Afskedssange. »Skibet er ikke bare ved at synke, det har nærmest ramt havets bund. Oppe på land står vi i ruinerne og synger afskedssange for civilisationen. Sådan har jeg det, jeg ser ikke grund til andet end at være kulturpessimist«, lyder ordene fra Clemens Meyer.
Foto: FRANDSEN FINN

Afskedssange. »Skibet er ikke bare ved at synke, det har nærmest ramt havets bund. Oppe på land står vi i ruinerne og synger afskedssange for civilisationen. Sådan har jeg det, jeg ser ikke grund til andet end at være kulturpessimist«, lyder ordene fra Clemens Meyer.

Interview

Pessimistisk forfatter: »Vi er bare dyr, der betaler skat«

I ny roman, der undersøger nutidens Tyskland, dykker Clemens Meyer ned mellem prostitutionens slidte madrasser og finder kapitalismens sande ansigt i det tidligere DDR.

Interview

Ude i den tyske virkelighed står asylcentre i flammer, højreradikale terroriserer flygtninge, mens politi og politikere ser magtesløse til. Trods de 25 år der er gået siden Murens fald, er det ikke lykkedes at forbinde Øst og Vest til to ligestillede og fremgangsrige enheder i det forenede Tyskland. I litteraturen skildres det moderne Tyskland som en malstrøm af mørke og kriminalitet, mord og sex i en enorm bølge af pessimistiske romaner og dunkle kriminalromaner.

»Skibet er ikke bare ved at synke, det har nærmest ramt havets bund. Oppe på land står vi i ruinerne og synger afskedssange for civilisationen. Sådan har jeg det, jeg ser ikke grund til andet end at være kulturpessimist«.

Ordene kommer fra Clemens Meyer i Leipzig i delstaten Sachsen, hvor de fleste attentater mod asylcentre og volden mod flygtninge har fundet sted. Her er forfatteren født og opvokset. Clemens Meyer en af de mest sortseende stemmer i ny tysk litteratur med en pessimisme, der kun er vokset siden de euforiske scener, da Muren i Berlin faldt, og kapitalismen stormede over grænsen og tændte de røde lamper for lir og lurendrejeri.

»Pludselig handlede alt om penge. De betød alt, og snart var vi alle prostituerede for kapitalismen. Intet sted udtrykt bedre end i de red light districts, hvor jeg så kapitalismen skyde op i sin mest rå form med ludere, alfonser, Hells Angels, stoffer og misbrug af enhver form«, konstaterer Clemens Meyer.

Den dag Clemens Meyer fyldte 13 år, forsvandt hans barndomsland. Tyskland blev genforenet til ét land. DDR, hvor han blev født og voksede op, døde 3. oktober 1990. Samtidig tog de første ludere deres vaklende skridt østpå på høje hæle og trådte uskyldigheden ned mellem brostenene i den sidste solnedgang for socialismen.

»Den slags damer havde vi ikke set før. Der fandtes ikke rigtig prostitution i DDR. Jeg blev meget fascineret af det, det var en verden fuld af hemmeligheder. Jeg tænkte allerede dengang, at jeg ville skrive en bog om det, når jeg engang var gammel nok til at forstå det«, siger han.

Bogen om luderne og deres verden fik han skrevet, næsten 25 år efter. Den udkom omtrent samtidig med den store fejring af jubilæet for Murens fald i Berlin i 2013. Nu findes den også på dansk med titlen ’Muret inde’, stor som en sten i det krakelerede murværk mellem Øst og Vest. Eller som en lille blå gravsten for alt, der gik under dengang for Clemens Meyer og hans folk.

Sex og lyst er tæt forbundet med død og smerte. Især når det afvikles uden kærlighed som faktor og selvfølgelig især i et så hårdt miljø, som prostitution kan være

Annonce

»Jeg var klar til forandring, så det var i orden, selv om den kom med uhørt voldsomhed. Men for mange af mine kammerater var det frygtelig traumatiserende. Mange af dem forsvandt ud i stoffer og kriminalitet«, siger Clemens Meyer, der også selv måtte i ungdomsfængsel i en periode.

Rå realisme og litterær distance

I fængslet læste han alt, hvad han kunne få fat i. Fra store litterære klassikere til billige knaldromaner. Alle de ord, der sammen med en påtrængende virkelighed blev til hans debutroman om ungdom i en voldsom opløsningstid hjemme i Leipzig med druk, stoffer og vold, ’Als wir Träumten’ (’Da vi drømte’).

