Vargas Den franske krimiforfatters nye roman er behageligt krydret med flot fransk humor og magi. Og elegant skrevet. - Foto: Louise Oligny

I al ubemærkethed på disse breddegrader scorede den franske krimiforfatter Fred Vargas med sin ’Cirkeltegneren’ sidste sommer Storbritanniens mest fornemme krimipris for en udenlandsk af slagsen.

I skarp konkurrence med Stieg Larsson, som ellers samme sommer kunne ses i rigtig mange boghandlervinduer i hendes hjemland. Men det var ikke første gang, hun modtog britiske priser, og det er hun mere end glad for, hendes udtalte forbillede er selveste og britiske Arthur Conan Doyle.

Dette forbillede forstår man godt, især når man læser hendes nyeste på dansk, ’Et uvist sted’.

Makabert mord
Makkerparret den intuitive Jean-Baptiste Adamsberg med de mange damebekendtskaber og den flersproglige og paratvidenskabelige Adrien Danglar er til politikonference i London. Hvilket afstedkommer de altid herlige sammenstød mellem gallisk snusfornuft og angelsaksisk flegma over for tilværelsens aparte tilfældigheder.

Her er ni par fødder skåret over ved anklen oppe ved den berømte kirkegård Highgate i nærheden af Islington, hvor Karl Marx og mange andre berømtheder ligger døde og borte i et morbidt grevskab. Den melankolsk hvidvinsdrikkende Danglar får sig endog en amourøs forbindelse, en kvinde ironisk kaldet Abstract.

Men hjemme i Paris konfronteres han og chefen Adamsberg med et makabert mord på en enlig ældre forhadt mand, som simpelthen er blevet knust til blodig pulverkaffe.

Ekstraordinære enere
Sporene fører både til London og Wien, så til en lille landsby i Serbien, hvor Adamsberg både får sig lidt serbisk sex med en blondine med heftige fletninger og bliver levende begravet blandt altædende vampyrer.

Således er vi netop som hos Vargas’ forbilledlige Sherlock Holmes inde i en realistisk grænseoverskridende intrige med den britiske prærafaelit Dante Rossetti og filosoffen Immanuel Kants kammertjener i sigende biroller i et scenario med mord og skønne møer, metafysiske omstændigheder og diverse blodsugere plus nye aspekter af Adamsbergs rodede ungdom, hvor han gik til den med hensyn til smukke kvinder.

LÆS ANMELDELSENy krimi fra Vargas har både nerve og poesi

Fred Vargas lægger sigdejligt op ad traditionen fra den klassiske og avantgardistiske franske krimi: at hverken detektiv, politi eller forbrydere er ordinære eller almindelige, trivielle eller tørlagte.

De er tværtimod ekstraordinære enere, outrerede outsidere med en fremfærd og fortid større end det liv, som leves i svenske sovebyer og skånske flækker.

Rigtig litteratur
Ikke uden grund er hun sit lands mest mainstreamskrivende krimiforfatter, som har succes med sin kvindeglade Adam i et paradis af villige kvinder og sympatiske skurke, mænd, som ryger cigaretter, boller ved siden af og drikker (alt for) megen vin.

Aldeles uden protestantisk sorg og anger, over for en skuffet hustru med sørgmodige blodhundeøjne og en stemme, som læsper bod og bedring.

LÆS ANMELDELSEEn bragende spændende krimi

Vargas skriver sågar i en elegant stil fjernt fra den skandinaviske krimis biedermeier, genrens irriterende bladlus i nordiske bøgeskove og plantager.

Hendes krimier er såkaldt rigtig litteratur med sans for et andet poetisk og inciterende sprog end det fladt forudsigelige og ferskt ligefremme tilsat en håndfuld floskler, man mestendels kender fra velmenende overlæger, der skriver klichefarserede spændingsromaner og journalistiske krimier om midaldrende politimænd i midtvejskrise, skæl i håret og for tidlig sædafgang.

Fuldt hus
’Et uvist sted’ er behageligt krydret med flot fransk humor, magi og fantasmagorisk fornemmelse for, at krimien hverken skal være statistik eller logik, livsstilssignalement eller larmoyant kærestesorg og regnvejrsrigtig realisme i rapporter fra en carport. På den baggrund bliver det fuldt hus til madame Vargas.

Fred Vargas’ franske skrift er absolut ikke for begyndere, og oversætteren Jesper Tang har været på arbejde og gjort det godt.