Anmelder og kulturskribent ved Weekendavisen, Nanna Goul, er aktuel med bogen 'Erle perle'.
Foto: Lærke Posselt

Anmelder og kulturskribent ved Weekendavisen, Nanna Goul, er aktuel med bogen 'Erle perle'.

Interview

Nanna Goul om dobbeltrolle som forfatter og anmelder: »Det kan være svært at være 'fremmed' i begge lejre«

Der er tåge og skove og børn, der bliver væk i Nanna Gouls fortællinger, ’Erle perle’, som udkom i går. Gys.

Interview

Du citerer på første side eventyret om Hans og Grete: »Hans sagde til Grete: ’Vi skal nok finde vej’,« men de fandt ikke vej«. Hvorfor?

»Jeg er optaget af den foruroligelse, der ligger i citatet. Det der med, at man prøver at berolige sig selv og måske sine børn: ’det skal nok gå’; hvad så hvis det ikke går, hvis vi ikke finder den vej?«.

»Folkeeventyrene interesserer mig i det hele taget, fordi de – ofte i modsætning til kunsteventyrene – er brutale og helt uden den psykologi, der forklarer, hvorfor folk gør, som de gør. Børn bliver smidt ud i skoven, børn bliver ædt. Færdig«.

Også i debutromanen ’Privat Skov’ fylder skoven en del. Hvad er der med den skov?

»Som ung boede jeg i en skov et lille års tid – det var simpelthen for skræmmende for mig dengang. Jeg har nok et udestående med naturen, den er så pæn og tiltrækkende, men samtidig lurer farerne jo overalt«.

»Samtidig må jeg erkende, at jo ældre jeg bliver, des mere betyder landskaberne for mig. Da jeg var yngre, syntes jeg, at landskabsbeskrivelser i litteraturen var noget af det kedeligste. Har forfatteren ikke noget at sige?«.

I historien ’A.F. Krieger’ er en mand meget tæt på sin hund, siden sin kat. Hvorfor bliver det egentlig uhyggeligt?

»Jeg synes, det er skræmmende, når mennesker knytter sig så tæt til dyr, sætter hele deres liv ind på et kæledyr, klæder dem ud som børn, får dem til at posere. Jeg ved heller aldrig, hvad jeg skal sige, når nogen ringer og vil fortælle mig, hvad deres hund eller kat nu har gjort. At forveksle dyr med mennesker er for mig dybt ... mystisk«.

Historiernes psykologi har en del til fælles med gyserens, er det den gode gamle psykoanalyse, der spøger?

»Tidligere har jeg brugt meget energi på at være vred på Freud. Han fyldte enormt meget på litteraturvidenskab, da jeg læste, og jeg syntes, at litteraturen blev reduceret ved den psykoanalytiske tolkning. Men nu giver tanken om ’det ubevidste’ mere mening for mig! Mennesker kommer aldrig til at forstå sig selv og hinanden fuldstændigt. Der vil altid være disse skjulte områder, og det er de skjulte steder og blinde vinkler, der optager mig«.

»Jeg bliver egentlig aldrig særlig overrasket, når folk gør noget såkaldt uvant. Selvfølgelig gør de det! Vi består af mærkværdigheder og uforklarligheder«.

Der er ikke meget autofiktion eller ’jeg’-styret realisme over ’Erle perle’. Er det en implicit kommentar til tidens litteraturstrømning?

»Jamen, de fysiske rammer i novellerne er meget selvoplevede. Jeg har været i Schwarzwald og der var en uhyggelig tåge, som blev så tæt, at vi ikke kunne se hinanden: Og jeg tænkte, hvad sker der, hvis min datter bliver væk?«.

»Der skrives fantastisk autofiktion. Jeg har lige læst Vigdis Hjorths ’Arv og miljø’. Men du har da ret i, at der er en overmæthed – man bliver lidt træt af at tale om det, ik’? Det skønne ved litteraturen – og mennesket – er forestillingsevnen. At man kan finde på alt muligt. Jeg har nok altid været optaget af litteratur, der arbejder med eventyrligheder«.

Hvordan har du det med dobbeltrollen som forfatter og anmelder?

»Det kan sådan rent socialt være svært at være ’fremmed’ i begge lejre. Men man bliver jo nødt til at tænke, at det er i litteraturen, anmelder og forfatter egentlig mødes. På den måde bliver det lettere at vifte ubehagelighederne af sig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Få valg-overblikket i otte grafikker

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet? Hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

    Grafik: Dengang SF kollapsede og DF eksploderede

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet, og hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

Annonce