tid, hvor alting var i opbrud. Ret utrygt for et barn. Forældrene havde travlt med alt muligt andet end at være forældre. For mig var 70’erne mere Manson-familie end peace & love!«.

Hvad er den følelsesmæssige kerne i dit værk?

»Kærlighed, som udvikler sig til besættelse«.

Forskellen på din generation af graphic novel-kunstnere og den nye?

»Dengang var man ikke synderlig optaget af tegneserier. Vi var ikke særlig mange. Siden er det jo nærmest eksploderet. Da jeg begyndte i 80’erne, var der ingen kvinder. Hvad der er sket på dét punkt, er helt ufatteligt«.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Længe ventet grafisk roman blander tidsrejser, mordgåde og romantik

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce