Annonce
Annonce
Annonce
Bøger

Rockens registrant

Jan Sneum havde forsvoret, at han nogensinde igen skulle udgive et nyt rockleksikon. Men i dag udkommer et rockleksikon, der slår alle nordiske rekorder i grundighed og omfang.

Gem til liste

fakta

Det nye rockleksikon
* Cirka 2.500 beskrivelser af rock-, pop- og electronicanavne fra hele verden på 1.656 sider.
* Bogen listefører cirka 10.000 plader med plademærke og katalognumre.
* Et komplet register bag i bogen rummer cirka 30.000 navne.
* Dermed er det den største samling af fakta om rockmusik, der nogensinde er udgivet i Norden.
* Jan Sneum, Jørgen Bennetzen og Jan Poulsen har skrevet 60 procent af bogens artikler.
* Resten fordeler sig på 24 skribenter. Udgivelsen markerer både rockmusikkens første 50 år og 30-året for udgivelsen af det første rockleksikon fra Politikens Forlag.
Sneums dårskab. Det kalder de den kærligt bag hans ryg. Den nye udgave af Politikens Store Rockleksikon.

En kleppert af en bog, der giver både Bibel og indtil flere telefonbøger kamp til stregen.

Rockmusikkens 50-årige historie registreret ved hjælp af lige dele myreflid, flueknepperi og hestearbejde.

Båltale i sommernatten
Samt en god portion entusiasme fra redaktøren Jan Sneum, der ellers efter sidste udgave i 1995 svor højt og helligt, at nu var det sidste gang, han havde underkastet sig selv dette minutiøse selvpineri i rockmusikkens profane navn.

Han gjorde det oven i købet som et ritual i form af en båltale i sommernatten.

Men det går sjældent, som præsten prædiker. Ej heller i rockmusikkens hoftevrikkende haller.

Forkærlighed for outsidere
»Jeg er nok nogle gange lidt naiv. Jeg glemmer helt, hvor slemt det er«, siger Jan Sneum. »Lidt efter kommer alligevel lysten til at pille. Pille ved det stof, jeg har pillet ved i 30 år«.

I slutspurten på 18 måneder var der ikke én dag eller aften, hvor han ikke sad og rodede med at skrive, ajourføre eller redigere i den monumentale registrant over rockmusikkens historie.

»Der er jo en stor tilfredsstillelse ved at prøve at få styr på det. Ved at få sorteret mangfoldigheden og puttet den ned i skufferne«, fortæller den tidligere skolelærer og efterhånden sølvhårede rocknørd fra Danmarks Radio, der udmærket godt kan få øje på selvmodsigelsen i rollen som pertentlig listefører for den rebelske og ustyrlige rock'n'roll.

Især da når man som Sneum i en menneskealder ufortrødent har fastholdt sin stædige forkærlighed for rockmusikkens outsidere. Sin entusiasme for sære performancekunstnere, udknaldede finske læderrockere og islandske særlinge.

Offer for en samler
»Jeg er klart offer for en samler«, indrømmer Sneum. Han er således begyndt at købe vinylplader igen. Men der er mange, der samler på plader. Der er mange, som ikke holder op med at gå til rockkoncerter, uanset hvor midaldrende de bliver. Men der er ikke så mange, der bliver ved med at samle på plademærker og registreringsnumre, som små drenge samler på nummerplader.

»Det går helt tilbage til dengang, jeg sad hjemme på barndomsværelset og hørte Radio Luxemburg ved nattetide. Så måtte jeg lige have små stykker papir frem og skrive ned, hvad det var for en sang, og hvad det var for en kunstner«.

»Lysten til at registrere, hvad jeg havde hørt og set, kom meget tidligt. Jeg ville falde igennem i enhver quiz, men jeg kan godt lide, at jeg har styr på det, når jeg har brug for det. At lave en registrant - jeg har hørt det, jeg har set det, jeg har været der«.