Mange år senere indså han, at de røde lampers kvarterer med fristelser af enhver art kunne blive den for ham perfekte allegori på overgangen mellem kommunisme og kapitalisme. Men bogen skulle være mere end blot en skildring af det. En krævende mission, som det tog forfatteren 8 år at fuldføre.

»Jeg ville ikke skrive en socialrealistisk rapport om det her, der skulle mytologi og eventyr indover for at få stoffet til at lette. Sex og lyst er tæt forbundet med død og smerte. Især når det afvikles uden kærlighed som faktor og selvfølgelig især i et så hårdt miljø, som prostitution kan være«, mener Clemens Meyer.

I sit hjemland er hans strømme fra underbevidstheden, fortalt med ludernes stemmer, blevet sammenlignet med ikoner som Ernest Hemingway og James Joyce. For Clemens Meyer, der er en letgenkendelig skikkelse i det intellektuelle liv med sine overtatoverede arme og en holdning, der emmer mere af Bierstube og knejpe end af litterær salon, var drivkraften en hyldest til netop litteraturen og store forbilleder.

»Det er måske nok stemmer fra det nederste Tyskland, der taler, men jeg lader dem tale med litterære ord og vendinger. Det er en anden måde at se den kaotiske, moderne verden, vi lever i, på. Det bliver for simpelt for mig, hvis det bare sådan er rå realisme. Det var også derfor, jeg ikke kunne skrive bogen som ung. Jeg havde for megen sympati med især de stakkels narkoludere. For at skrive godt om deres univers var jeg nødt til at have en mere voksen og litterær distance til det«, siger forfatteren.

Annonce

Annonce

Megabordeller og sexfabrikker

I Tyskland er prostitution en kæmpebranche med enorm omsætning, blandt andet på megabordeller, regulære sexfabrikker med enhedspris for de kvinder fra Østeuropa, som er rejst til Angela Merkels Tyskland i håb om at finde frihed. En branche, der trods kritik og forsøg på regulering fra tyske politikere stadig generer en massivt oppumpet økonomi.

»Folk vil altid kneppe«, som storalfolsen Arnold Kraushaar (aka AK47) udtrykker det i ’Muret inde’. Et synspunkt, hans opfinder og forfatter deler.

»Det er en uomgængelig del af menneskelivet. Vi har behov, der skal dækkes, og opfører os på den måde som dyr. Vi er bare dyr, der betaler skat. Selv i lande, hvor prostitution er helt eller delvis forbudt, findes det. Jeg er selv blevet angrebet af feminister for overhovedet at skildre det. Men de kvinder, der arbejder i faget, er glade for, at jeg har givet dem en litterær stemme. Det værste for dem er de mænd og kvinder, som vil ’frelse dem’ ved at få dem ud af branchen. Det er det, de finder respektløst«, siger Clemens Meyer, der i årenes løb har talt med hundredvis af sexarbejdere for at samle stof og give kvinderne stemmer i sin bog.

Han har modsat mange af sine tidligere landsmænd valgt at blive boende i Øst, i hjembyen, Leipzig, i delstaten Sachsen, hvor de fleste højreradikale angreb mod flygtninge har fundet sted i det sidste års tid.

»Det er grimt, men jeg tror, at det er et menneskeligt problem og ikke noget, der kan isoleres til Sachsen. Hvis en lille by i for eksempel Texas havde fået et asylcenter, ville de også protestere, fordi de heller ikke er vant til fremmede. Måske har man undervurderet de nynazister, som fandtes i de sidste år af DDR-tiden? De lever jo tydeligvis videre i stærke kammeratskaber med en vis folkelig opbakning«, siger den erklærede kulturpessimist.

»Der er vist ikke grund til at være andet? Mennesket er et dumt væsen, som bliver ved at gå i krig. Vi har fortrængt humanismen i flygtningestrømmen. Jeg håber bare ikke, at den er tabt for altid«.

Du er pessimistisk, men det er vel optimistisk i sådan en tid at udgive en krævende roman på små 500 sider, som det ikke er så let at gå til?

»Ha ha, ja, det er ikke bare optimistisk. Det er en anakronisme. Jeg ved, at jeg næppe får mange læsere her, men jeg måtte skrive den. Og nu tror jeg, at jeg er færdig med min fascination. Prostitution interesserer mig ikke længere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden