Foto: Claus Nørregaard
litteraturpris

Årets litteraturpris: Folket er ikke skønt, romanen er

Merete Pryds Helle modtager Politikens Litteraturpris 2016 på 200.000 kroner for en voldsom roman om hendes mors generations historie.

litteraturpris
FOR ABONNENTER

Hvis en romanfigur kan få en litteraturpris, har Marie i Merete Pryds Helles barske slægtsroman ’Folket skønhed’ nu fået både hæderen og en ordentlig buket blomster af Politikens læsere, for alle jer der stemte var aldrig i tvivl: Politikens Litteraturpris 2016 skal gå til fortællingen om pigen, der vokser op med slæbesild, lussinger og overgreb af den allerværste slags på 30’ernes fattige Langeland og meget senere vokser ind i velfærdssamfund og parcelhusidyl i Værløse.

Læserafstemningen, der begyndte i januar, stod mellem syv fremragende bøger fra 2016, og ’Folkets skønhed’ fik mere end dobbelt så mange stemmer som nummer 2.

For Merete Pryds Helle, der debuterede i 1989 og i mange år skrev »fint og fransk«, som hun selv siger det, er ’Folkets skønhed’ blevet det helt store gennembrud.

For nylig modtog hun De Gyldne Laurbær af Boghandlerforeningen, hun er indstillet til DR’s Romanpris, og nu har Politikens læsere så erklæret hende deres kærlighed, og det er faktisk næsten helt bogstaveligt, for hun er selv mere til stede i romanen, end de fleste aner, selvom hun i høj grad trækker på sin mors barndomshistorie. Romanen er forsynet med et efterskrift, hvor hun netop reflekterer over det vanskelige forhold mellem sandhed og fiktion i familiefortællinger, og det er der nok mange, der har viet ekstra interesse i lyset af de voldsomme seksuelle krænkelser, Marie bliver udsat for i romanen.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce