Annonce
Annonce
Bøger

Amerikansk krimidronning føler sig for evigt som lillesøster

Karin Slaughter er god for 30 millioner solgte bøger. Men det er stadig hendes storesøster, der bestemmer.

Annonce

Blå bog

Karin Slaughter

Amerikansk krimiforfatter.

Født 6. januar 1971 i Newton County, Georgia. Uddannet fra Georgia State University.

Karin Slaughter debuterede i 2001 med ’Blindsighted’ (da. ’Mord for øje’, 2002) og har siden skrevet en række krimier. På dansk er der bl.a. kommet ’Mørk treenighed’ (2007), ’Bortført’ (2008), ’Vantro’ (2009), ’Genesis’ (2010), ’Hvid død’ (2010), ’Brudt’ (2011) og ’Hævntørst’ (2014). Hun er aktuel med krimien ’De smukkeste’ (2016). Hendes bøger er oversat til 25 sprog og har solgt over 30 millioner eksemplarer på verdensplan.

En gang lillesøster, altid lillesøster. Karin Slaughter ved det, hun er selv en, og den erfaring tog hun med sig, da hun skrev ’De smukkeste’.

Den psykologiske thriller, som er kommet på dansk i år, handler om to voksne søstre, Lydia og Claire, der forsøger at opklare, hvorfor deres fælles søster forsvandt som teenager efter en festlig nat for længe siden.

Karin Slaughters bøger er umiskendeligt amerikanske: Måden personerne taler til hinanden på, stemningen, moralen, og i denne roman også i den lidt sentimentale bryllupsfantasi til slut.

Kan hun mærke forskel på sine amerikanske og europæiske læsere?

»Tro det eller ej, der er ikke den store forskel. Nogle er mere reserverede end andre, og nogle er mere ’på’ (ja, jeg taler om dig, hollandske dame i Amsterdam, som altid har kage med til mig). For mig er den største forskel egentlig europæernes charmerende accenter«, svarer hun på mail, inden hun lander i København tæt på Bøgers deadline.

USA er ikke Nordkorea, men ...

’De smukkeste’ har familien som centrum, og det er for en gangs skyld de efterladtes historie, hun vil fortælle. Dermed tager Karin Slaughter også en pause fra sine sædvanlige politifolk.

»Når jeg skriver en Will Trent og Sara Linton-bog, er udfordringen efterhånden at finde på noget nyt at sige om dem på en troværdig måde. Jeg kan jo ikke pludselig lade dem være involveret i noget, som går imod, hvad jeg tidligere har skrevet om dem. Men her måtte jeg selv lære helt nye personer at kende. Opklaringsarbejdet blev også anderledes, for når man skriver fra en politimands synspunkt, kan man lade ham interviewe vidner og efterprøve spor. Det kan civile ikke, så jeg måtte opfinde måder, hvorpå Lydia og Claire kunne opklare ting, uden at de fremstod som ’to rå tøser, der opklarer en forbrydelse’«.

LÆS OGSÅ Slaughter leverer klarsynet feministisk thriller

I en scene, hvor søstrene sidder i den enes Tesla og ser tv-nyheder, finder de en ucensureret version, hvor en mor, Eleanor Kilpatrick, fortæller den sande historie om sin datters skamfering.

Er nyhedsudsendelser censureret i USA?

»USA er jo ikke Nordkorea. Men de amerikanske tv-stationer har en tendens til enten at overdrive eller underdrive. Med Eleanor Kilpatrick ville jeg vise, hvordan medierne er villige til at give en ramt familie en platform, men kun hvis de siger noget pænt og nydeligt. Da familien viser deres ægte fortvivlelse, og en smerte, der er grim, redigerer tv det ud. Det handler ikke om censur, men om medier, der udelukkende fokuserer på, hvad de finder rørende eller værdifuldt, uanset hvad der er bedst for det publikum, de servicerer«.

Hun er selv lillesøster, har det påvirket romanen?

»Det har det, og jeg identificerer mig mest med Claire, fordi jeg også er den yngste i min familie. Forleden kom min storesøster på besøg, og jeg sagde sådan lidt ud i luften, at jeg var sulten, og straks gik hun i gang med at trylle noget frem. Jeg sad der i mit køkken, mens hun skramlede gennem mine skabe for at smøre mig en sandwich, og kom til at tænke på, at lige meget hvor voksen man bliver, så beholder vi vores placering i familien. I min roman er det også helt naturligt storesøsteren, der sætter sig ved rattet, når de skal køre nogen steder«.

Krimier er gået fra at være hvem-gjorde-det-historier til hvordan-gjorde-han-det-mareridt.

Hvorfor denne eskalering af vold?

»Jeg tror ikke, at læserne forlanger mere vold, men de efterspørger detaljer. Krimier handler om stadig flere typer af kriminalitet, det har gjort læserne mere vidende, mere sofistikerede, og kravet om større detaljerigdom er en naturlig udvikling. I dag lader krimilæsere sig ikke spise af med, at der er sket en forbrydelse, og nu begynder historien. Man er nødt til at give dem et 360-graders overblik, så de føler sig overbeviste og interesserede. Folk har altid været optaget af forbrydelser, det er der ikke noget nyt i. Men læserne forstår forbrydelsens topografi bedre end nogensinde, så de forventer en rigere oplevelse«.

Adopter et bibliotek

Ud over sine krimier, som hun altid skriver i pyjamas, har Karin Slaughter en anden kernesag: biblioteker. Og den udvikling, der øjensynlig er den samme i USA som i Danmark, at bøgerne ryger ud til fordel for andre, mere borgerservicerelaterede tjenester.

Derfor har hun stiftet bevægelsen Save the Libraries, for uden biblioteker var hun næppe selv blevet forfatter.

Hver lørdag satte hendes mor sine børn af ved det lokale bibliotek, og under strenge ordrer om at opføre sig ordentligt fik søstrene lov til at gå hylderne igennem og låne, hvad de ville. Det minde og den indflydelse betyder meget for hende i dag.

»Jeg kan slet ikke forestille mig en verden uden traditionelle biblioteker. For uden gratis og åben adgang til bøger og læsning kan vi lige så godt blive hjemme. Save the Libraries er en fond, som jeg stiftede for at rejse penge og opmærksomhed om biblioteker. Jeg opfordrer også alle de forfattere, jeg kender, til at adoptere deres lokale bibliotek og gøre alt, hvad de kan for at hjælpe. Jeg tror ikke, der er en eneste af de forfattere, jeg kender, som ikke begyndte deres karriere på biblioteket. At gå på biblioteket og finde bøger at læse, gjorde, at de, og jeg, overhovedet begyndte at skrive selv«.

Redaktionen anbefaler

Knaldhård krimiforfatter er i fin og blodig form

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce