SKRIVESTUE. Thomas Boberg er indstillet til Politikens Litteraturpris for sin Hesteæder-trilogi. Hør ham, Ursula Andkjær Olsen og Caspar Eric onsdag 24. februar i Politikens Boghal.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

SKRIVESTUE. Thomas Boberg er indstillet til Politikens Litteraturpris for sin Hesteæder-trilogi. Hør ham, Ursula Andkjær Olsen og Caspar Eric onsdag 24. februar i Politikens Boghal.

litteraturpris

Thomas Boberg: »Jeg var før Houellebecq, hvis vi skal se det på den måde«

I Thomas Bobergs postapokalyptiske univers har kaliffen vundet, det frie ord er forbudt, og digteren smidt i dødscellen.

litteraturpris

»Lige et øjeblik ...« , siger Thomas Boberg og forvinder. Man kan høre ham gå rundt.

Så er han tilbage i røret: »De har lukket for varmen«, siger han, »og nettet duer heller ikke«.

Det Ragnarok, han skriver om i ’Hesteæderne 1-3’, lader til at smitte lidt af på hverdagen.

Selv om det i digttrilogien naturligvis er selve livet og døden og friheden, der står på spil. Især sidste del, ’Svanesang’ (2015), tegner en dystopisk undergangsvision af et kulturkristent samfund, der er flået itu af en blodig olie- og religionskrig.

På den ene fløj har vi kaliffen og halvmånedyrkerne (islamisterne?). På den anden overkejseren (Bush?) og konsulen (Anders Fogh Rasmussen og de rige?), der her i tredje bind er slået på flugt. Kaliffen har nemlig vundet, det frie ord er forbudt, graffiti overmales med sort, minareterne skyder op, mens kirkerne ligger i ruiner og digter-jeget dømmes til døden.

Ond drøm med humor i

Har Thomas Boberg læst Houellebecqs ’Underkastelse’, der handler om et moralsk udslidt Europa, der frivilligt har underkastet sig islam?

»Det har jeg, men jeg var før Houellebecq, hvis vi skal se det på den måde«, siger forfatteren, hvis første, ’Hesteæderne’, udkom i 2010: »Men tiden har gjort, at det desværre passer lidt for godt, som en ven sagde til mig efter terrorangrebene i Paris«.

Det er den samme samfundsudfordring, I har fået øje på?

»På en måde. Men hvor hans fiktion er tilstræbt virkelighed, er min lyrisk, jeg oplever ’Hesteæderne’ som en slags ond drøm med gnister af sort humor«.

Annonce

Thomas Bobergs digtsamling er ikke tænkt politisk. Men hvad er den så?

»I hvert fald ikke partipolitisk, og den skal ikke spændes for en eller anden vogn, for så er det helt forfejlet, så har vi jo igen mistet friheden. Men derfor kan den jo godt være oprørsk i sin natur. Jeg er allergisk over for det politisk korrekte i den udvandede afdeling, men jeg er ikke islamofob«.

LITTERATURPRIS

Lyrikken melder sig der, hvor fornemmelsen af kaos er størst, både i ens eget liv og i hele verden, mener han. Og lige nu er det, som om poesien ekspanderer:

»Jeg tror, der er brug for lyrikken, fordi det er den genre, der kommer tættest på øjeblikket, og nu lever vi i en tid, som virkelig er omskiftelig«.

Selv føler han sig slet ikke til stede, hvis han ikke skriver.

»Også hvis jeg ikke er inspireret, skriver jeg. Det er blevet en tvangstanke, der driver mig. Men med ’Hesteæderne’ har det været ren inspiration. Nogle siger, at inspiration er en romantisk myte, men jeg er sikkert også en romantisk digter. ’Hesteæderne’ opstod som en impuls, den første skrev jeg på en uge, halvandet år efter den næste på samme tid, også med den tredje«.

For Boberg blev »den mærkelige hesteæderdigter« repræsentant for poesi af den hårdtslående slags med politisk snert, som dukker op, når der er brug for det.

»Hesteædernes univers er fuldt af risici, og heller ikke digteren ved, hvad der venter om næste hjørne, hverken indholds- eller formmæssigt, han ved det ikke, før digtet ER skrevet«.

Den lyriske form bruger han, fordi han »af temperament er lyriker«, selv om han tidligere har skrevet både rejseberetninger og en enkelt roman.

Annonce

Annonce

»Lyrikken er direkte og har en kogende, boblende bevægelighed, som ikke er prosaens gebet. Prosaen strækker ud, forklarer og limer sammen, hvor lyrikken er i bevægelse. Jeg mener ikke, der skal være nogen som helst smalle steder i poesien. I mit tilfælde er den fuldstændig allergisk over for repressalier og begrænsninger. Poesien er for mig lig med den uhæmmede totale frihed«.

Er det derfor, du skriver sådan noget som: Nu hvor den sidste krænkede Negerfinke endelig er blevet fjernet fra sproget – med henvisning til, at fugle i Sverige ikke længere må hedde Negerfinke og Sigøjnerfugl?

»Ja, det er et eksempel på det. Men det er ikke det samme, som at man ikke nøje overvejer, hvad der siges, jeg kalder jo ikke min kæreste – som i øvrigt er sort – for negerfinke hen over middagsbordet«.

Hvorfor heste- og ikke baconæderne?

»De spiser heste, fordi alle vil skønheden til livs, og alle er sultne. Hvis jeg havde skrevet baconæderne, ville det bare have været en kronik, men alt, der sker i bøgerne, foregår i et særunivers. Det er også det, der er forskellen på Houellebecqs og min bog. Hans foregår i en genkendelig fransk politisk virkelighed, men det har ikke været min ambition at ligne virkeligheden. At digtsamlingen kommer til at ligne på en uhyggelig måde, er jo så bare underligt. Men hvor sjovt er det, når det lige netop er den virkelighed, man helst ville have undgået«.

Med et håb for Fatima

I digtsamlingerne findes der et lille håb i naboens datter Fatima. Hendes bror er radikaliseret, men hun forstår digteren, og hun smider sløret. Så der er håb, bare muslimerne smider sløret?

»Naj, det ville være at gå for langt, jeg har ingen løsninger. Men hvis nu vi sad på et værtshus, ville jeg måske sige, at det ville være skønt den dag, de smed de slør og gik ud i solen,og fik lov til at gøre det. Men jeg kan også godt forstå, hvorfor de yngre generationer tager det på. Når der hældes despektive gloser ud over en, må man føle sig mobbet, og så leder man vel efter en identitet. Det er en logisk reaktion. Men det er jo meget kompliceret, og vi taler snart ikke om andet«.

Ja, vi kan i al fald godt regne ud, hvem der er hvem i ’Hesteæderne’...

»Kan vi? Hvem er så hvem i den sidste? Hvem er de 1.001 bombeflyvere, og hvem er kaliffen? Jeg synes, det bliver lidt tvivlsomt at skulle sætte navne på«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden