Dyrebar. Elefant og flodhest bringer en bortkommen tigerunge tilbage til sin mor. Tegning: Fra Bogen/Jacob Martin Strid

Kender du Mimbo Jimbo? Det gør du nu! For se! Dér hæver den blå elefant sig op fra undergrunden i sin træbeklædte helikopter, svæver over jungle og savanne, inden den lander i de titusind barnekamre.

Hvem kan stå for Strid? Især ikke når han putter sig ind til Jørgen Clevin og Rasmus Klump og byder på kakao og bananer til næstsidst. Inden man skal huske at børste tænder! Hvor rart kan det blive?

LÆS OGSÅ Blide Strid er årets illustrator

Rigtig rart! For Strid er til mere end bananer. Hans projekt i billedbøgerne er godhed, hjælpsomhed og hidtil uset teknologi. Ofte i dyreverdenen. Godheden lyser ud fra siderne, hvor to klumpedumpestore dyr spreder gode vibrationer i vægtløs tilstand.

Strid tager det ikke så tungt med geografien, når flodhesten redder tigerungen, for det vigtigste er, at den bliver reddet. Bananer kan også bruges til mange ting. Det flyvende selskab fik en hel klase af abemor, fordi hendes uvorne unger havde tegnet kruseduller på flodhesten. Men så sænker vi den bare i en sø. Husk at børste tænder bagefter!

Usvigelig fantasi
Med usvigelig fantasi og farvesans fortæller Strid i helt enkle billeder om en dag i en blå elefants lange liv. Der er uskyld og renfærdighed i de simple, raffinerede snapshots fra flyveturen. Figurerne har tyngde og kropssprog. Og hvad kan vel være mere godhedhjertet end at hjælpe dyrene?

’Mimbo Jimbo’ er i slægt med flere af historierne i den store ’Strid’, som fortjent fik Kulturministeriets børnebogspris, selv om den ikke er en børnebog, men en ’allealdres’-bog. Heri svæver Strid også rundt og gør dyregode gerninger i et farvestærkt landskab. Det er hans store talent at putte personlighed og bevægelighed ind i de flade, ensfarvede dyr.

’Mimbo Jimbo’ er allerede oversat til andre sprog, og mon ikke den også udkommer på sønderjysk ligesom forgængeren ’Lille Frø’?