I begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden. Jorden var først en formløs masse.

Guds Ånd svævede over de mørke vande.

Så sagde Gud: »Lad der blive lys!«. Og der blev lys. ZZZAAAPPPP!!«.

Jo, den første mangaudgave af Bibelen har samme plot som den litterære originaludgave, men i en 200-siders tegnet pocketudgave er det klart, at en del detaljer bliver zappet bort og erstattet af mere tegneserieagtige udtryk – og selvfølgelig af tegninger.

Planen var punket åbenbaring
Manga er samlebetegnelsen for den moderne japanske tegneseriestil, men manden bag ’Manga Biblen’ er en englænder med nigerianske rødder.

Ajibayo Akinsiku med kunstnernavnet Siku er født i Leicester, men tog sin uddannelse hjemme i Nigeria.

Det vestafrikanske land med den store kristne befolkning.

»Oprindelig var planen, at vi ville lave Johannes’ åbenbaring i en punket engelsk tegneserieudgave«, fortæller Siku.

At lave noget fra Bibelen som tegneserie til en generation, der kun nødig læser ’rigtige’ bøger, men er visuelt vældig kvik i opfattelsen, er oplagt.

Nej fra forlag
Et stort amerikansk forlag tyggede da også på ideen i to år, inden det takkede nej.

Derefter prøvede Siku det engelske forlag Hodder & Stoughton, der normalt ikke udgiver tegneserier, men foretrækker pulp fiktion.

Forlagsredaktøren viste sig at være en fan af Sikus tegneserier om ’Judge Dredd’, men var ikke en fan af ideen om at lave ’Johannes’ åbenbaring’.

Det var for snævert. Efter en kort tænkepause tonede løsningen frem:

Hvorfor laver vi simpelthen ikke en hel Manga Bibel?

»Nu blev det så altså noget andet, end vi oprindelig havde forestillet os, men den blev stadig meget engelsk i stilen. Hverken amerikanerne eller europæerne ville have kunnet gøre det. Vi har i England en særlig punkagtig stil, der er slagkraftig, aggressiv og nærgående«, siger Siku ikke uden stolthed.

Betingelserne
Han har i 1990’erne tjent sine tegneseriesporer i det engelske sci-fi- og fantasy-tegneseriemagasin 2000 A.D., hvor især hans bud på ’Judge Dredd’ vakte opsigt.

Han skulle få god brug for sine erfaringer og sit ry som en af Storbritanniens mest talentfulde unge tegnere.

For sammen med ideen om at lave ’Manga Biblen’ kom også betingelserne:

Den skulle være på 200 sider, så den kunne læses i ét hug. Og, åh ja, så var der også lige det med tiden, tilføjede forlagsredaktøren.

Marvelmetoden
Det Nye Testamente skulle være færdig to måneder senere. Kunne Siku klare det? Hvis ikke så forlaget sig nødsaget til at afblæse aftalen.

»Ja. Selvfølgelig kan jeg det, svarede jeg«, skraldgriner Siku, der, selv når han ler højt, gør det på en måde, så man kan høre hans sirlige engelske diktion.

Metoden, han valgte, var inspireret af Stan Lee fra Marvel Comics.

Lees metode var at skrive en synopsis af historien på ét A4-ark.

Ud fra dette lavede tegnerne måske 40 sider. Som Lee så bagefter satte ord på.

Ordløst storyboard
Tilsvarende tyrede Siku sig først igennem Bibelen, som han som kristen og teologisk interesseret kendte ganske udmærket i forvejen.

Hvorpå han lavede storyboard over hele molevitten uden et eneste ord.

Og så blev der ellers tegnet og sat ord på i strakt galop af Siku og hans bror, tekstforfatteren Akin Akinsiku. Forbløffende nok nåede de det før deadline.

»Evangelierne, pyha!«
Men var Siku ikke nervøs over at skulle takle så hellige ord på så hovedkulds og halsbrækkende en måde?

»Nej!«, griner Siku igen.

»Jeg har flittigt læst i Bibelen, siden jeg var 11 år, og hvor mange år siden dét er, vil jeg altså ikke ud med«, tilføjer han koket.

»Men jeg har studeret teologi i tre år, så jeg vidste udmærket godt, hvad Bibelen var for en størrelse, og hvordan jeg skulle nærme mig den. Der var tekster, der skræmte mig på forhånd. De fire evangelier, som er ens og alligevel ikke er ens, pyha! Historierne fra det babyloniske eksil er svære, men i de fleste tilfælde vidste vi ret instinktivt, hvad der var det rigtige at gøre«, fortæller Siku.

Jobs bog
Han ondulerer ganske imponerende den gådefulde og teologisk udfordrende Jobs bog på én side.

Uden den karakteristiske poetiske dialog, men i stedet formet som en profeti med hjælp fra blandt andet en atombombe.

