Zit-lit. Det lykkes de +40-årige forfattere at ramme teenagetonen overraskende troværdigt. - Foto: Fra omslag

»Åh, nej«, tænker man umiddelbart, når man går i gang med ’Er I der?’ – ’Danmarks første ungdomsroman skrevet på Facebook’.

Først chick lit, så dick lit og nu også hvad man fristes til at kalde zit lit – en slags bumselitteratur, der tematiserer den turbulente teenagetid på mediesmart vis.

Det måtte selvfølgelig komme. Faktisk er det overraskende sent, at nogen finder på at udvide mediefeltet inden for genren.

LÆS OGSÅNu kommer filmene om Google og Facebook

Men ingen har åbenbart tænkt over det før nu, hvor fire garvede forfattere altså har fået den fikse idé at lade Facebook danne rammen om en ungdomsroman både form- og indholdsmæssigt.

Som at trykke 300 bumser
Gennem mere end 300 Facebook-indlæg portrætterer Anne-Marie Donslund, Glenn Ringtved, Alberte Winding og Daniel Zimakoff fire efterskolevenner, der opretter en Facebook-gruppe for at holde kontakt efter skolens afslutning.

Det lyder omtrent lige så trivielt som at trykke 300 bumser ud. Ved første øjekast ligner indholdet i beskederne da også forlængede udgaver af de up-dates, man normalt finder på Facebook.

Intetsigende referater af dagligdags gøremål og overfladiske, ironiserende betragtninger a la: »… har købt iPhone«, »Whatever, jeg er faktisk gået i cølibat«, »læser en ret spændende bog om en indiansk stamme …« osv. osv., indtil ord som ’tidsspilde’, ’sniksnak’ og ’navlepilleri’ presser sig gevaldigt på.

Pubertær kaostilstand
Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at materien under zit lit-overfladen er langt mere interessant end først antaget.

Facebookgruppen udvikler sig nemlig til en slags forlængelse af det psykologihold, de fire venner var en del af på efterskolen. Et bekendelsesforum, hvor der deles hemmeligheder og problemer. Og dem har de fire rigeligt af.

Faktisk befinder de sig på hver sin måde midt i en eller anden form for pubertær kaostilstand.

Tobias, der bor alene med sin overbeskyttende mor, søger ny mening med tilværelsen efter at være droppet ud af 1.g. Valdemar lider under sine forældres kriseramte ægteskab og den indestængte sorg, der hviler over familien efter tabet af hans lillesøster.

Mirabella er træt af at være mor for sin egen, hjælpeløse mor og savner den far, hun aldrig har kendt. Rebekka kæmper med sin indre rebel og har svært ved at leve op til sin indremissionske families normer.

Bag facaden
En del af fascinationskraften ved chick/dick/zit lit-genren er netop denne bekendelsesform. Delingen af privatsfæren med læserne. Nøglehullet til, hvad den canadiske sociolog Erving Goffman kalder ’backstage’-området.

I tilfældet ’Er I der?’ gælder dette dog i dobbelt forstand. Dels får man som læser indblik i de fire venners tanker og følelser. Og dels får de fire venner hver især lov til selv at træde ud af karakter og samtidig være vidne til de andres facadedrop.

Vi følger med andre ord med, når de fire trænger under huden på hinanden – om bag Facebook-facaden, helt derind, hvor medlemmerne arbejder med deres ’faces’, for nu at blive i Goffman-terminologien.

Jeg-konstruktionen finder her i høj grad sted i samspillet med gruppen. De fire venner spejler sig i hinanden, og deres kommunikation får nærmest karakter af kollektiv selvrefleksion. Vennernes mening og kommentarer har stor betydning for den enkeltes selvopfattelse.

Trods afstanden opstår der også hurtigt en signifikant gruppeidentitet, der baserer sig på den delte, men hemmelige information.

Fire nye venner
Paradoksalt nok er netop distancen en af bogens kvaliteter.

Det at forfatterne ikke fysisk har siddet sammen og ikke på forhånd har vidst, hvordan de andre ville reagere på deres indlæg, tilfører handlingen en særlig autenticitet og dynamik.

Samtidig lykkes det de +40-årige forfattere at ramme teenagetonen overraskende troværdigt (måske på grund af et selvbiografisk islæt?).

Som en læser udtaler på bagsiden af coveret, er det at læse ’Er I der?’ næsten som at få fire nye venner.

Det siger lidt om bogens kvalitet – eller om Facebooks indflydelse på venskabsbegrebet for den sags skyld.