Generationer af unge radiolyttere kender Jan Sneum som den ukuelige promotor for rockmusikkens mere særegne egenskaber. Men i begyndelsen var det faktisk jazzen, der havde hans udelte interesse. Det var først, da The Who i 1965 indrullerede ham i 'My Generation', at han skiftede spor. »Det var lige mig, og det var lige nu«, husker han.

Talentfuld galskab
Rock'n'roll var ikke længere noget eksotisk amerikansk noget spillet af sorte musikere. Det var musik spillet i London af unge hvide fyre, der lignede ham selv. The Who havde også en æstetisk dimension, der tændte den unge Jan. De havde Union Jack-jakker. De turde noget. De smadrede guitarer.

De foregreb på en måde den punkmusik, der ti år senere skulle blive Jan Sneums genfødsel som rockentusiast. Hvor mange af hans jævnaldrende meldte pas, da punk og new wave kom til, meldte Jan Sneum sig, dobbelt så gammel som de unge med hanekam og pærepunk på patterne, under fanerne. Der har han været lige siden. Altid parat til at lodde den seneste talentfulde galskab.

Det ekstreme
»Jeg kan stadigvæk godt lide det, der er lidt ekstremt«, siger den alternative rockmusiks bogholder, der dog understreger, at han personlig lytter til mange forskellige slags musik. Både klassisk og arabisk musik. Han har rejst i hælene på raï-musikere som Khaled og Cheb Mami. Artikler skriver han gerne til tonerne af Monk og Coltrane.

Men den musik, Sneum har fundet mest interessant, har ikke altid været i lige høj kurs. Der har været perioder, hvor rockmusikken har skrantet. Så har Sneum søgt nye græsgange. F.eks. i Finland, hvor han fandt en frodig og anarkistisk rockscene med vild skovpunk, på et tidspunkt hvor hele verden ellers tilsyneladende var optaget af at lytte til letmetal med puddelhår.

»At få et nyt kick, at få en ny variation over begrebet rock, har været som at komme i paradis. Rockmusikken er måske død i den skikkelse, den havde engang, men til gengæld er fænomenet bare blevet meget større. Der er frit valg på alle hylder, og man kan bare dykke ned, hvor man har lyst til«.

Fra at være et stort set eksklusivt amerikansk og engelsk anliggende er rockmusikken blevet global og opsplittet i talløse genrer. Dengang ville man ikke have drømt om, at en islandsk kunstner som Björk ville få så central en betydning, hævder Jan Sneum.

Grim
Det er en 'grim' bog. Tætskrevne sider. Tyndt papir. Uden en eneste formildende illustration. Og det er helt bevidst.

»Vi har diskuteret, om vi skulle lave en lækker bog. Men der har jeg været stædig. Jeg har ønsket masser af informationer, som man stadigvæk kunne holde til en fair pris. Det skulle ikke være en ny nationalencyklopædi. Vi har både tilført mange nye og gamle navne. Selvfølgelig er der ting, der mangler«.

»Selv i Guinness' ottebindsværk er der ting, man leder forgæves efter. Men vi er meget fokuserede på informationsmængden. Det faktuelle niveau skulle være i orden. Diskografierne skal være så komplette som muligt. Der skal være originalt plademærke og udgivelsesmåned, -år og så videre og så videre. Det er jo nogle grimme odds at give sig selv«.

»Vi kunne have skrevet »... og så lavede han en hulens masse plader«. Men det gjorde vi ikke, og det har været tungt«, siger Sneum, der dog understreger, at man har ladet sig inspirere af de mere journalistiske værker. Der er kælet mere for teksten, og opslagene er ikke længere ulæselige af utallige forkortelser.

Internettet
Hvad har internettet betydet, og er det overhovedet relevant at samle disse oplysninger i en bog?

»I slutningen af 90'erne troede vi, at cd-rom var sagen, og at bogen var død. Men den gamle bog blev ved med at sælge flere hundrede eksemplarer om året, så vi blev enige om at prøve igen. Jeg troede, internettet ville gøre det meget nemmere at opdatere, men det viste sig at skabe helt nye problemer«.

»Der er ufattelig mange informationer på nettet, men det betyder også, at den redaktionelle proces bliver meget mere besværlig. For hvad er troværdigt, og hvad er relevant? Med det digitale salg og fildeling står vi over for et helt nyt problemsæt«.

Er projektet tæt på at være forældet - ikke fordi det er en bog, men fordi det handler om cd'er og plader?

»På sigt er der ingen tvivl om, at vi må gå anderledes til værks. Hvis vi om fem år igen skal opdatere, er det muligt, at vi er nødt til at registrere nye ting på en anden måde. Men jeg tror faktisk, bogen som medie har en rum tid foran sig«.

Den åbne poesibog
Jan Sneum har aldrig fortrudt, at han har brugt sit liv med snuden og øret i rockmusikkens spor. Det har det været det værd.

»Den har flyttet sig hele tiden. Den har til enhver tid været i en synkron kommunikation med samfundsudviklingen. Med udviklingen på massemedieområdet, med musikteknologien, på den kommercielle scene. Der har altid været nogle, der har haft lyst til at gå ind og eksperimentere«.

Men har den alternative rockmusiks konstante insisteren på kun at lave nyt og foragte alle blik i bakspejlet som værende retro ikke også haft sine omkostninger, lyder det ydmyge spørgsmål fra en fælles rejsende.

»Jeg tror, det hænger sammen med, at rockmusikken altid har været fokuseret på, at det skulle være den enkelte, der skulle udtrykke sig. Det er nok også, hvad der har gjort den så betydningsfuld i teenagesammenhæng«.

»Hvor ellers skulle et ungt menneske kunne udtrykke sig på en måde, så det også blev hørt og registreret i massemedierne? Hvis en teenager sidder derhjemme og laver oliemalerier eller skulpturer, er det sgu svært at få det ud. Men lige præcis musikken bliver den åbne poesibog«.

Et liv i rock
Tilbage står paradokset Jan Sneum. Hvordan bliver man en nørdet og bebrillet bogholder med den mest outrerede og ustyrlige rock som det stof, man prøver at holde styr på? Måske ligger svaret lige for døren. Døren i barndomshjemmet.

»Begge mine forældre var musikere. Min mor var guitarist. Den første, der tog musikpædagogisk eksamen herhjemme på guitar. Hun underviste på Konservatoriet og havde elever som Ulrich Neumann og Jens Rugsted. Min far, der var maler, var bare god til at spille på klaver. Min mor troede på noder og struktur. Min far improviserede og troede, det nok skulle komme af sig selv«.

Så måske ligger forklaringen på Jan Sneums kærlighed til det ekstremt strukturerede og det lige så ekstremt ustrukturerede solidt placeret i opvæksten. Hos en mor, der underviste efter noder og en far, der tidligt slæbte sønnen med for at høre jazzpianisten Cecil Taylor fabulere på de sort-hvide tangenter i en time med udgangspunkt i inspirationen fra en smuk sten placeret på pianoet foran sig.

PolitikenPlus
  • N. B. koncertkor og -orkester Også Christians Kirke slår i år dørene op for en opsætning af 'Messias'. Her er det dirigent og tidligere skuespiller, Niels Borksand, der svinger taktstokken.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 220 kr. Køb
  • Syngepigerne Oplev en forførende variete instrueret af den prisvindende teaterkoncertinstruktør Rolf Heim på Nørrebro Teater.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 295 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Forstå champagne og andre forførende bobler Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 445 kr. Alm. pris 750 kr. Køb
  • Messias med Camerata Kammerkoret Camerata har med deres opsætning af 'Messias' i Holmens Kirke skabt en Københavnerfavorit, der plejer at få tilskuerne til at sidde tæt på kirkebænkene.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 220 kr. Køb