»Udgangspunktet var, at vi ikke skulle prædike, men fra starten fortælle historier, som fangede opmærksomheden. Når man ved noget om, hvordan man bedst fortæller historier, er det ofte, som om historierne næsten fortæller sig selv, når man nærmer sig stoffet. Så når jeg skal fortælle om Jesus, så starter jeg med de myrdede drengebørn og ikke med lille Jesus, der ligger i krybben. Jeg begynder ikke med De Tre Viise Mænd, men med et brag! Så bliver folk indfanget af historien«.

De grimme ting
»Når jeg som barn læste kristne tegneserier, så virkede de ligesom aldrig virkelige. De forekom helt fjernet fra menneskelig erfaring. Alle var så venlige, smukke og velopdragne. De rakte aldrig ud efter instinkterne og følelserne. Jeg fik altid at vide, at jeg ikke skulle tegne dæmoner og uhyrer og ikke lytte til ’slem’ musik eller læse ’slemme’ tegneserier«, fortæller Siku.

»Men den holdning er i mine øjne i modstrid med, hvad det vil sige at være et menneske. Menneskelig erfaring inkluderer både det smukke og det grimme, både det himmelske og det afskyelige. Men kristne bøger havde en tendens til at ignorere alt det ved tilværelsen, der var grimt, rodet og følelsesladet«.

På tegningerne i kristne tryksager så personerne altid ud, som om de lige var blevet hentet på det lokale renseri. Og den slags ser børn og unge lige igennem i vore dage, mener Siku.

På spørgsmålet om, hvorvidt han primært har lavet ’Manga Biblen’ som kunstner eller som kristen, svarer han:

»Da jeg var yngre, holdt jeg min tro og kunst adskilte. Men efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg indset, at der ikke er nogen forskel«, siger den Herrens mangamand.

Den filmiske manga
»I manga fortæller man filmisk. Man er jo på en måde nødt til at komprimere helt vildt for at få Bibelen til at være på 200 sider. Men hvor man i europæiske tegneserier typisk komprimerer, så man kan fortælle en historie på 30 sider, så er manga tværtimod en dekompression. Der bruger man 100 sider i stedet for 30. Det betyder, at tempoet bliver langsommere, at det er mere som at se en film. Dekompression er mangaens arbejdsetik, men vi måtte jo så altså finde en måde at afbalancere tingene«, siger Siku om arbejdet med at omsætte den bibelske mursten til en beskeden tegnebog.

Blandt løsningerne fremhæver han historien om Jonas i hvalfiskens bug, som han valgte at lave som en komedie på to sider.

Næsten som en slags slapstick, siger han og synes, at det virker. Værre var det med historien om kong David, som han føler burde være en lang historie. Der var bare ikke plads til det.

Fravalg
I det hele taget fornemmer man, at de svære fravalg var den hårdeste nød at knække for Siku og hans bror.

»Jeg ville gerne have haft flere kvindelige personer med. Jeg ville godt have haft Esters bog med. Den ville jeg gerne have brugt 16-20 sider på, men nu måtte jeg helt droppe den. Det var hårdt«, sukker han.

Historier uden noget indlysende narrativt element blev helt naturligt ofret på mangaens alter. Men Siku glæder sig samtidig over alt det, der trods alt blev plads til.

Succesen breder sig
Undervejs skænkede han ikke de didaktiske eller pædagogiske elementer mange tanker. Det er tegneseriens look og tegningernes ærlighed snarere end fortællingerne, der i første omgang har lokket de unge læsere til i store mængder.

’Manga Biblen’ er nemlig blevet en succes.

Ikke kun blandt unge læsere, men også blandt ældre. Et amerikansk førsteoplag på 50.000 eksemplarer er blevet revet væk på en måned. Noget tilsvarende er sket i blandt andet Brasilien og Sydkorea.

Også i det overvejende muslimske Indonesien er den udkommet og nu altså også i Danmark, hvor Bibelen er en gammel kending, mens manga er en relativ nykomling.

Gode historier bliver lærerige af sig selv
»Gode historier har det med at blive lærerige helt af sig selv. Det er svært at skrive en historie, uden at den rummer en struktur, der i sig har en form for morale«, mener Siku.

»I hvert fald hvis det er en god historie«.

Og uanset i hvilken grad man måtte tro eller ikke tro på Bibelens fortællinger som den rene, skinbarlige sandhed, så er det svært at benægte, at den er fuld af forrygende gode historier.

Konger og kæmper, mirakler, tummel, ildsøjler og våbengny!

Hvis ikke dét skulle kunne blive til en god gang religiøs ramasjang i hænderne på en tegner som Siku, så står verden ikke længere. Og det gør den jo indtil videre på trods af alle åbenbaringer med og uden tegneserie.