-
BOGLISTEN: Bogliste 2.2-8.2
-
DU BESTEMMER: Hvem skal vinde årets IBYEN-priser?
-
ÅRETS FOTOSERIER: Læserne klikkede mest på sig selv
-
PLUS: 'Drive' på dvd
Pluspris 150 kr.
Særtryk 1970-1979
Politiken har et stort udvalg af særtryk fra 1970´erne, klik her for at se mere...
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 1585 kr.
Alm. pris 1985 kr
|
|
Pluspris 685 kr.
Alm. pris 860 kr
|
|
Pluspris 1585 kr.
Alm. pris 1985 kr
|
|
Pluspris 25 kr.
Alm. pris 50 kr
|





Rastafariernes Gud
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt
TV Hitmager gør comeback med forenklet setup
TV San Franciscos lufthavns-yogarum har stor succes
TV »Kold indisk skulder er et kæmpe problem for regeringen«
TV Her er politiets beviser mod Anders Breivik
TV Redaktør: Grækere er presset ud på afgrundens rand
TV Sådan ser nordlys ud oppe fra rummet
TV Tibetanske munke kræver Dalai Lama tilbage fra eksil
Mest læste
I dag
I går
Seneste uge
Jobannoncer
Bøger Beyond The Throne
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:fakta
Indrias Getachew er ked af det image, Etiopien har i verden. Det store østafrikanske land med snart 65 millioner indbyggere har meget mere end tørke, sult og nød at byde på. Blandt andet en historie, ingen andre afrikanske og kun få europæiske lande kan matche. Han remser op i flæng:
Nogle af de første mennesker levede formentlig i Etiopien. Der er fundet skeletter af menneskelignende aber, der menes at være 3,2-3,4 millioner år gamle i den østlige del af landet. Måske er de endnu ældre.
Etiopien er et af verdens ældste kristne lande. Kristendommen blev indført på 300-tallet og er i nogenlunde uændret form fortsat det kulturelle og religiøse grundlag for en stor del af landets befolkning.
Den kejserlige slægt nedstammer ifølge legenden fra kong Salomon og dronningen af Saba, der var forældre til Etiopiens første kejser, Menelik I.
Pagtens Ark befinder sig - igen ifølge legenden - i en kirke i Axum i det nordlige Etiopien.
Etiopien undgik den europæiske kolonisation. Kejser Menelik IIs sejr over den italienske hær i 1896 højtideligholdes stadig hvert år i maj.
Haile Selassie lagde navn til rastafari-bevægelsen, der ser ham som deres frelser og 'sorte Gud'. 'Ras' betyder prins, 'Tafari' var kejserens oprindelige navn - før han blev kronet. Rastafarierne venter stadig på, at deres Gud skal vende tilbage og har meget svært ved at forlige sig med, at han er død.
Men Haile Selassie var også folkets kejser. Han bragte Etiopien fra middelalderen ind i moderne tid. Han afskaffede slaveriet. Han lagde grunden til et moderne skolesystem. Han oprettede et sundhedsvæsen, udarbejdede en forfatning og udnævnte et parlament. Internationalt placerede han Etiopien på verdenskortet og var med både i Nationernes Forbund og ved oprettelsen af FN. Etiopien blev aldrig koloni.
Haile Selassie var et forbillede for mange unge afrikanere, der kæmpede for frihed i deres kolonialiserede lande. Da de endelig opnåede den eftertragtede uafhængighed, var det helt selvfølgeligt at lægge hovedsædet for det frie Afrikas samarbejdsorganisation OAU i Haile Selassies hovedstad Addis Abeba. Senere kom FNs Økonomiske Kommission for Afrika og en række andre FN-organisationer til. Addis Abeba blev Afrikas hovedstad.
Men Haile Selassie og kejserdømmets tusindårige historie er ved at gå i glemmebogen. Det bekymrer den unge journalist og forfatter Indrias Getachew. Han har skrevet en bog om kejseren, hans liv og betydning for en af Afrikas ældste og mest betydningsfulde kulturnationer.
Skolen giver liv
Indrias Getachew var kun tre år gammel, da Haile Selassie døde i 1975, et år efter, at han var blevet væltet efter et militærkup.
Så det er ikke en personlig beretning, Indrias har skrevet om den gamle kejser, den 225. i det salomoniske dynasti, som de etiopiske kejsere ifølge legenden nedstammer fra. Derimod bygger den på farens og bedstefarens beretninger.
Bogens målgruppe er både det internationale samfund, der har det med kun at tænke på sult og tørke, når de hører om Etiopien, men også nutidens etiopere, der efter Indrias Getachews mening overser historien, når de tænker nutid.
Det er en stolt Indrias, der fortæller sin og sit lands historie:
»Min bedstefar hørte Haile Selassie i radioen. Det var lige efter Anden Verdenskrig. Kejseren meddelte, at forældre skulle lade deres børn gå i skole og give dem en uddannelse. De forældre, der ikke gjorde det, tog reelt »livet af deres børn«, sagde han. Så min far blev sendt i skole og blev den første bogholder i Etiopien med en egentlig uddannelse«.
Familien holdt stilen. Indrias blev sendt på kostskole og universitet i USA. Der blev han udsat for dumme vittigheder som »hvor mange etiopere kan der være i et badekar?« og lignende. Det skærpede opmærksomheden hos den unge etioper, der har fortsat den internationale karriere og i dag er informationsmedarbejder i FNs børneorganisation UNICEF i Addis Abeba.
Bogen er et opgør med den almindelige opfattelse af Haile Selassie som en aristokratisk tyran, hvis hof væltede sig i guld og rigdom, mens han glemte det fattige og sultne folk, han var sat til at lede.
»Etiopierne havde det langt bedre under kejseren end nu. Dengang var der respekt for traditionerne og for de ældre i samfundet. I dag falder tingene fra hinanden«, siger den 29-årige forfatter.
Rød terror
Problemet er, siger Indrias Getachew, at de seneste 30 år har slynget etiopierne fra den ene yderlighed til den anden på den politiske skala. Bibelen blev erstattet med politiske slagord og fælles march, da militæret kuppede kejseren i 1974 og i løbet af få år ukritisk importerede det daværende sovjetsystem.
Først efter en blodig borgerkrig blev det brutale 'røde terror'-regime væltet i 1991. Da havde det kostet mellem 100.000 og 200.000 mennesker livet.
Haile Selassie sad på magten i over 50 år. Han blev reelt regent allerede i 1917 og kronet til kejser i 1930.
»Etiopien dengang var et meget konservativt samfund. Både kirke og adel var nervøse for den unge, reformvenlige kejser. De etablerede magthavere var bange for ham. Han bekæmpede feudalsystemet. Han stillede krav om uddannelse, hvis adelens sønner ville ansættes i det offentlige. Hidtil var de fornemme job gået i arv. Han nedskrev landets første forfatning og oprettede et parlament«.
»Disse reformer og hans store indsats på uddannelsesområdet må ikke glemmes. Kejseren må bedømmes på hele den periode, han var landets overhoved - ikke kun på de sidste 15-20 år, hvor han blev gammel og mistede forbindelsen og forståelsen for, hvad der skete«, siger Indrias Getachew.
Bogen gennemgår kejserens tid fra de første år som ung prins til det sidste år som militærjuntaens fange. Han døde i 1975. Om det var et hjerteanfald eller om det var diktator Mengistu, der pressede en hovedpude over den 83 år gamle mands ansigt, er fortsat uafklaret.
Det er en beretning om den gamle adels nervøsitet og den moderne kejsers reformer. Om prinser og adelsfolks forsøg på at udfordre kejseren og gribe magten selv og ikke mindst om den snu og forudseende Haile Selassie, der gang på gang lægger fælder og får sine opponenter i garnet.
Men det er også beretningen om fejltrin og kritik af en kejser, der gik i eksil, da italienerne brugte giftgas og erobrede Etiopien under Anden Verdenskrig. Det skulle han ikke have gjort, mener kritikerne. Han skulle være blevet, kæmpet til det sidste eller begået selvmord som hans forgænger, kejser Tewodros, der i 1868 valgte denne udvej for at undgå at blive taget til fange.
Overså hungersnød
Haile Selassie boede i England under den fem år lange okkupation og havde svært ved at vende tilbage efter krigen. Først lidt efter lidt nåede han tidligere tiders højder, men måtte nedkæmpe et kupforsøg i 1960.
Den store hungersnød med tusindvis af ofre i 1973-74 gik hen over hans hoved. Seniliteten var begyndt. Det nye militærstyre tilbød hans søn tronen som konstitutionelt overhoved, men kronprins Asfa Wossen var syg efter et slagtilfælde og boede i Schweiz. Han blev aldrig kejser i Etiopien.
I dag bor størstedelen af den tidligere etiopiske kejserfamilie i eksil i USA. Kun enkelte medlemmer er vendt tilbage til Addis Abeba, efter at militærstyret blev væltet for 10 år siden.
Indrias Getachew: Beyond The Throne, The Eduring Legacy of Emperor Haile Selassie I. (Shama Books, PO Box 8153, Addis Abeba, Etiopien, eller New Line Press, USA, 40 dollar)
POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden
Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG
- Få dine daglige kulturnyheder på mail
Sure S-borgmestre advarer om nyrupske tilstande
Kritik af betalingsringen forstummer ikke inden næste valg, advarer S-borgmestre, der får minder om 90'ernes integrationsdebat.
Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling
Sammenstød koster to personer livet
To er omkommet og tre kvæstet efter ulykke på midtjysk landevej.
Ferguson tjekker Eriksen ud på torsdag
Manchester United-bossen vil vinde Europa League.
Guide: Femi-Pippi og stakkels Askepot optræder for børnene
Guardiola giver op: Real ligner en vinder
Efter lørdagens nederlag ligger FC Barcelona syv point efter topholdet fra Real Madrid.
'Dirch'-bagmand vil gentage succesen med film om Kong Frederik
Frederik den 9. portrætteres i ny film af folkene, der stod bag sidste års gigantiske biografsucces, 'Dirch'.
Al-Qaeda-leder støtter oprørere i Syrien
Grøn afgift giver minimal miljøgevinst
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Kultur
Seneste Bøger
Seneste TV
11. feb. KL. 23.56 TV Hitmager gør comeback med forenklet setup
8. feb. KL. 09.02 TV Harry Potter jagter spøgelser i ny gyserfilm
7. feb. KL. 21.22 TV Kom med bag om kulisserne på Oscar-nomineret stumfilm
4. feb. KL. 18.11 TV Indendørs park leverer 24 grader i vinterkulden
2. feb. KL. 23.22 TV Dansk dokumentarfilm tager publikum med storm
Vintest Ugen byder undtagelsesvist på gode oversøiske vine
Rå rosenkål med parmaskinke, parmesan og citron
debat lige nu
seneste indlæg
mest kommenterede